Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.
Bliv en leder, som medarbejderne instinktivt har tillid til og ønsker at følge. Lær at forstå mekanismerne bag følgeskab, og hvordan du bruger embodied leadership.
2 dage
Første dag 9.00
Med overnatning
Du ønsker at styrke dit personlige lederskab og øge din evne til at skabe følgeskab ved bevidst at arbejde med kropslige dimensioner af ledelse.
Du har formentlig tidligere arbejdet med dit personlige lederskab og har nu lyst til at gå et skridt videre og ’få kroppen med’ gennem embodied leadership.
Kurset er for ledere på alle niveauer.
Din arbejdsplads får en leder, der:
Følgeskab kommer ikke af sig selv. Det er i høj grad et resultat af, hvordan du udøver dit lederskab. I en tid, hvor der er rift om de dygtige medarbejdere, hvor organisationerne bliver fladere, og hvor yngre medarbejdere stiller andre krav, har mange ledere brug for at spørge sig selv:
På kurset undersøger vi mekanismerne og psykologien bag medarbejderes valg af følgeskab. Et valg, som i høj grad er instinktivt og emotionelt – og mere ubevidst end bevidst. Vi fornemmer instinktivt, om andre har en naturlig autoritet og er troværdige og sympatiske, inden de har sagt et ord. Vi bliver inspireret af ledere, som begejstrer, og har tillid til dem, som ikke ’vakler’, men udstråler ro og balance, også under pres. Det er alle kvaliteter, som har et kropsligt fundament, og som vi alle kan lære at aktivere. Med andre ord kan du lære at ’embody’ de ledelseskvaliteter, du ønsker, på en oprigtig og troværdig måde.
Den kropslige dimension har traditionelt været overset i klassisk lederudvikling, men der er en stigende interesse for at forstå kroppens potentiale i forhold til ledelse. Flere universiteter har embodied leadership på programmet, og inden for neurovidenskaben bliver der forsket i, hvordan kroppen påvirker egen og andres tilstand og ressourcer.
Gennem arbejdet med embodied leadership får du den nyeste viden om, hvordan dit nervesystem og din biokemi påvirker hinanden og de ressourcer, du har adgang til. Du mærker på egen krop, hvordan du med konkrete teknikker kan opnå større bevidsthed om din egen tilstand, hvordan du kan regulere dig selv og påvirke andre i en positiv retning, og hvordan du kan blive den leder, du ønsker at være.
Kurset bygger bro mellem vores naturlige menneskelige instinkter som flokdyr og den moderne leders udfordringer. Vi aktiverer dine unikke ledelseskvaliteter, som sikrer, at du er en leder, som dine medarbejdere instinktivt har tillid til og sympati for og ønsker at følge.
Før start
Det skal du gøre før kurset
Du skal besvare en kort survey inden første kursusdag.
7. april 2025, med overnatning
Modul 1
Embodied leadership og mekanismerne bag følgeskab
På første modul definerer vi begrebet ’følgeskab’ ud fra medarbejderens perspektiv og sætter det i relation til de ledelsesudfordringer, ledere møder i dag. Vi ser på de grundlæggende menneskelige mekanismer, der ligger bag valget om følgeskab. I fællesskab identificerer vi de ledelseskompetencer, der er afgørende for, at du bliver oplevet som en leder, det er attraktivt at følge.
Du bliver introduceret til teorier og metoder bag embodied leadership, og du får den nyeste viden om kroppens betydning for, hvordan du opleves og påvirker dine omgivelser. Du bliver klogere på nervesystemet og din biokemi, og hvordan du ved at arbejde bevidst med din egen tilstand kan påvirke andre positivt og med en klar intention.
Du arbejder med din adfærd, din tilstand og dit kropslige udtryk ud fra en adfærdspræferencemodel, der også integrerer den kropslige dimension. Du træner din kropslige intelligens med udgangspunkt i dine konkrete ledelsesmæssige udfordringer relateret til følgeskab. Du får individuel feedback for at øge din bevidsthed, og du får de konkrete værktøjer ’ind under huden’ gennem træning i embodied leadership.
Du får træning i at:
8. april 2025, 9.00-16.00
Modul 2
Bliv en leder, det er attraktivt at følge, med embodied leadership
På modul 2 fortsætter du arbejdet med embodied leadership og med at aktivere de kropslige dimensioner af dit lederskab, så du bevidst kan sætte dem i spil i relation til at skabe følgeskab.
Du arbejder med din empati og dit nærvær og styrker dine evner til at skabe stærke relationer til dine medarbejdere og en fællesskabsfølelse i teamet. Du får indblik i de stærkt kropslige dimensioner i empati og nærvær, og du lærer om spejlneuroner og kropsaflæsning. Vi arbejder også med adfærd, der støtter op om at skabe en psykologisk tryg kultur.
Du får træning i at:
Forandringens vinde blæser ind over vores arbejdsmarked og organisationer. Vi står over for nye udfordringer med konkurrence om talenterne, lavt engagement og høj mistrivsel, og vi skal forholde os til nye tendenser som ’fleksibelt arbejdsliv’ og ’quiet quitting’.
Mange, ikke mindst yngre medarbejdere, stiller krav til deres arbejdsplads og leder om fleksibilitet, faglig udvikling og et job med formål og mening. De foretrækker ledere, som er visionære og inspirerende, og som mestrer de interpersonelle og menneskelige kompetencer.
Som leder skal du mere end nogensinde gøre dig fortjent til dine medarbejderes følgeskab. Ellers er de hurtigt videre til næste arbejdsplads, eller de mister engagementet og lysten til at bidrage til jeres fælles mål og resultatskabelse.
Som leder skal du kunne navigere i denne nye virkelighed og samtidig have for øje, at vi mennesker er flokdyr. Vi ønsker som udgangspunkt at være med i meningsfulde fællesskaber, opleve psykologisk tryghed og have en leder, vi stoler på vil vores bedste. Vi vurderer instinktivt, om vores leder er værd at følge, ved bevidst og især ubevidst at analysere deres adfærd. En adfærd, som aflæses og sanses gennem kroppen på en tiendedel af et sekund.
Nye udfordringer kræver nye kompetencer. Du har dem allerede i dig, og på dette kursus lærer du at aktivere dem med embodied leadership. Du styrker din evne til at skabe følgeskab i en kompleks verden.
Hvem møder du?
Malene Radoor Sørensen
Ledelseskonsulent og kropsterapeut
Hvem møder du?
Malene Radoor Sørensen
Ledelseskonsulent og kropsterapeut
’Embodied leadership – en vej til følgeskab’ er et involverende kursus, der kræver, at du deltager aktivt. Vi fokuserer på træning og praktiske øvelser i relation til de dilemmaer, du møder som leder. Målet er at give dig de bedste forudsætninger for at øge din bevidsthed og få ny ønsket adfærd ind under huden.
Vi arbejder med din kropslige intelligens i professionelle og trygge rammer. I små grupper bliver du trænet i at være mere bevidst om kropslige dimensioner af adfærd og personlighed ud fra konkrete ledelsesmæssige situationer.
Du får individuel feedback på din kommunikation og adfærd fra gruppen i et fortroligt og trygt rum.
Mellem modulerne vil der være sparringssamtaler med en buddy fra kurset.
Undervejs på kurset forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.
Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.
På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.
Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser7.-8. april 2025
Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.
Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.
En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura.
Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.