Djøfs Trivselsalliance

Formål:
At skabe et trygt læringsmiljø med mulighed for engagement og refleksion.

Hvordan:
De studerende får en opgave, som de først skal reflektere over alene, herefter skal de summe i par, hvor de deler ideer og udfordrer hinandens løsninger. Afslutningsvis får de mulighed for at dele deres refleksioner i et større forum.

Formål:
At få en bedre forståelse for, hvad de studerende oplever som udfordrende ved faget og give plads til tvivlsspørgsmål.

Hvordan:
Vær nysgerrig efter de studerendes læring, og hvad der er svært og udfordrer dem. Italesæt over for studerende, at du som underviser ønsker dialog om, hvad de har svært ved at forstå. Spørg fx ”Hvad synes du var uklart i teksten?” eller ”Hvordan kom du frem til den forståelse af teksten?”.

Formål:
At signalere over for de studerende, at du som underviser står til rådighed og er optaget af deres faglige udvikling, samt at de skal opleve, at forskningsmiljøet er et åbent og tilgængeligt sted.

Hvordan:
Tydeliggør hvornår du har træffetid – hvis du har, fx ved at nævne det flere gange i løbet af semestret. Du kan også sende en mail til de studerende efter første undervisningsgang, hvor du skriver, hvor og hvornår, du har træffetid.

Formål:
At skabe et tilhørsforhold for de studerende, så de i højere grad føler sig set og hørt.

Hvordan:
Brug de studerendes navne i undervisningssituationen. Hvis du ikke kan huske dem, så bed dem enten om at bruge navneskilte, eller bed dem om at sige deres navn, inden de taler. Studerende siger, at det gør en forskel, at du forsøger at lære dem at kende.

Formål:
At skabe et tilhørsforhold for de studerende og en forståelse for, at alle kommer med forskellige baggrunde, og at alle er lige berettiget til at være i undervisningslokalet.

Hvordan:
Italesæt, særligt over for studerende på de første semestre, at de alle kommer fra forskellige baggrunde, hvilket kan gøre, at de føler sig udfordret på forskellig vis undervejs på studiet. Det er vigtigt at italesætte, at alle i sagens natur er lige berettiget til at være i undervisningslokalet. Du kan fx opfordre de studerende til at sige til, hvis du som underviser kommer til at sige noget indforstået.

Formål:
At nuancere studerendes forståelse af hvad ”den gode studerende” er.

Hvordan:
Lav en øvelse, hvor du får de studerende til at beskrive ”den gode studerende”, og derefter skriver du deres refleksioner ned på tavlen. Pointen er, at de skal indse, at deres idé om, hvad det vil sige at være en god studerende, ofte er et ideal, som ingen studerende kan leve op til. Med denne pointe kan du indlede samtaler om den realistiske ”gode studerende”, og hvordan det at studere er en læringsproces, der varer hele uddannelsen.

Formål:
At give alle studerende mulighed for at stille spørgsmål eller deltage i undervisningen på lige fod med hinanden.

Hvordan:
Brug digitale værktøjer, som fx Slido, så du som underviser kan imødekomme den usikkerhed, der kan opstå hos de studerende i undervisningssituationen. Flere undervisere har haft gode erfaringer med brugen af disse teknologier, som bl.a. gør det muligt for studerende at stille anonyme spørgsmål til pensum i løbet af undervisningen.

Formål:
At sikre bedre forventningsafstemning med de studerende om hvilken og hvor meget feedback, de vil modtage undervejs i semestret.

Hvordan:
Beskriv i kursusbeskrivelsen, hvilken form for feedback de studerende kan forvente at få undervejs i kurset. Du kan fx eksplicitere, hvis der er mulighed for feedback i dine træffetider.

Formål:
At have større fokus på proces, når der gives feedback. Og samtidig gøre de studerende opmærksomme på, hvad der fungerer, og hvad der kunne fungere endnu bedre.

Hvordan:
Giv feedback på baggrund af indsats og proces, og ikke (kun) resultatet. Du kan gøre det ved hjælp af følgende feedbacksætninger: “Gode fravalg undervejs”, ”Godt fokus”. Italesæt fx, hvad der har fungeret godt, og som du ikke går videre ind i, men at du i stedet vil koncentrere dig om de steder, hvor opgaven kan forbedres. Vær så konkret som mulig og eksplicitér, hvilke afsnit du mener, den studerende kan forbedre.

Formål:
At gøde en kultur, der tolererer risici.

Hvordan:
Hyld dem, som forsøger, spørger og knokler - selvom de fejler. Fx ved at sige: ”Godt du rækker hånden op og siger, at du synes, det her er svært!” Understreg over for de studerende, at fejl er en del af læringen, fx ved at bede de studerende om at svare på spørgsmål som: "Når I har løst opgaven, beder jeg jer om at fortælle om en fejl, I lavede undervejs, for fejl er noget, vi lærer af.".
Hvis du vil vise tidligere opgaver, så vis gerne også ufærdige produkter/elementer, udkast, kasserede prototyper, osv. udover det færdige produkt, så de studerende kan få indblik i processen. Det er med til at illustrere over for de studerende, hvordan produkter udvikles af fejl, refleksion og feedback.

Formål:
At sikre studerende får gode arbejdsbetingelser i forbindelse med eksamen eller skriveøvelser.

Hvordan:
Ryk afleveringstidspunktet for eksaminer eller opgaver, så afleveringstidspunktet som udgangspunkt ligger inden for normal arbejdstid.

Formålet:
At øge samarbejdet mellem de studerende.

Hvordan:
Indfør opgaver, som specifikt skal besvares af studiegrupper. På denne måde får grupperne et fælles formål og fokus. Dette styrker både det sociale og faglige studiemiljø. Det kan både være ugeopgaver eller små opgaver fra undervisning til undervisning.

