Kursus

Brug ChatGPT som skrivepartner

Brug ChatGPT som professionelt værktøj, når du skriver faglige og fængende budskaber til din modtager. Lær at skabe synergi mellem det, ChatGPT genererer, og din faglige viden.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
5.800 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

1 dag

9.00-16.00

Er kurset for dig?

Du har brug for at kommunikere fagligt stof til forskellige målgrupper, og du ønsker indsigt og træning i, hvordan du bruger ChatGPT som værktøj til at skrive bedre faglige tekster. Det kan fx være præsentationer, rapporter, vejledninger, artikler og SoMe-tekster.

Du behøver ikke kende AI-værktøjerne i forvejen, men du skal være nysgerrig på at favne de muligheder for støtte i arbejdsdagen, som kunstig intelligens kan give dig.

Du lærer at

  • generere AI-skabte faglige tekster
  • skrive effektive prompts, så du optimerer dit samspil med ChatGPT og andre AI-værktøjer
  • redigere en AI-genereret tekst, så den er fagligt korrekt og tilpasset målgruppen
  • lægge en solid strategi for din faglige kommunikation
  • gennemskue begrænsninger og udfordringer ved at bruge ChatGPT
  • bruge ChatGPT flersprogligt
  • bruge ChatGPT som værktøj til idéudvikling og problemløsning
  • håndtere etiske aspekter omkring brugen af ChatGPT
  • få blik for udviklingstendenser inden for AI.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • kan bruge ChatGPT systematisk til at producere tekster med fagligt indhold
  • optimerer sin kommunikation og sine budskaber ved at skrive effektive prompts
  • sikrer høj kvalitet i AI-genererede tekster med målrettet og faglig redigering
  • kan minimere risici og navigere i etiske hensyn ved at bruge AI
  • bidrager til innovation og nye løsninger ved at bruge ChatGPT til at udvikle idéer og koncepter
  • arbejder strategisk med AI-kommunikation
  • holder sig opdateret med de nyeste trends inden for kunstig intelligens.

Kursets indhold og forløb

ChatGPT kan være et effektivt værktøj til at kommunikere faglige pointer letforståeligt og fængende. På kurset kobler vi den bedste viden om god faglig formidling sammen med de muligheder, kunstig intelligens skaber.

Du lærer at lægge en solid strategi for både din kommunikation og din brug af ChatGPT. Du får en grundlæggende indføring i, hvordan og hvornår ChatGPT kan styrke din faglige kommunikation, hvad du skal være særligt opmærksom på, og hvordan du bruger kritiske redigeringsstrategier til at optimere de AI-genererede tekster, så din sluttekst bliver fagligt dækkende, målgruppetilpasset og effektiv.

  • 7. april 2025, 9.00-16.00

Hvem møder du?

Maria Bernbom Svejstrup

Cand.ling.merc., journalist og administrerende direktør, Kommunikationshuset Mixerpulten

Kursets form

Undervisningen veksler mellem oplæg og diskussioner, cases og øvelser. Du skal medbringe din egen pc, så du selv kan arbejde med AI-modellerne i praksis på kursusdagen.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Log på portalen fra en browser, når som helst du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviseren at kende allerede før kurset.

Gratis Læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til at deltage i 1,5 times gratis læringsworkshop.

På workshoppen ’100% læring’ får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du kan også supplere workshoppen med vores gratis onlinelæringskursus på Djøfs læringsportal.

Det er Djøfs bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser
Hvor foregår det?
CfL
Folke Bernadottes Alle 45
2100 København Ø
Hvornår foregår det?

7. april 2025

Hvad koster det at deltage?
Medlemmer
5.800 kr. ekskl. moms

Ikke-medlemmer
6.960 kr. ekskl. moms

Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
31. marts 2025, 12.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Line Holm Vang
lic@djoef.dk
33950196
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Kan kurset blive holdt hos os?

Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.

Hvordan betaler jeg?

En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura. 

Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?