Kursus

Miljøvurdering af projekter

Forstå samspillet mellem miljøvurderingslovens krav og de væsentligste miljøretlige regler, få indblik i miljøvurderingsprocessen, og styr uden om de typiske faldgruber.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
5.500 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

1 dag

9.00-16.00

Er kurset for dig?

Du arbejder med miljøvurdering af projekter i staten, i en kommune, i en rådgivningsvirksomhed eller hos en bygherre. Du er fx jurist, advokat, konsulent eller projektleder med en anden faglig baggrund inden for miljø- eller teknikområdet.

Du har brug for en praktisk forankret juridisk indsigt i arbejdet med miljøvurderinger og den omfattende underliggende lovgivning på området. Du vil udvide din forståelse for, hvor de væsentligste faldgruber ved at udarbejde miljøvurderingsrapporten.

Det får du

  • redskaber til at forstå og navigere i kravene til miljøvurdering af projekter, fx krav til proces og indhold
  • viden og indsigt til at foretage juridisk kvalitetssikring af miljøvurderingsrapporter
  • overblik over regellandskabet, som knytter sig til miljøfaktorer
  • viden til at være skarp på de juridiske formuleringer i miljøvurderingsrapporten
  • indsigt i kommende EU-lovgivning, som kan få betydning for miljøvurdering af projekter med særligt fokus på natur og klima
  • viden om, hvordan projekternes frivillige bæredygtighedstiltag behandles i miljøvurderingsrapporten.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • kender kravene til miljøvurderingsrapportens indhold og sammenhængen med øvrig lovgivning
  • kan identificere, hvor der skal være et særligt fokus på de juridiske formuleringer i miljøvurderingsrapporten
  • har kendskab til processen for miljøvurdering af projekter og til de forskellige faggruppers roller og ansvar
  • ved, hvordan en god proces for miljøvurdering bør tilrettelægges
  • kan arbejde med frivillige bæredygtighedstiltag i miljøvurderingsrapporten, så de kan bidrage til at fremme jeres dagsorden inden for klima, bæredygtighed og ESG-arbejdet.

Kursets indhold og forløb

Miljøvurderinger af projekter er en kompleks størrelse, som indebærer et bredt kendskab til miljøretten og et tæt samspil mellem de juridiske, tekniske og miljøfaglige bidrag.

På kurset får du en forståelse for de juridiske krav til miljøvurdering af projekter baseret på konkrete eksempler og dyb erfaring med, hvor vanskelighederne opstår i praksis. Du kommer igennem både regelgrundlaget og processen vedrørende miljøvurderingsrapporten, da nogle af de mest alvorlige mangler i miljøvurderingsrapporter opstår på grund af en uhensigtsmæssig proces mellem bidragsyderne.

Som led i projektudviklingen af projekter, der skal miljøvurderes, er der et stigende fokus på at lave frivillige bæredygtighedstiltag. Kurset fokuserer derfor også på, hvordan du kan integrere disse tiltag i processen og i miljøvurderingsrapporten i praksis.

  • 17. marts 2025, 9.00-16.00

Hvem møder du?

Titti Kopp

Advokat, ph.d., partner, Advokatfirmaet Kopp

Kursets form

Undervisningen veksler mellem oplæg, diskussioner og små praktiske opgaver.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Bonus: 1,5 times læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.

På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.

Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Et års fri adgang til ’Jurabibliotek-Lovgivning’

Sammen med kurset får du fri adgang til ’Jurabibliotek-Lovgivning’ i et år fra den første kursusdag. 

’Jurabibliotek-Lovgivning’ giver dig adgang til:

  • lynhurtig AI, der letter din informationssøgning og kan svare på juridiske spørgsmål 
  • konsoliderede love og bekendtgørelser  
  • forarbejder på paragrafniveau. 

Med AI-assistenten får du hurtigt svar på juridiske spørgsmål og links til de steder i lovgivningen og litteraturen, som svaret bygger på. AI’en er udarbejdet af Djøf Forlags juridiske eksperter, og dens besvarelser er udelukkende baseret på forlagets udgivelser og konsolideret lovgivning. 

Et års abonnementet til ’Jurabibliotek-Lovgivning’ har en værdi af 3.490 kr. ekskl. moms. 

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser
Hvornår foregår det?

17. marts 2025

Hvor foregår det?
Djøf Møde & Event
Nørre Voldgade 106, 5. sal
1358 København K
Denmark
Hvad koster det at deltage?
Medlemmer
5.500 kr. ekskl. moms

Ikke-medlemmer
6.700 kr. ekskl. moms

Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
10. marts 2025, 16.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Christina Aggergaard Johnson
caj@djoef.dk
33959878
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Kan kurset blive holdt hos os?

Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.

Hvordan betaler jeg?

En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura. 

Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?