Kursus

Løs vilde problemer i det offentlige

Bliv klædt på til at arbejde med vilde problemer i en politisk styret organisation.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
16.500 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

3 dage

Alle dage 9.00-16.00

Er kurset for dig?

Du indgår i det strategiske arbejde med at omsætte komplekse politiske krav til konkrete resultater.

Du er nysgerrig på, hvad der kendetegner vilde problemer, og hvordan du bidrager til at løse dem i en politisk styret organisation. Du savner metoder og værktøjer til at udvikle løsningsstrategier og sikre bæredygtige løsninger.

Du er fx specialkonsulent, chefkonsulent, udviklingskonsulent, strategisk projektleder eller tilsvarende i den offentlige sektor. Du kan også være linjeleder med ansvar for dele af den strategiske procesudvikling.

Det får du

  • indsigt i at finde løsninger på vilde problemer i en politisk styret organisation
  • metoder til at omsætte politiske krav og skabe resultater
  • indsigt i forskellige metoder til at løse komplekse samfundsmæssige problemer
  • viden om at undgå de faldgruber og udfordringer, der opstår i praksis
  • en konkret værktøjskasse til at arbejde med vilde problemer og udvikle strategiske løsninger
  • mulighed for at arbejde med konkrete udfordringer, din organisation står overfor.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • kan tackle komplekse problemer, som er politisk ladede og har mange facetter
  • formår at afkode de politiske forventninger og gøre dem målbare
  • går metodisk til de vilde problemer og har konkrete værktøjer til at finde løsninger
  • kan drive de konkrete organisatoriske udfordringer frem mod brugbare løsninger.

Kursets indhold og forløb

På kurset ’Løs vilde problemer i det offentlige’ arbejder vi med nye forståelsesrammer og redskaber til at løse konkrete komplekse problemer. Et vildt problem er fx manglen på arbejdskraft, en sundhedssektor, der ikke kan følge med, unges stigende mistrivsel og hastigheden på klimaforandringer.

Du arbejder med at udvikle strategiske løsninger, der kan skabe resultater i praksis i en politisk styret organisation. Du lærer om de særlige vilkår, som gælder for problemløsning i offentlige organisationer. Du får indblik i politisk styring, og hvordan du bidrager til at håndtere udfordringer med at inddrage andre aktører i løsningen, fx i forhold til krav om fortrolighed.

Konkret arbejder du med:

  • hvornår et problem er vildt, og hvilke definitioner, karakteristika og modeller du kan bruge
  • hvorfor det kræver robuste, evidensbaserede metoder til at løse de typer problemer, som ikke er lineære
  • hvilke konkrete metoder og løsningsværktøjer du kan bruge til at skabe resultater i praksis
  • hvordan du kan eksekvere løsningsstrategier i en politisk kontekst
  • hvordan organisationens parathed kan udvikle sig til at løse vilde problemer.
  • 13. maj 2025, 9.00-16.00

  • 14. maj 2025, 9.00-16.00

  • 15. maj 2025, 9.00-16.00

Hvem møder du?

Rex Degnegaard

Partner, Successor

Mads Fly-Hansen

Managing partner, Successor

Kursets form

Du får korte relevante oplæg, som giver dig et stærkt fundament af den seneste viden og grundlæggende teori og metoder om de store samfundsmæssige problemer. Du får samtidig helt konkrete værktøjer til at løse vilde problemer strategisk.

I løbet af kurset øver du dig på udvalgte cases. Du arbejder i grupper for at få en bredere forståelse for at løse komplekse problemer og de særlige krav, det stiller til særligt politisk styrede organisationer.

Undervejs forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset. 

Bonus: 1,5 times læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.

På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.

Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser
Hvornår foregår det?

13.-15. maj 2025, 9.00-16.00

Hvor foregår det?
MBK Kursuslokaler
Pilestræde 61, 1. sal
1112 København
Hvad koster det at deltage?
Medlemmer
16.500 kr. ekskl. moms

Ikke-medlemmer
19.000 kr. ekskl. moms

Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
6. maj 2025, 16.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Margit Jørgensen
maj@djoef.dk
33959873
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Kan kurset blive holdt hos os?

Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.

Hvordan betaler jeg?

En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura. 

Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?