Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.
Modul 1: Du udvikler dit personlige og professionelle lederskab og dine evner til at kommunikere og håndtere komplekse forandringer.
6 dage
Alle dage 9.00-16.00
Modulet er en del af Diplomuddannelsen i ledelse
Du er leder eller uformel leder og vil udvikle dit personlige og professionelle lederskab. Du ønsker at få et solidt teoretisk fundament koblet til praksis gennem refleksion og træning.
Du kan tage ’Det personlige lederskab og forandring’ som en del af Diplomuddannelsen i ledelse , men du kan også tage modulet alene.
Din arbejdsplads får en leder, der:
På ’Det personlige lederskab og forandring’ udvider og styrker du dine personlige ledelseskompetencer. Afsættet er en organisatorisk praksis, hvor lederskabet er den bærende kraft til at håndtere problemer og dilemmaer.
Du lærer at identificere, analysere og gøre brug af teorier og metoder til at styrke din egen ledelsesidentitet og praksis, herunder at skabe mening og legitimitet. Du udvikler samtidig dine evner til at vække tillid og til at samarbejde. Undervejs på hele modulet bliver du klædt på til at arbejde med forandringsprocesser og til at skabe både personlige og organisatoriske forandringer.
Du får indblik i temaerne:
Opbygning
Djøf og DTU samarbejder om Diplomuddannelsen i ledelse. Uddannelsen udbydes af DTU, som varetager undervisning og eksamen.
21. august 2025, 9.00-12.00
Informationsmøde
Orientering om uddannelsen
Kom til informationsmøde om ’Diplomuddannelsen i ledelse’.
På mødet orienterer studieleder Bjarke Nielsen fra DTU om uddannelsen og svarer på spørgsmål. Bjarke fortæller bl.a. om uddannelsens opbygning, eksamensformer, ECTS-point og forventet arbejdsbyrde. Du får samtidig mulighed for at møde andre deltagere på uddannelsen.
Før start
Det skal du gøre før start
Som forberedelse til den første dag observerer og reflekterer du over dit eget lederskab i organisationen.
22. september 2025, 9.00-16.00
Dag 1
Perspektiver på personligt lederskab
Den første dag handler om at skabe overblik over lederskabets begreber og perspektiver, både i forhold til dig selv som leder og i forhold til den organisatoriske ramme, du begår dig i. Du får en forståelse af, hvordan du kan træde i karakter som leder, og hvordan du kan styrke dit personlige lederskab i relation til andre og den organisatoriske kontekst.
I løbet af dagen udformer du en personlig handleplan, som du arbejder med gennem hele modulet.
Dagen giver dig indblik i:
Du forbereder dig til dag 2 ved at iagttage dit eget lederskab i praksis. Dine observationer og iagttagelser nedskriver du som feltnoter og tager med på dag 2.
6. oktober 2025, 9.00-16.00
Dag 2
Perspektiver på personligt lederskab
På dag 2 får du indblik i den narrative teori og metodes perspektiv på ledelsesidentitet. Med afsæt i livshistorien arbejder vi med at styrke din ledelsesidentitet, bl.a. gennem krystallisering af underliggende livstemaer og værdier. Du arbejder med, hvordan du kan kommunikere meningsskabende om, hvem du er som leder, og skabe basis for dit eget ledelsesgrundlag.
Du får narrative værktøjer, der gør dig i stand til at se, hvordan sproget og konstruktionen af din livsfortælling har betydning for din ledelsesidentitet, og hvordan du igennem fortællinger kan positionere dig stærkere som leder.
Du får indsigt i det psykodynamiske perspektiv, og hvordan hjernens udvikling hænger sammen med vores personlighed og ledelsesidentitet. Vi ser også på bl.a. tilknytningsmønstre og ledelsesstil.
Dagen giver dig:
Du forbereder dig til dag 3 ved at eksperimentere med og iagttage lederskab på møder og lægge mærke til din egen og andres kommunikation. Dine observationer og iagttagelser nedskriver du som feltnoter og tager med på dag 3.
20. oktober 2025, 9.00-16.00
Dag 3
Ledelse gennem kommunikation
På dag 3 bliver du præsenteret for det systemiske begrebsunivers og dets metoder, som sætter fokus på det kommunikative aspekt af dit lederskab. Du bliver trænet i kommunikative færdigheder med afsæt i eksempler hentet i din egen ledelsespraksis.
Overordnet får du indsigt i eget lederskab og i din evne til at kommunikere relevant og effektivt. Du lærer at bruge et både anerkendende og retningsgivende sprog i din komplekse hverdag som leder.
Dagen giver dig:
Du forbereder dig til dag 4 ved at eksperimentere med og registrere følelser og sindsstemninger hos dig selv og andre i organisationen. Dine observationer og iagttagelser nedskriver du som feltnoter og tager med på dag 4.
