Kursus

Lederen som coach

Få det bedste frem i dine medarbejdere gennem coaching.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
16.900 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

3 dage

Alle dage 9.00-16.30

Er kurset for dig?

Du ønsker at udvide dit ledelsesrepertoire med coaching. Du kan anvende en coachende ledelsesstil til at fremme engagement og trivsel hos dine medarbejdere.

Du lærer at

  • se de situationer, hvor coaching er den mest effektive ledelsesstil, og udnytte dit ledelsespotentiale optimalt
  • bruge coaching som en troværdig samtaleform i en leder-medarbejder-sammenhæng
  • benytte forskellige coachingmodeller, som fremmer konkret adfærd og resultater
  • arbejde aktivt med dine egne mål.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en leder, der

  • styrker trivslen og motivationen blandt medarbejderne
  • bidrager til at øge energien og effektiviteten hos teamet og hver medarbejder
  • skaber bedre resultater gennem en medskabelseskultur
  • fastholder kompetente medarbejdere.

Kursets indhold og forløb

På ’Lederen som coach’ får du indblik i og afprøver forskellige coachingværktøjer, og du lærer de samtaleteknikker, som coaching rummer, at kende. Kurset giver dig en god forståelse for dilemmaet om frivillighedsprincippet, som coaching bygger på, vs. magtforholdet, der ligger i relationen mellem leder og medarbejder.

Coaching er en ledelsesstil, du kan benytte til at fremme udvikling og selvstændighed hos dine medarbejdere og dermed øge trivslen og effektiviteten i din afdeling.

  • 10.-11.december 2024, 9.00-16.30

  • 15. januar 2025, 9.00-16.30

Hvem møder du?

Undervisere fra CfL

Kursets form

’Lederen som coach’ er et involverende kursus, hvor korte, teoretiske oplæg følges op af praktisk træning og feedback. Som leder lærer du coaching ved selv at coache, få feedback på din coaching, se andre coache og selv blive coachet. Vi træner coaching i mindre grupper med gruppetrænere.

Gennem konkrete øvelser udvikler du dine færdigheder, og du får coachingbegrebet ind under huden. Du får direkte feedback på din coachingstil og får sat personlige udviklingsmål i forhold til din coaching.

Du skal regne med hjemmearbejde både før kurset og imellem 1. og 2. del af kurset (kollegainterviews og coachingøvelser).

Kurset bliver udbudt i samarbejde med CfL. 

Gratis Læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til at deltage i 1,5 times gratis læringsworkshop.

På workshoppen ’100% læring’ får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du kan også supplere workshoppen med vores gratis onlinelæringskursus på Djøfs læringsportal.

Det er Djøfs bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser
Hvornår foregår det?

10.-11. december 2024

15. januar 2025

Hvor foregår det?
CfL
Folke Bernadottes Alle 45
2100 København Ø
Denmark
Hvad koster det at deltage?
Medlemmer
16.900 kr. ekskl. moms

Ikke-medlemmer
19.900 kr. ekskl. moms

Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
3. december 2024, 16.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Christina Thomsen
cth@djoef.dk
33959834
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Kan kurset blive holdt hos os?

Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.

Hvordan betaler jeg?

En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura. 

Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?