Kursus

Adfærdsdesign – optimér kendte processer

Kombinér det bedste fra procesværktøjskassen med viden om adfærdsdesign, og optimér eksisterende processer, så de er intuitive og brugbare for kolleger, kunder eller borgere.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
11.300 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

2 dage

Alle dage 9.00-16.00

Er kurset for dig?

Du arbejder med administrative processer inden for fx sagsbehandling, service eller økonomi. Du ønsker at gøre dine processer mere intuitive eller brugbare for dine kolleger, kunder eller borgere. Måske sigter du efter, at det skal være lettere at gøre det rigtige i dine processer – eller måske skal det være sværere at gøre det forkerte.

Du kan både arbejde i det offentlige og det private. Det vigtigste er, at du har lyst til og ambition om at skabe løbende forbedringer for dine kunder, medlemmer, borgere eller dig selv.

Det får du

  • viden om menneskelig psykologi og konkrete modeller og værktøjer til at arbejde med at forme adfærd
  • indblik i, hvordan du bruger 5D-modellen
  • metoder til at definere den ønskede adfærd hos din målgruppe
  • træning i at diagnosticere, hvad der fremmer og hæmmer den adfærd, du ønsker
  • redskaber til at designe løsninger til den specifikke kontekst, hvor adfærden er
  • metoder til at dokumentere effekten af løsninger i et kontrolleret testsetup
  • træning i at skalere (deliver) og implementere de løsninger, som har positive testresultater.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • kan forme og ændre adfærd og vaner
  • gør processer mere intuitive og brugervenlige for kolleger, kunder og borgere
  • kan designe og implementere løsninger baseret på indsigter om adfærd og psykologi
  • identificerer og overvinder barrierer, som står i vejen for den ønskede adfærd
  • kan dokumentere og skalere succesfulde adfærdsændringer og sikre løbende forbedringer.

Kursets indhold og forløb

Kurset kombinerer den nyeste viden om hjernen, motivationsteori og vaner, så du får et virkningsfuldt afsæt for at arbejde med at forbedre dine administrative processer. Du lærer at bruge værktøjerne i adfærdsdesign, og hvordan du gør dine processer så intuitive for din målgruppe som muligt.

Vi fokuserer på, hvordan du skaber adfærdsændringer og får de bedste forudsætninger for at lykkes med at implementere nye, forbedrede versioner af eksisterende processer – for en optimering sker først, når nogle gør noget andet end det, de plejer.

Målet med kurset er at give dig det bedste afsæt for at:

  • finde de største forbedringsmuligheder i dit arbejde med processer og mennesker
  • vide, hvilke greb der skal til for at forbedre kendte arbejdsprocesser
  • implementere forbedringer, som giver lyst, energi og motivation til at bevare de nye vaner.

Undervejs får du rig lejlighed til at dele erfaringer og inspiration med kursets undervisere og de øvrige deltagere.

  • 6. oktober 2025, 9.00-16.00

  • 7. oktober 2025, 9.00-16.00

Hvorfor lære at bruge adfærdsdesign til at optimere processer?

Med adfærdsdesign bliver du klogere på, hvorfor mennesker handler, som de gør. Når kurset er omme, har du en større værktøjskasse at trække på, når du skal understøtte processer og forandringer internt i din organisation. Samtidig tilbyder disciplinen en alternativ tilgang og metode til, hvordan du for alvor får flyttet mennesker.

Kurset sætter fokus på den udfordring, der ligger i at implementere procesforandringer, og tilbyder en ny tilgang med udgangspunkt i, hvordan vi mennesker fungerer. Det giver jordnære og konkrete værktøjer, som højner sandsynligheden for, at du lykkes hurtigere med de gode intentioner i dit procesarbejde.

Hvem møder du?

Christian Vedersø

Konsulent, Implement Consulting Group

Kursets form

Kurset ’Adfærdsdesign – optimér kendte processer’ veksler mellem oplæg, øvelser og diskussioner.

Undervisningen er tilrettelagt ud fra følgende elementer:

  • Oplæg og baggrund – uden at dvæle ved teorien.
  • Introduktion af metoder – med fokus på at bruge dem i praksis.
  • Praktiske caseøvelser i grupper – du får værktøjerne ind under huden og sat dem i perspektiv til dit eget arbejde.
  • Erfaringsdeling – om dit arbejde og brugen af tilgangen i hverdagen.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, når som helst du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Det siger tidligere deltagere

Gennemsnitlig tilfredshed

4

46 bedømmelser

Virkelig ekstraordinært godt kursus. De to dage gik virkelig hurtigt, og jeg står til slut med en følelse af at være blevet meget klogere og dygtigere.

Fie Lundsfryd, Fuldmægtig, Gældsstyrelsen

Bonus: 1,5 times læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.

På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.

Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser
Hvor foregår det?
MBK Kursuslokaler
Pilestræde 61, 1. sal
1112 København
Hvornår foregår det?
6.-7. oktober 2025, 9.00-16.00
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
29. september 2025, 16.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Mette Loft
mel@djoef.dk
33 95 98 30
Hvad koster det at deltage?
Medlemmer
11.300 kr. ekskl. moms
Ikke-medlemmer
13.200 kr. ekskl. moms
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Kan kurset blive holdt hos os?

Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.

Hvordan betaler jeg?

En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura. 

Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?