3. november 2025, 9.00-16.00
Dag 4
Følelser i lederskabet
På dag 4 får du indsigt i, hvordan du håndterer ledelsesmæssige udfordringer og styrker din følelsesmæssige intelligens. Du arbejder med forskellige perspektiver på følelser og forståelser af egne tematikker, som har betydning for din ledelse.
Du får indblik i, hvordan du kan arbejde med egne og andres følelser og empati i en organisatorisk kontekst. Vi arbejder også med, hvordan du kan håndtere svære følelser og tage lederskab for både små og store ’elefanter’ i organisationen.
Dagen giver dig indsigt i:
Du forbereder dig til dag 5 ved at iagttage egen praksis med fokus på de beslutninger og situationer, der er svære for dig. Dine observationer og iagttagelser nedskriver du som feltnoter og tager med på dag 5.
17. november 2025, 9.00-16.00
Dag 5
Balancerne i mit lederskab
På dag 5 arbejder du med de svære balancer i lederskabet, fx paradokserne i dit lederskab. Du får indblik i de mest udbredte ledelsesparadokser og metoder til, hvordan du kan stå tydeligere i din daglige ledelsespraksis. Du lærer at håndtere kompleksiteten og stå stærkere i beslutninger og i tvivl i handlingens øjeblikke.
Derudover får du mulighed for at udarbejde dit personlige ledelsesgrundlag, som du kan bruge til at guide din ledelsespraksis fremover.
Dagen giver dig:
Du forbereder dig til dag 6 ved at iagttage egen praksis med fokus på de grundvilkår, der fylder for dig i dit lederskab. Dine observationer og iagttagelser nedskriver du som feltnoter og tager med på dag 6.
1. december 2025, 9.00-16.00
Dag 6
Ledelse i et eksistentielt perspektiv
På dag 6 arbejder du med ledelse ud fra et filosofisk og eksistentielt perspektiv. Du bliver introduceret til, hvordan du som leder med filosofien i hånden forholder dig til dig selv som menneske og til livets grundvilkår, og hvordan du kan skabe bedre vilkår for dig selv og for dem, du leder.
Dagen giver dig:
Eksamen
Sådan går du til eksamen
Du afslutter ’Det personlige lederskab og forandring’ med en mundtlig eksamen kombineret med et skriftligt produkt på ti sider.
Den mundtlige eksamen og det skriftlige produkt behandler ledelsesmæssige problematikker og udfordringer inden for det personlige lederskab. Den skriftlige del har form af en rapport, der omhandler personlig handleplan, læringslogbog/portfolio med refleksioner samt organisatorisk rammesætning for udviklingen af det personlige lederskab i den organisatoriske kontekst.
Du kan gennemføre eksamen individuelt eller i en gruppe på to, tre eller fire studerende. Bedømmelsen sker ud fra modulets læringsmål og den gældende eksamensbekendtgørelse.
Eksamensdatoer vil blive udmeldt ved modulets start.
Hvem møder du?
Iben Stjerne
Lektor i Ledelse, Arbejde og Organisationspsykologi på DTU, PhD i organisation og ledelse
Hvem møder du?
Iben Stjerne
Lektor i Ledelse, Arbejde og Organisationspsykologi på DTU, PhD i organisation og ledelse
Diplomuddannelsen i ledelse har et stærkt fokus på at skabe transformativ læring gennem aktionslæring. Ny forskningsbaseret teori bliver kombineret med øvelser i at praktisere lederskab og evnen til at eksperimentere med lederskabet i egen praksis.
Resultatet er et bæredygtigt grundlag for at anvende det lærte i egen organisation. Eksamen er en del af den transformative læringsproces, hvor du også bedømmes på dine kompetencer i praksis. Eksamen involverer derfor eksperimenter fra din egen organisation, der gør det muligt at vurdere, hvad du kan, og ikke kun, hvad du ved.
Gennem undervisningen på modulet danner du empiri via iagttagelser af praksis og eksperimenter, der relaterer sig til en problemstilling. Denne problemstilling kan du tage videre med i eksamensopgaven, fordi empirien, du har beskrevet i feltnoter, kan indgå som bilag til det skriftlige produkt. Du har ved afslutningen af modulet allerede samlet den væsentligste empiri til eksamen, fordi den er en del af den læring, der sker på modulet.
Det siger tidligere deltagere
Gennemsnitlig tilfredshed
4
202 bedømmelser
Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til at deltage i 1,5 times gratis læringsworkshop.
På workshoppen ’100% læring’ får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du kan også supplere workshoppen med vores gratis onlinelæringskursus på Djøfs læringsportal.
Det er Djøfs bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser22. september 2025
6. oktober 2025
20. oktober 2025
3. november 2025
17. november 2025
1. december 2025
Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.
Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.
En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura.
Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.