Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.
Valgfrit modul – Udvid din økonomiske forståelse og indsigt i effektiv økonomistyring som leder.
3 dage
Alle dage 9.00-16.00
Modulet er en del af Diplomuddannelsen i ledelse
Du er leder eller uformel leder og ønsker at få de nødvendige redskaber til at håndtere ledelse og økonomistyring i en privat eller offentlig organisation eller i en tredjesektororganisation.
Du kan tage ’Ledelse og økonomistyring’ som en del af Diplomuddannelsen i ledelse, men du kan også tage modulet alene.
Din arbejdsplads får en leder, der:
På ’Ledelse og økonomistyring’ bliver du i stand til at deltage i økonomiske beslutninger, som kræver, at du forstår, hvordan en helhedsorienteret økonomisk styring af bl.a. aktiviteter og ressourcer fungerer i din organisation. Du bliver klædt på til at indgå i en dialog med andre i organisationen med henblik på at kunne træffe kvalificerede økonomiske beslutninger.
Du får indblik i temaerne:
Opbygning
Djøf og DTU samarbejder om Diplomuddannelsen i ledelse. Uddannelsen udbydes af DTU, som varetager undervisning og eksamen.
3. september 2025, 9.00-16.00
Dag 1
Økonomiske beregninger og beslutninger
Den første dag giver dig indblik i økonomistyring i en ledelsesmæssig kontekst. Økonomi er ikke kun et felt baseret på hårde facts. Økonomiske analyser og beslutninger og deres implementering afspejler i høj grad de involverede personers rolle i organisationen.
Du får på dagen et indblik i forskellige videnskabsteoretiske perspektiver, og du arbejder med cases, der synliggør, at økonomiske beregninger ikke altid er entydige.
Dagen giver dig:
17. september 2025, 9.00-16.00
Dag 2
Omkostningsstyring og budgettering som ledelsesværktøj
Dag 2 giver dig viden om teorier, begreber og metoder inden for økonomisk ledelse, og du arbejder med, hvordan du kan lede, kommunikere og implementere økonomisk funderede beslutninger.
Dagen giver dig:
1. oktober 2025, 9.00-16.00
Dag 3
Aktivitets- og ressourcestyring
Den sidste dag får du indsigt i, hvordan du kan prioritere mellem aktiviteter på baggrund af estimeringer af omkostnings- og ressourceforbruget. Du arbejder med, hvordan du kan foretage en kvalificeret ressourcestyring med udgangspunkt i de aktiviteter, organisationen ønsker at gennemføre.
Dagen giver dig:
Eksamen
Sådan går du til eksamen
Du afslutter ’Ledelse og økonomistyring’ med en mundtlig eksamen kombineret med et produkt, fx PowerPoints på maks. 5 sider eller en planche. Produktet danner udgangspunkt for en formidling til en på forhånd udvalgt relevant målgruppe. Til den mundtlige eksamen, hvor eksaminator og censor agerer målgruppe, præsenterer du produktet.
Produktet skal indeholde en relevant problemstilling fra din egen organisation, en analyse og ét eller flere løsningsforslag. Til analysen bruger du begrundet relevante teorier, modeller og metoder, herunder empiri.
Du kan gennemføre eksamen individuelt eller i en gruppe på to-fire personer. Bedømmelsen sker ud fra modulets læringsmål og den gældende eksamensbekendtgørelse.
Eksamensdatoer vil blive udmeldt ved modulets start.
Økonomisk ledelse foregår på alle niveauer i organisationen. Langt de fleste beslutninger påvirker i et eller andet omfang økonomien. Derfor handler økonomistyring i en ledelsesmæssig kontekst i høj grad om meningsskabelse, hvor hver beslutning skal give mening for de implicerede.
En af de typiske problemstillinger, du møder som leder, er, at dine medarbejdere skal løse flere opgaver, men at du samtidig skal reducere i medarbejderstaben. Det er et ledelsesmæssigt dilemma, som kræver, at du samarbejder med andre i organisationen om en opgaveprioritering.
Du skal være klædt på til at tage stilling til, hvilket kvalitetsniveau I skal levere, hvilke opgaver I skal løse, og i hvilken rækkefølge. Du skal også kunne vurdere, hvilke typer af ressourcer I bruger mest hensigtsmæssigt på de enkelte opgaver, og samtidig fastholde motivationen hos dine medarbejdere.
Som leder er det vigtigt, at du er bevidst om, at et tal ikke bare er et tal. Du skal altid bevare en sund portion skepsis i forhold til beregninger af fx omkostningsforbrug forbundet med en konkret opgave. Især fordi der ikke altid er en entydig metode til at opgøre omkostningsforbruget.
Hvem møder du?
Nanna Meilbak
Lektor på DTU, cand.scient.pol.
Hvem møder du?
Nanna Meilbak
Lektor på DTU, cand.scient.pol.
Diplomuddannelsen i ledelse har et stærkt fokus på at skabe transformativ læring gennem aktionslæring. Ny forskningsbaseret teori bliver kombineret med øvelser i at praktisere lederskab og evnen til at eksperimentere med lederskabet i egen praksis.
Resultatet er et bæredygtigt grundlag for at anvende det lærte i egen organisation. Eksamen er en del af den transformative læringsproces, hvor du også bedømmes på dine kompetencer i praksis. Eksamen involverer derfor eksperimenter fra din egen organisation, der gør det muligt at vurdere, hvad du kan, og ikke kun, hvad du ved.
På ’Ledelse og økonomistyring’ arbejder du med samspillet mellem de hårde og bløde værdier inden for økonomi. Undervisningen bringer både din og underviserens økonomiske faglighed og praksis i spil. Det sker gennem teoretiske bidrag og i øvelser og træning baseret på dine cases, praksisfortællinger og egne refleksioner over daglige udfordringer med økonomisk ledelse.
Det siger tidligere deltagere
Gennemsnitlig tilfredshed
4
40 bedømmelser
Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.
På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.
Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser3. september 2025
17. september 2025
1. oktober 2025
Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.
Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.
En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura.
Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.