Kursus

Menneskeret – grundkursus

Bliv fortrolig med de grundlæggende forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s Charter og deres praktiske betydning for dit arbejde med menneskeret.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
5.500 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

1 dag

9.00-16.00

Er kurset for dig?

Du er jurist ansat i staten, en region eller en kommune, og i dit arbejde er du i berøring med sager, der indeholder menneskeretlige problemstillinger. Du kan også være fx advokat, der fører sager med menneskeretlige aspekter eller ansat i en privat virksomhed.

Du kan deltage, uanset hvilket konkret fagområde du i øvrigt beskæftiger dig med.

Det får du

  • kendskab til de grundlæggende rettigheder og forpligtelser efter EMRK
  • viden om, hvordan menneskeretten griber ind i dansk ret, og hvordan du kan håndtere det i dine sager
  • metoder til at anvende og fortolke afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen i en dansk kontekst
  • indsigt i, hvordan du praktisk og effektivt finder relevante menneskeretlige retskilder.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • kan arbejde med menneskeretten og bidrage til at sikre korrekt og effektiv sagsbehandling eller sagsførelse
  • har viden og værktøjer til i praksis at håndtere samspillet mellem dansk ret og menneskeretten.

Kursets indhold og forløb

Antallet af sager med menneskeretlige aspekter er steget voldsomt i de senere år. Det gælder både i den almindelige offentlige forvaltning og i retssager, hvor menneskeretten i langt højere grad end tidligere anvendes som grundlag for retskrav. Det stiller krav om, at du kan vurdere, hvornår den menneskeretlige vinkel er relevant, og at du kan bruge de menneskeretlige fortolkningsbidrag korrekt.

På kurset får du et grundlæggende kendskab til den praktiske betydning af europæisk menneskeret i dansk ret. Kurset giver dig et godt fundament til at arbejde med menneskeretlige problemstillinger i dit daglige arbejde, uanset om du beskæftiger dig med fx socialret, almindelig forvaltningsret, miljø- og planret eller andre retsområder.

  • 11. april 2025, 9.00-16.00

Hvem møder du?

Louise Halleskov

Louise Halleskov Professor i offentlig ret, Aarhus Universitet

Kursets form

Undervisningen veksler mellem oplæg og diskussioner.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviseren at kende allerede før kurset.

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Bonus: 1,5 times læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.

På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.

Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Et års fri adgang til ’Jurabibliotek-Lovgivning’

Sammen med kurset får du fri adgang til ’Jurabibliotek-Lovgivning’ i et år fra den første kursusdag. 

’Jurabibliotek-Lovgivning’ giver dig adgang til:

  • lynhurtig AI, der letter din informationssøgning og kan svare på juridiske spørgsmål 
  • konsoliderede love og bekendtgørelser  
  • forarbejder på paragrafniveau. 

Med AI-assistenten får du hurtigt svar på juridiske spørgsmål og links til de steder i lovgivningen og litteraturen, som svaret bygger på. AI’en er udarbejdet af Djøf Forlags juridiske eksperter, og dens besvarelser er udelukkende baseret på forlagets udgivelser og konsolideret lovgivning. 

Et års abonnementet til ’Jurabibliotek-Lovgivning’ har en værdi af 3.490 kr. ekskl. moms. 

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser
Hvornår foregår det?

11. april 2025

Hvor foregår det?
IDA Conference
Kalvebod Brygge 31
1560 København V
Hvad koster det at deltage?
Medlemmer
5.500 kr. ekskl. moms

Ikke-medlemmer
6.700 kr. ekskl. moms

Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
4. april 2025, 16.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Christina Aggergaard Johnson
caj@djoef.dk
33959878
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Kan kurset blive holdt hos os?

Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.

Hvordan betaler jeg?

En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura. 

Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?