Hvordan ændrer vi kursen mod afgrunden for vores miljø og bæredygtighed?

Miljøøkonomer og trivselsøkonomer er enige om, at det ikke kan blive ved med at gå, som det går.

Men de har forskellige bud på alternativer til den lige vej mod afgrunden for vores miljø, bæredygtighed og menneskelighed.

Professor ved Københavns Universitet Peter Birch Sørensen og direktør for Wellbeing Economy Lab (WELA) Mads Falkenfleth fremlægger, konkretiserer og diskuterer deres bud på alternativer til den nuværende kurs.

Både miljøøkonomerne og trivselsøkonomerne mener, at den igangværende udvikling i Danmark såvel som globalt ikke er miljømæssig bæredygtig.

Væksten i de økonomiske aktiviteter er ved at presse miljøet og naturgrundlaget ud over grænserne for, hvad det kan bære – ikke mindst gennem brug af fossile brændsler, materialeforbrug, affald og arealanvendelse. Udviklingen er heller ikke længere socialt bæredygtig. I de senere år er væksten i den materielle velstand blevet ledsaget af stigende ulighed og mistrivsel.

I dag er langt de fleste miljøgoder gratis, og de bliver derfor underprioriteret i forhold til almindelige varer. De fulde miljøomkostninger ved produktion og forbrug betales ikke. Naturressourcer har allerede en pris, men den fulde pris ved at udnytte dem betales heller ikke.

Strategien er at prissætte miljøgoderne korrekt og lade disse priser indgå ved samfundsøkonomiske vurderinger af større projekter og være basis for et miljøafgiftssystem.

Trivselsøkonomernes tilgang er bredere og også mere radikal. Det økonomiske system er menneskeskabt, og derfor kan det også laves om. Det nye system skal tage udgangspunkt i menneskers behov og trivsel og skal fungere inden for de rammer, som hensynet til ressourcer og økosystemer sætter. For det første skal man blive enige om et nyt sæt af samfundsmæssige succeskriterier, der tager udgangspunkt i disse målsætninger og rammer. Disse succeskriterier skal være styrende for politikudvikling og implementeringen heraf.

Temaer:

• Hvad er de største forskelle på økonomernes tilgange, og kan de eventuelt benytte hinandens værktøjer?
• Tidsperspektivet - hvilken tilgang skal man satse på, hvis man vil hamle op med økosystemskriserne og trivselskrisens udvikling?
• Hvad er konsekvenserne for den økonomiske vækst?
• Konsekvenser for den globale ulighed?
• Afslutningsvis vil vi afprøve de to tilgange på en konkret problemstilling.