Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.
Vi klæder dig godt på til din retssagsprøve.
Du skal være medlem af Djøf og ansat som advokat eller advokatfuldmægtig, for at kunne deltage.
3 timer
18.00-21.00
Står du snart foran din retssagsprøve i en sag ved domstolene eller i en fiktiv sag, og har du brug for inputs til, hvordan du bedst forbereder og gennemfører din prøve?
Få praktiske værktøjer til at gennemføre retssagsprøven når to erfarne advokatcensorer og en netop bestået prøvekandidat giver dig et unikt indblik i retssagsprøven og deler ud af deres bedste råd og erfaringer.
Retssagsprøven er et væsentligt skridt på vejen mod din advokatbestalling, og for mange advokatfuldmægtige landet over er retssagsprøven ikke unaturligt en kilde til bekymring og stor nervøsitet.
På Djøf Advokats kursus om retssagsprøven vil to erfarne advokater, som begge er censorer ved retssagsprøverne, give dig et unikt indblik i hovedforhandlingens forløb, dele ud af deres erfaringer samt give gode og praktiske råd til, hvordan du som prøvekandidat optimerer din præstation og klarer dig bedst muligt, uanset om du skal til prøve i en rigtig sag eller en fiktiv sag.
Oplægsholderne vil gennemgå kriterierne for bedømmelsen af prøvekandidaten, ligesom de vil give deltagerne en række do's and dont's med praktiske vinkler på og råd til, hvordan du håndterer de udfordringer, du kan møde under din retssagsprøve.
Endelig vil en netop bestået prøvekandidat, som for få måneder siden bestod sin retssagsprøve i en fiktiv sag, give deltagerne et unikt indblik i, hvordan den fiktive prøve forløber, og give sit bud på, hvordan du som eksaminand til den fiktive retssagsprøve forbereder dig og klarer dig sikkert gennem prøven.
I den indlagte pause vil Djøf Advokat byde på lidt mad og noget at drikke, og der vil være mulighed for at tale og sparre med andre advokatfuldmægtige, som inden længe selv skal op til deres retssagsprøve.
Dette kursus er målrettet advokatfuldmægtige, der inden længe skal op til retssagsprøven i en sag ved domstolene eller i en fiktiv sag.
På kurset vil deltagerne få konkrete og praktiske værktøjer til at forberede og gennemføre retssagsprøven, herunder do´s & dont´s med praktiske vinkler og råd til hovedforhandlingens afvikling, og hvad deltagerne med fordel kan gøre for at løfte sin præstation. Ligeledes vil deltagerne få et unikt indblik i den fiktive retssagsprøves forløb, og hvordan man som eksaminand klarer sig godt og sikkert gennem prøven.
Vi udsteder ikke kursusbevis, da Advokatsamfundet ikke kan godkende kurset som obligatorisk efteruddannelse.
I forbindelse med deltagelsen i dette kursus vil deltagerne få udleveret et eksemplar af bogen ”Retssagsprøven - en guide til gennemførelsen af den praktiske prøve” med gode råd og anbefalinger til forberedelse og gennemførelse af retssagsprøven.
Udgivelsen er udgivet af Djøf Advokat og muliggjort med støtte fra Dreyers Fond og frivillig deltagelse og bidrag fra en række erfarne advokater og dommere.
Velkomst ved Djøf Advokat
Oplæg ved censorerne
Spisepause
Oplæg ved censorerne
Kort pause
Oplæg ved tidligere eksaminand og Q&A
Opsummering
Tak for i aften
Hvem møder du?
Mikael Delin
Advokat (H), Partner, Aumento Advokatfirma
Hvem møder du?
Mikael Delin
Advokat (H), Partner, Aumento Advokatfirma
Rasmus Nyhold Møller
Advokat (L), Partner, Neugebauer Clan
Hvem møder du?
Rasmus Nyhold Møller
Advokat (L), Partner, Neugebauer Clan
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurserNår du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.