Kursus

Forhandling i individuelle arbejdsforhold/HR

Få tre dages intensiv træning i strategisk forhandlingsteknik i individuelle arbejdsforhold.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
17.000 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

3 dage

Alle dage 9.00-16.00

Er kurset for dig?

Du forhandler i arbejdsgiver-lønmodtager-forhold som fx personalechef, HR-konsulent, du kan også være forhandler i en faglig organisation eller advokat.

Hvis du ikke har et teoretisk fundament fra tidligere, anbefaler vi, at du starter med kurset ’Den nye forhandler’.

Det får du

  • analysere og vælge den bedste forhandlingstilgang
  • overskue komplekse forhandlinger
  • forberede dig mere strategisk til dine forhandlinger i HR-sammenhænge
  • agere effektivt, sikkert og reflekteret i rollen som forhandler
  • kende din egen forhandlingstilgang og bruge dig selv optimalt
  • kommunikere effektivt
  • få også den besværlige modpart med
  • prioritere og vægte egne og modpartens interesser
  • forhandle i delegationer og håndtere bagland og mandat.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • forhandler strategisk og skaber bedre resultater i alle faser af HR-forhandlinger
  • vælger den meste optimale tilgang til hver forhandling
  • sikrer mere effektive og målrettede forhandlingsmøder
  • styrker dialogen og samarbejdet med modparter med klar kommunikation
  • kan repræsentere organisationens interesser og forhandle i delegationer
  • bringer nye perspektiver og strategier ind i sin forhandlingspraksis.

Kursets indhold og forløb

Forhandlinger i HR-sammenhænge er typisk kendetegnet ved, at du møder de samme forhandlingsmodparter igen og igen. Det stiller nogle særlige krav til dig som forhandler, og du skal have stort fokus på jeres relation uden at gå på kompromis med resultatet.

Kurset ruster dig til at tackle denne type forhandlinger. Øvelserne er skræddersyet til HR-cases og individuelle arbejdsforhold. Du får et sikkert teoretisk afsæt og letomsættelige forhandlingsredskaber, som du kan bruge direkte i dine egne HR-relaterede forhandlinger.

  • 6. oktober 2025, 9.00-16.00

  • 7. oktober 2025, 9.00-16.00

  • 8. oktober 2025, 9.00-16.00

Hvem møder du?

Charlotte Flach

Underviser, Cand.jur., forhandlingsrådgiver, coach og underviser, partner i Forhandling.net samt ekstern lektor ved CBS

Nicolai Robinson

Underviser, Cand.jur., Direktør i Farmakonomforeningen, samt partner i Forhandling.net

Kursets form

Den casebaserede og redskabsorienterede undervisning kombineret med teorien gør dig i stand til at håndtere dine forhandlinger, vanskelige situationer og konflikter mere konstruktivt. Du opnår bedre resultater, fordi du bliver mere bevidst og strategisk i din forhandlingstilgang.

Du får bogen ’Bedre forhandling’ af Nicolai Robinson (Djøf Forlag, 2012).

Kurset er en del af Djøfs modulopbyggede forhandleruddannelse. Du kan tage kurset alene, men vi anbefaler, at du starter med kurset ’Den nye forhandler’, hvis du ikke har et teoretisk fundament fra tidligere.

Kurset giver dig adgang til at tage en eksamen i forhandling i op til to år, efter at du har gennemført kurset.

Kurset svarer til 21 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviseren at kende allerede før kurset.

Det siger tidligere deltagere

Gennemsnitlig tilfredshed

4.5

39 bedømmelser

Det er et godt solidt kursus for dem der arbejder med forhandling til hverdag. Der gives relevant viden formidlet på en både faglig og underholdene måde. Det omfangsrige case-arbejde illustrerer på effektiv vis, hvor udfordrende det er at veksle teoretisk viden om forhandling til en dygtig forhandler i praksis og hvorfor det er så væsentlig at træne.

Ronja Søndergaard, Juridisk konsulent, Finansforbundet

Det var et super relevant kursus for mig, som personalekonsulent. Jeg var meget tilfreds med udbyttet da jeg kom hjem.

Helle Krabbe, Personalekonsulent, Aalborg Kommune, Økonomi og Erhverv

Et virkelig lærerigt kursus, som giver konkrete redskaber til det videre arbejde i egen organisation. Underviserne er engagerede og ved en masse om forhandling. Der er en god vekselvirkning mellem teori, praktiske øvelser og historier fra virkeligheden.

Marie Sørensen, HR-konsulent, Region Midtjylland, Regionshospitalet Horsens og Skanderborg Sundhedscenter

Gratis Læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til at deltage i 1,5 times gratis læringsworkshop.

På workshoppen ’100% læring’ får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du kan også supplere workshoppen med vores gratis onlinelæringskursus på Djøfs læringsportal.

Det er Djøfs bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?