Kursus

Karrierecoaching

Vælg selv dato

Et individuelt coachingforløb med fokus på at udvikle dig og din karriere. Få nye indsigter og handlemuligheder sammen med en erfaren coach.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
9.375 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Sted
Valgfrit

Fysisk eller virtuelt

Varighed

5 sessioner á 75 minutter

Tid og sted aftales nærmere

Er forløbet for dig?

Karrierecoaching er for alle, der har brug for at arbejde fokuseret og individuelt med deres personlige og faglige udvikling.

Det får du

Dit udbytte af coachingforløbet hænger naturligt sammen med dit valgte fokusområde og kan bl.a. give dig:

  • øget selvindsigt og bevidstgørelse om din aktuelle situation
  • afklaring af og bevidsthed om dine værdier, styrker og udviklingsområder
  • klarhed over forandringer på jobbet eller i en ny rolle, og hvordan de påvirker dig
  • indsigt i dine motivationsdrivere og forstærket ’retningssans’ i forhold til din karriere
  • større sikkerhed og handlekraft, når du skal træffe valg
  • bevidsthed om, hvornår du trives i arbejdslivet, og hvad der skal til for, at du gør det
  • hjælp til at håndtere pres og begyndende stress
  • nye handlemuligheder i konflikter og forbedrede relationer på jobbet til chef og kolleger
  • styrkede kompetencer inden for dit valgte fokusområde for coachingen
  • afklaring og nye perspektiver på din karriere.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • har øget indsigt i sin konkrete situation og relevante handlemuligheder
  • har øget bevidsthed om egne styrker og blinde pletter
  • kan skabe gode relationer på jobbet
  • har nye kompetencer indenfor særligt valgte fokusområder
  • er mere afklaret og har øget refleksionsevne og handlekraft
  • har indsigt og redskaber til at håndtere og handle på begyndende stress
  • har nye perspektiver på sine karrieremuligheder. 

Forløbets indhold

Karrierecoaching er et individuelt udviklingsforløb, der bliver tilpasset netop dit behov. Gennem dialog og refleksion får du nye indsigter i de udfordringer, du står over for og øget handlekraft til at løse dem.

Karrierecoaching er fx relevant, hvis du oplever store forandringer i din organisation, hvis du har brug for bedre balance i dit arbejdsliv, eller hvis du ønsker at styrke dine relationelle og kommunikative kompetencer.

Du bliver matchet med en erfaren professionel karrierecoach, der kender din arbejdsmæssige virkelighed. Du køber i udgangspunktet fem coachingsessioner, og kan tilkøbe flere sessioner, hvis du ønsker det.

Forløbets form

Du bliver matchet med en erfaren karrierecoach, som kender og forstår din arbejdsmæssige virkelighed. Du taler med en professionel samtalepartner, der sikrer en god fremadskridende proces og fungerer som katalysator for at skabe indsigter og forandringer, der hjælper dig med at nå dine mål.

Du aftaler både indhold, proces og praktiske detaljer for forløbet med din coach. I kan gennemføre samtalerne som fysiske møder i Djøf, som telefonmøder eller som onlinemøder via Teams/Skype/Zoom. Du bestemmer form og fokus.

Coachingforløbet består af 5 sessioner á 75 minutters varighed, og du har mulighed for at tilkøbe ekstra sessioner efter behov.

Når du har tilmeldt dig, bliver du kontaktet, så vi kan matche dig med en af Djøfs coaches.

Har du spørgsmål til karrierecoachingforløbet, er du velkommen til at kontakte videnudviklingschef Rikke Bay Andreasen på rba@djoef.dk eller 33 95 97 44 eller koordinator Christina Thomsen på cth@djoef.dk eller 33 95 98 34.

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?