Kursus

Kommunikation og organisation

Valgfrit modul – Få indsigt i, hvordan kommunikation er med til at skabe organisationer, relationer og muligheder, og bliv klædt på til at tage reflekterede kommunikative valg.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
13.950 kr. momsfrit
Varighed

3 dage

Alle dage 9.00-16.00

Modulet er en del af Diplomuddannelsen i ledelse

Er modulet for dig?

Du er leder eller uformel leder, og du ønsker at blive bedre til at håndtere og lede kommunikative processer i organisationer reflekteret, begrundet og professionelt.

Du kan tage ’Kommunikation og organisation’ som en del af Diplomuddannelsen i ledelse, men du kan også tage modulet alene.

Det får du

  • teorier, begreber, modeller og metoder om kommunikation i en ledelsesmæssig og organisatorisk kontekst
  • kompetencer til at håndtere kommunikation og kommunikationsprocesser i organisationen reflekteret, strategisk og professionelt
  • indsigt i, hvordan kommunikative processer i og omkring organisationen konstruerer og konstituerer mening og betydning
  • færdigheder til at iagttage, analysere, reflektere og forholde dig fortolkende, fortællende og forhandlende til den måde, kommunikative processer konstruerer mening og betydning på.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en leder, der:

  • kan kommunikere klart i en ledelsesmæssig og organisatorisk kontekst
  • bruger sin kommunikation reflekteret, strategisk og professionelt
  • fremmer en konstruktiv meningsdannelse hos sine medarbejdere og i organisationen
  • kan styrke organisationens interne og eksterne kommunikation og relationer
  • kan analysere og fortolke kommunikative processer og implementere effektive kommunikationsstrategier. 

Modulets indhold og forløb

På ’Kommunikation og organisation’ får du teoretisk og praktisk viden om ledelseskommunikation og kommunikation i organisationer. Du bliver bedre til at forstå samspillet mellem kommunikation, organisationsstruktur, kulturer, relationer og processer. Du lærer at foretage reflekterede kommunikative valg og omsætte dem til din egen ledelsespraksis.

Du får indblik i temaerne:

  • Kommunikationskultur, kommunikationsmiljø og kommunikationsarkitektur
  • Kommunikationsparadigmer og -tilgange
  • Kommunikationens skabende kraft og kompleksitet
  • Intern og ekstern kommunikation og deres samspil
  • Strategisk kommunikation og løbende kommunikation – også på distancen
  • Interessenter og modtagerorienteret kommunikation
  • Retoriske virkemidler og metoder til at styrke kommunikationen.

Opbygning

  • Undervisningsdage: 3
  • ECTS-point: 5 point

Djøf og DTU samarbejder om Diplomuddannelsen i ledelse. Uddannelsen udbydes af DTU, som varetager undervisning og eksamen. Få et overblik over Diplomuddannelsen i ledelse.

  • 27. oktober 2025, 9.00-16.00

  • 10. november 2025, 9.00-16.00

  • 25. november 2025, 9.00-16.00

Hvorfor lære om kommunikation i organisationen?

Kommunikation skaber organisationen. Ved at blive bevidst om, hvordan du og din organisation kommunikerer, og hvordan du gennem forskellige former for kommunikation er medskaber af organisation, relationer og muligheder, kan du styrke din ledelse og bedre nå dine og organisationens mål internt og eksternt.

På ’Kommunikation og organisation’ lærer du om de elementer, der spiller ind i kommunikationssituationer og kommunikationsprocesser, og du får teorier, modeller og metoder til at forstå, analysere, kommunikere og lede kommunikationen. Du bliver dermed gamemaster i stedet for gameplayer, og du bliver klædt på til at kommunikere samt håndtere og lede kommunikationen i organisationen strategisk, refleksivt og professionelt.

Hvem møder du?

Annette Kjølby

Cand.mag., ph.d., selvstændig konsulent

Modulets form

Diplomuddannelsen i ledelse har et stærkt fokus på at skabe transformativ læring gennem aktionslæring. Ny forskningsbaseret teori bliver kombineret med øvelser i at praktisere lederskab og evnen til at eksperimentere med lederskabet i egen praksis.

Resultatet er et bæredygtigt grundlag for at anvende det lærte i egen organisation. Også eksamen er en del af den transformative læringsproces, hvor du bedømmes på dine kompetencer i praksis. Eksamen involverer derfor eksperimenter fra din egen organisation, der gør det muligt at vurdere, hvad du kan, og ikke kun, hvad du ved.

På modulet bliver du trænet i at formulere og analysere kommunikative problemstillinger på det operationelle, det taktiske og det strategiske niveau. Gennem cases og refleksioner over egen og andres praksis udvikler du løsningsanvisninger sammen med de øvrige deltagere, og du får derigennem kompetencer til selv at kommunikere og udvikle meningsfulde og meningsskabende kommunikationsstrategier og -processer.

Bonus: 1,5 times læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.

På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.

Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser
Hvornår foregår det?
27. oktober 2025, 9.00
Hvor foregår det?
IDA Conference
Kalvebod Brygge 31
1560 København V
Hvad koster det at deltage?
Både medlemmer og ikke-medlemmer
13.950 kr. momsfrit


Prisen er inkl. eksamen og forplejning, men ekskl. bøger (ca. 1.500 kr.).


Du har mulighed for at vælge forplejning fra. Fravælger du forplejning, trækker vi 120 kr. pr. undervisningsdag fra den samlede pris. Dit valg er bindende hele forløbet. Medbragt mad må ikke spises på kursusstedet.
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
20. oktober 2025, 16.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Christina Thomsen
cth@djoef.dk
33959834
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Kan kurset blive holdt hos os?

Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.

Hvordan betaler jeg?

En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura. 

Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?