Velkommen til vores nye website! Nogle steder vil du stadig se vores gamle site - lidt endnu.
Kursus

Introduktion til Microsoft Power Apps

Lær at bygge dine egne low-code-applikationer i Microsoft Power Apps, så du kan understøtte forretnings- og arbejdsprocesser, indsamle data og skabe integration mellem systemer.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
0 kr.
Varighed

2 dage

Begge dage 9.00-16.00

Er kurset for dig?

Du ønsker at arbejde smartere med forretningsdata. Du brænder for at omsætte datadrevet indsigt til handling med de nyeste digitale værktøjer på markedet. Du er nysgerrig på, hvordan du mest effektivt skaber løsninger, som passer til lige netop dine arbejdsopgaver.

Du behøver ikke at vide noget om Microsoft Power Apps på forhånd for at deltage på kurset.

Du lærer at

  • bruge Microsoft Power Apps
  • bygge dine egne low-code-applikationer til brug i browseren og/eller på telefonen
  • integrere forskellige systemer og datapunkter på tværs af forretningen med din applikation
  • bruge low-code-formelsproget Power Fx, som bruges i Power Apps
  • designe effektive brugeroplevelser ud fra gængse UI- og UX-designprincipper.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • kan digitalisere og automatisere manuelle arbejdsprocesser
  • har viden om applikationssikkerhed og lifecycle management
  • kan designe og bygge low-code-applikationer integreret med organisationens datakilder
  • har styr på brugervenlighed og gode designprincipper.

Kursets indhold og forløb

På kurset lærer du at bygge applikationer til at løse og støtte arbejdsprocesser med Microsoft Power Apps. Du lærer at erstatte manuelle regneark med dynamiske, skræddersyede applikationer, og hvordan du integrerer applikationerne med din organisations kildesystemer.

Du får både værktøjer til at designe den gode applikation og de tekniske færdigheder til at bygge applikationen i Power Apps. Du prøver kræfter med teoretiske øvelser og får mulighed for at prøve dem af på dine egne processer og data.

  • Før start

  • Dag 1

    28. oktober 2025, 9.00-16.00

  • Dag 2

    29. oktober 2025, 9.00-16.00

Hvem møder du?

Inspari

Undervisere fra konsulenthuset Inspari

Kursets form

Undervisningen på ’Introduktion til Microsoft Power Apps’ veksler mellem metodegennemgang og praktiske øvelser, hvor du får hands-on-erfaring med at bygge applikationer til digital procesautomatisering.

Undervejs på kurset forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Log på portalen fra en browser, når som helst du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset

Gratis Læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til at deltage i 1,5 times gratis læringsworkshop.

På workshoppen ’100% læring’ får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du kan også supplere workshoppen med vores gratis onlinelæringskursus på Djøfs læringsportal.

Det er Djøfs bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?