Formålet:
At øge samarbejdet mellem de studerende.

Hvordan:
Indfør opgaver, som specifikt skal besvares af studiegrupper. På denne måde får grupperne et fælles formål og fokus. Dette styrker både det sociale og faglige studiemiljø. Det kan både være ugeopgaver eller små opgaver fra undervisning til undervisning.

Formål:
At skabe ansvar for hinanden og fjerne intern konkurrence.

Hvordan:
Opfordr som underviser til, at de studerende deler noter imellem sig, og italesæt at de ikke er konkurrenter, men er fælles om at lære på studiet - og at de har et ansvar for at hjælpe og bruge hinanden til faglig sparring så meget som muligt.

Formål:
At skabe et sammenhold mellem studerende på deres ”stamhold”, hvis de har sådan et. Samt at skabe bevidsthed om, at andre også kan finde studiet udfordrende.

Hvordan:
Opfordr de enkelte hold til at afholde ”holdets time”, hvor de studerende kan snakke om alt fra mulige sociale arrangementer, fagligt indhold, udfordringer mm. på studiet.

Formål:
At skabe en bedre start for kandidatstuderende.

Hvordan:
Spørg ved 1. semester på overbygningen om et par af de kandidatstuderende på holdet har lyst til at arrangere et socialt arrangement i løbet af de første uger. Det kunne fx være en fælles morgenmad eller lignende. Her kan de studerende dele de udfordringer, de oplever ved skiftet fra bachelor til kandidat samt møde andre nye kandidatstuderende.

Formål:
At opfange studerende, der oplever tvivl om deres faglige tilhørsforhold til studiet og studerende, som er i tvivl om studiet er det rette sted for dem.

Hvordan:
Lav opsøgende indsatser, for ofte venter studievejledningen med at kontakte studerende, til det er for sent – fx når de har brugt de 3 eksamensforsøg. Du kan derfor tage fat i nye studerende, når de dumper en eksamen efter 1. semester. Ring til dem og spørg, om de er OK – og om de ved, hvad de skal gøre nu. Studerende reagerer meget positivt på det, når de mærker, at intentionen er god.

Formålet:
At give studerende med psykiske udfordringer eller lignende mulighed for at se campus i fred og ro inden de officielle intro-arrangementer ifm. studiestart samt at møde andre studerende i en mindre gruppe. Derudover at få svar på eventuelle spørgsmål og bekymringer samt hjælp til diverse ansøgninger og dispensationer.

Hvordan:
Inviter studerende med psykiske udfordringer til rundvisningen via indskrivningsbrevet. Under selve rundvisningen dannes der små grupper ud fra uddannelsesretning (BA, KA, internationale), så de studerende kan vises rundt i mindre og mere overskuelige hold, hvor det er trygt at stille spørgsmål.

Formål:
At gøre de studerende opmærksomme på, at der er mulighed for støtte i løbet af studietiden.

Hvordan:
Inviter i løbet af 1. semester en studievejleder ud i undervisningen, som kan holde oplæg om studietrivsel og gøre de nye studerende opmærksomme på muligheden for at søge SPS og dermed hjælpe dem med at søge SPS tidligt. Derudover får de studerende tidligt sat ansigt på, hvem deres studievejleder er.

Formål:
At gøre de studerende opmærksomme på hvilke muligheder, der er for støtte, fællesskaber, aktiviteter mv. på uddannelsesinstitutionen.

Hvordan:
Skriv fx ud to gange pr. semester (omkring semesterstart og ca. halvvejs i semesteret) om støttemuligheder i forbindelse med udfordringer og hjælp til at opbygge fællesskaber, finde aktiviteter og undgå ensomhed. Det kan både være med henvisning til studie- og trivselsvejledningens tilbud, Studenterrådgivningen, kontaktmuligheder i tilfælde af krænkelser mv.

Formål:
At de studerende får en oplevelse af, at også administrationen kerer sig om dem.

Hvordan:
Vær i administrationen opmærksom på, hvilken tone du anvender, når du skriver med de studerende. Ved at ændre diskursen og tonen når du skriver til de studerende, får de en oplevelse af et system, som gerne vil dem. Små sætninger som ”tak for svar” eller ”jeg håber du kunne bruge min hjælp” kan gøre meget.

Formål:
At afhjælpe følelsen af isolation under specialeskrivningen.

Hvordan:
Skriv ud fra administrationen med henblik på at skabe uformelle studiegrupper til sparring under specialeskrivningen.

Formål:
At sikre, at alle studerende, der er interesserede, kan komme i en studiegruppe. Samtidig at omgå den udfordring de studerende kan møde, når de selv skal lave dem.

Hvordan:
Spørg (administration eller underviser), hvem der har lyst til at blive del af en studiegruppe, hvorefter administrationen nedsætter studiegrupperne.

Formål:
At skabe et bedre studieliv for internationale studerende, samtidig med at sprogkompetencer udvikles hos danske studerende.

Hvordan:
Match dansksprogede studerende, der har været på udveksling med en herboende full-degree studerende fra det land, hvor den danske studerende har været på udveksling. Herefter kan de aftale at mødes en gang om ugen og øve sig på de to sprog. Det skal være med til at skabe faglige netværk og gensidig understøttelse i udviklingen af sprogkundskaber ved, at de studerende så at sige ”bytter sprog”.

Formål:
At gøre de internationale studerende opmærksomme på muligheden for danskundervisning, så de hurtigere føler sig knyttet til deres nye studieby.

Hvordan:
Gør i forbindelse med introprogrammerne på universiteterne de internationale studerende ekstra opmærksom på mulighederne for danskundervisning. Fx kan de også gøres opmærksomme på forskellige sprogcafeer, hvis det findes i byen.