Kursus

Konflikthåndtering og det gode samarbejde

Forstå dig selv og andre, bryd dine mønstre, og samarbejd bedre

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
11.600 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

2 dage

Alle dage fra 9.00-16.00

Er kurset for dig?

Du ønsker en større forståelse af egne styrker, og hvorfor mennesker agerer og reagerer, som de gør.

Som leder eller medarbejder vil du have værktøjer til at indgå i konstruktivt samarbejde, og du vil forbedre din evne til konflikthåndtering.

Det får du

  • viden og værktøjer til at forstå og håndtere konflikter
  • forståelse for psykologien og dynamikken i konflikter og samarbejde
  • værktøjer til analyse af konflikter
  • større selvindsigt i egne styrker
  • indblik i faldgruber i samarbejde og konkrete konflikter
  • en styrkelse af dine evner til at indgå i et konstruktivt samarbejde
  • forbedring af din personlige konflikthåndtering. 

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • bruger effektive metoder til konflikthåndtering
  • analyserer og løser konflikter på en konstruktiv måde
  • forstår de psykologiske dynamikker i konflikter og samarbejder
  • styrker positive samarbejdsrelationer
  • bryder negative mønstre og fremmer produktivt samarbejde
  • bidrage aktiv til at forbedre arbejdsmiljøet og den samlede samarbejdsevne.

Kursets indhold og forløb

Kurset bygger på, at uenighed er et grundvilkår i samarbejde, at menneskers personligheder er med til at skabe konflikter, og at der ikke findes én opskrift på det gode samarbejde. Derfor giver kurset dig en god forståelse for, hvorfor andre mennesker agerer og reagerer, som de gør.

Efter kurset kan du bygge videre på dine styrker, blive bedre til at håndtere konflikter og forbedre kvaliteten af dine samarbejdsrelationer. Du føler et naturligt medansvar i alle sammenhænge, og du bryder mønstre, når du bliver fanget i konflikter.

  • 29. oktober 2025, 9.00-16.00

  • 30. oktober 2025, 9.00-16.00

Hvem møder du?

Sune Bjørn Larsen

Underviser, Erhvervspsykolog

Kursets form

Kurset veksler mellem oplæg og arbejde med holdets problemstillinger, så du får prøvet teori og metoder af, samtidig med at du får inspiration og hjælp til konkrete konflikter og problemstillinger. Din træning tager udgangspunkt i de udfordringer, du møder i dine relationer, i dit samarbejde og i konfliktsituationer.

Undervisningen bruger cases til at belyse emnerne og giver input og inspiration til håndtering af dem. Du skal derfor være villig til at dele dine erfaringer og udfordringer med holdet. Holdet laver aftaler om fortrolighed, og du vælger selv, hvor meget du vil dele af indholdet af dine cases.

Som afrunding på kurset arbejder du med, hvordan du kan bruge teorier og metoder i din hverdag.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Kurset svarer til 15 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Det siger tidligere deltagere

Gennemsnitlig tilfredshed

4.5

55 bedømmelser

Det var et virkelig godt kursus med mange gode redskaber, øvelser i kombination med god teori og et meget hyggeligt og konstruktivt samarbejde med holdet.

Pernille Heiring, Juridisk Specialkonsulent, Roskilde Gymnasium

Gratis Læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til at deltage i 1,5 times gratis læringsworkshop.

På workshoppen ’100% læring’ får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du kan også supplere workshoppen med vores gratis onlinelæringskursus på Djøfs læringsportal.

Det er Djøfs bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser
Hvor foregår det?
CfL
Folke Bernadottes Alle 45
2100 København Ø
Denmark
Hvornår foregår det?

29. -30. oktober 2025

Hvad koster det at deltage?
Medlemmer
11.600 kr. ekskl. moms

Ikke-medlemmer
13.920 kr. ekskl. moms

Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
22. oktober 2025, 16.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Line Holm Vang
lic@djoef.dk
33950196
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Kan kurset blive holdt hos os?

Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.

Hvordan betaler jeg?

En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura. 

Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?