Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.
Tag en fleksibel kompetencegivende lederuddannelse, som matcher de ledelsesmæssige udfordringer du møder i Københavns Kommune.
Når du vælger en diplomuddannelse i ledelse, får du adgang til de nyeste teorier og metoder om ledelse. Du bliver undervist af professionelle undervisere med stor erfaring med ledelse. Og du er på hold med andre ledere, som deler dine ledelsesudfordringer.
Uddannelsen er fleksibel, og du kan tilpasse den til de behov og udfordringer, du møder som leder.
’Diplomuddannelsen i ledelse’ består af 3 grundmoduler, 3 valgfrie moduler og et afgangsprojekt, som samlet giver 60 ECTS-point. Du tilmelder dig og betaler for et enkelt modul ad gangen. Du bestemmer selv tempoet, du tager uddannelsen i, så længe du afslutter uddannelsen inden for seks år.
31. december 2024 udløber rammeaftalen mellem Københavns Kommune og Djøf/DTU. Er du allerede i gang med uddannelsen, kan du søge dispensation til at deltage på vores grundmoduler, valgfrie moduler og afgangsprojekt i 2025 ved at skrive til we6r@kk.dk.
Fra 12. november 2024 stiger priserne på alle moduler på grund af ændrede regler fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og generelle prisstigninger hos DTU.
Du skal vælge 3 valgfrie moduler af i alt 15 ECTS-point. Alle valgfrie moduler er 3 dage og 5 ECTS-point.
Som medarbejder i Københavns Kommune deltager du på Djøfs valgfrie moduler til medlemspris, uanset om du er medlem eller ej.
Forandringsledelse
Strategisk ledelse
Kommunikation og organisation
Ledelse og økonomistyring
Ledelse i relationel kompleksitet
Ledelse og bæredygtighed
Ledelse og styring i politisk styrede organisationer
Ledelse og forhandling
Ledelse af digital transformation
Ledelse af implementering
Ledelse med data
Ledelse og coaching
Du afslutter din diplomuddannelse i ledelse med et afgangsprojekt. Du kan skrive afgangsprojekt, når du har gennemført moduler svarende til 45 ECTS-point. Afgangsprojektet er 15 ECTS-point.
Afgangsprojekt inkl. workshop og vejledning
Når du tilmelder dig et valgfrit modul eller afgangsprojektet, skal du angive et rammeindkøbsordrenummer. I Københavns Kommune bruger vi et rammeindkøbsordrenummer til at bestille varer og tjenesteydelser, fx valgfrie moduler på en uddannelse.
Det er den Kvantum-ansvarlige på din arbejdsplads, der kan hjælpe dig med rammeindkøbsordrenummer. Hvis du ikke ved, hvem der er Kvantum-ansvarlig på din arbejdsplads, skal du kontakte din nærmeste leder, som kan oplyse dig om det.
Ved spørgsmål kan du eller din leder kontakte Københavns Kommunes indkøbssupport på 30 66 61 00 (tast 2).
’Diplomuddannelsen i ledelse’ styrker dine ledelseskompetencer både strategisk, taktisk og operationelt.
Hos os bliver alle metoder koblet til din hverdag som leder, og du møder håndplukkede undervisere, som kender både ledelsesteorierne og alt det sjove og svære i lederrollen. Samtidig styrker du dit netværk sammen med andre ledere, hvis udfordringer ligner dine.
Gennem teori, refleksion og træning bliver du en mere bevidst og kompetent leder. Du udvikler samtidig dit personlige lederskab, så du står stærkere, når du møder udfordringer og dilemmaer.
På de valgfrie moduler kan du arbejde med udvalgte områder, som er særligt relevante for dig og din lederkarriere.
Alt i alt får du en fleksibel, kompetencegivende lederuddannelse udbudt af DTU, som du kan kombinere med et travlt arbejdsliv.
Kontaktpersoner
FAQ
Her kan du læse mere om de særlige rammeaftaler for medarbejdere i Københavns Kommune og få svar på praktiske spørgsmål.
Københavns Kommune har indgået aftale med to forskellige leverandører om diplom i ledelse: Københavns Professionshøjskole og Djøf/DTU.
Begge delaftaler omfatter:
• Et antal valgmoduler på åbne hold
• Afgangsprojekt på åbne hold.
Aftalen er gældende for alle medarbejdere i Københavns Kommune, hvor den nærmeste leder har godkendt tilmelding og deltagelse.
Til hver delaftale er knyttet et sæt af valgmoduler, der kun kan tages hos den ene leverandør. Hver aftale omfatter desuden yderligere en række valgmoduler, hvoraf nogle af dem udbydes af begge leverandører.
Tilmelding til moduler i Diplomuddannelsen i Ledelse på delaftale 2 her på siden. Tilmelding til moduler i Diplomuddannelsen i Ledelse på delaftale 1 skal foretages hos Københavns Professionshøjskole.
Djøf/DTU
Delaftalen omfatter valgmoduler vedrørende digitalisering og data, strategi og økonomi. Nedenstående valgmoduler udbydes KUN af Djøf/DTU.
• Ledelse af digital transformation
• Ledelse og økonomistyring
• Strategisk ledelse
• Ledelse med data
• Ledelse og forhandling.
Københavns Professionshøjskole
Delaftalen omfatter valgmoduler vedrørende ledelse og relationer og ledelse af borgernære organisationer. Nedenstående valgmoduler udbydes KUN af KP. Faglig ledelse, organisering og udvikling af læringsmiljøer i dagtilbud med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.
• Faglig ledelse, evalueringskultur og kvalitetsudvikling i dagtilbud
• Skoleledelse
• Pædagogisk, didaktisk og datainformeret ledelse
• Ledelse af social kapital
• Faglig ledelse
• Kvalitetsudvikling og evaluering
• Ledelse og coaching.
Vurdér, hvilke valgmoduler du ønsker nu eller på et senere tidspunkt. Valg af valgmoduler afgør, hvilken delaftale, du skal tage uddannelsen på.
Hvis du er i tvivl om, hvilke valgmoduler du senere får brug for, ønsker valgmoduler, der går på tværs af de to delaftaler eller ønsker valgmoduler, der ikke fremgår af ovenstående oversigt, skal du som udgangspunktet vælge den delaftale, der samlet giver den laveste pris for de ønskede moduler.
Deltagere, der er tilmeldt et åbent valgfrit modul eller afgangsprojekt, kan uden beregning afmelde sig frem til 2 uger før kursusstart.
Afmelding 1-2 uger før kursusstart kan ske ved enten betaling af 50% af kursusprisen eller ved betaling af kr. 1.000 pr. kursusdag og samtidig bindende flytning til senere kursusafholdelse med ledig plads.
Afmelding op til 1 uge før kursusstart er mod fuld betaling. Helt frem til kursusstart kan kursuspladsen gives til en anden medarbejder fra Københavns Kommune uden beregning.
Vi skaber rammerne for et godt læringsmiljø, som vi forventer, du tager et medansvar for.
Du øger din læring ved at:
• møde velforberedt til undervisningen
• bringe dine egne erfaringer i spil og deltage aktivt i diskussioner
• være åben over for medstuderende og nye perspektiver.
Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.