Kursus

NIS2 møder virkeligheden

Vær på forkant, og få viden om NIS2-direktivet og cyberrobusthed og frem for alt konkrete vejledninger og metoder til at implementere NIS2 i organisationen.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
5.500 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

1 dag

9.00-16.00

Er kurset for dig?

Du har ansvaret for eller arbejder med cyber- og informationssikkerhed eller compliance i det offentlige eller i en privat virksomhed, der bliver omfattet af NIS2. Du ønsker at højne dine faglige kvalifikationer inden for cybersikkerhed og forstå de nye NIS2-regler.

Du kan også være ansat hos en leverandør til potentielt omfattede organisationer eller i en virksomhed, som bliver mødt med tilsvarende krav rent kommercielt.

Måske er du som en del af ledelsen ansvarlig for, at din organisation overholder de fremtidige NIS2-krav. Måske indgår NIS2-opgaver i dit daglige arbejde, fx i din rolle som jurist, advokat, DPO eller complianceansvarlig, eller du får til opgave at sikre, at dine leverandører efterlever reglerne.

Det får du

  • indsigt i de juridiske krav til cybersikkerhed, navnlig NIS2-direktivet og den danske implementering
  • konkrete vejledninger, skabeloner, fremgangsmåder og værktøjer til at hjælpe med at efterleve NIS2 og de nye sikkerhedskrav
  • indsigt i at implementere en effektiv og pragmatisk tilgang til at efterleve de nye krav
  • viden om grundlæggende begreber, metoder og sammenhænge inden for cybersikkerhed
  • konkrete anbefalinger til organisationens kontrakt- og leverandørstyring
  • indblik i ansvaret for bestyrelses- og ledelsesmedlemmer
  • specifik viden om nøgleområder i NIS2-direktivets krav, fx krav til at indberette væsentlige cybersikkerhedshændelser.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • kender NIS2-direktivets krav og juridiske rammer for cybersikkerhed
  • kan bidrage til en pragmatisk tilgang til risikostyring og sikkerhedsforanstaltninger
  • kan bidrage til at indberette og håndtere cybersikkerhedshændelser i forhold til NIS2-direktivet
  • kender kravene til bestyrelse og ledelse
  • har indblik i leverandørstyring og kontraktuelle forpligtelser med fokus på sikkerhed
  • kender til det generelle trusselsbillede og kan holde sig opdateret
  • kan tage konkrete vejledninger og fremgangsmåder med i det videre arbejde med NIS2-implementeringen i organisationen.

Kursets indhold og forløb

Brud på cyber- og informationssikkerheden er i dag en af de allerstørste trusler mod virksomheder og organisationer, og konsekvenserne af et cyberangreb er ofte omfattende.

På kurset lærer du de grundlæggende begreber og juridiske krav til din organisations arbejde med cybersikkerhed og informationssikkerhed. Du bliver opdateret på arbejdet med at implementere NIS2 i dansk ret og udvider din forståelse for, hvad reglerne søger at opnå.

Du lærer at bidrage til at gøre din organisation klar til NIS2-implementeringen og højne robustheden over for cybersikkerhedstrusler. Det gør du bl.a. ved at udvide din indsigt i at implementere en risikobaseret tilgang til cybersikkerhed.

Efter kurset kan du være med til at sikre, at din organisation er godt rustet til at:

  • leve op til de kommende juridiske krav inden for cybersikkerhed
  • følge med i, hvordan reglerne fortolkes og implementeres
  • bruge konkrete vejledninger, metoder og fremgangsmåder til at implementere NIS2 i organisationen.

I lyset af de skærpede lovkrav og bødeansvaret i NIS2-direktivet er det afgørende, at medarbejdere og rådgivere kan levere afmålt og korrekt rådgivning i overensstemmelse med de juridiske krav på området.

Kurset hjælper dig til at kunne levere værdiskabende rådgivning og implementeringsanvisninger gennem en aktiv og reel stillingtagen til cyber- og informationssikkerhed, der er afstemt med jeres organisations trusselsbillede.

  • 30. april 2025, 9.00-16.00

Hvorfor lære om NIS2, cybersikkerhed og informationssikkerhed?

Med NIS2 er cyber- og informationssikkerhed ikke længere kun et spørgsmål om teknisk sikkerhed og implementering af standarder, men også et spørgsmål om reel juridisk compliance.

God cyber- og informationssikkerhed bidrager til større driftssikkerhed og ultimativt til større troværdighed og tillid hos kunder og andre interessenter. NIS2 er populært sagt et spørgsmål om ’license to operate’ hos omfattede organisationer og deres leverandører.

Arbejdet med cybersikkerhed kan derfor ikke kun ske i it-afdelingerne. Det handler om en systematisk tilgang til at:

  • afdække den specifikke cybertrussel, organisationen står overfor
  • forstå sårbarheder og relevante systemer
  • håndtere og indrapportere væsentlige cyberhændelser
  • arbejde med risikostyring og ledelsesansvar.

Det er en organisatorisk opgave, der også involverer ledelsen, og som handler om at etablere og bevare en systematisk og pragmatisk tilgang til risikostyring.

Hvem møder du?

Christian Wiese Svanberg

Advokat, CO:PLAY

Søren Bank Greenfield

Afdelingschef, Sundhedsdatastyrelsen

Kursets form

På ’NIS2 møder virkeligheden’ får du både en præsentation af NIS2-reglerne og undervisernes tilgang til, hvordan de ville implementere reglerne på en praksisnær måde, hvor robusthed er i fokus. Du får mulighed for at netværke og udveksle konkrete erfaringer, praktiske input og overvejelser både med underviserne og de øvrige deltagere.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Gratis Læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til at deltage i 1,5 times gratis læringsworkshop.

På workshoppen ’100% læring’ får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du kan også supplere workshoppen med vores gratis onlinelæringskursus på Djøfs læringsportal.

Det er Djøfs bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Et års fri adgang til ’Jurabibliotek-Lovgivning’

Sammen med kurset får du fri adgang til ’Jurabibliotek-Lovgivning’ i et år fra den første kursusdag. 

’Jurabibliotek-Lovgivning’ giver dig adgang til:

  • lynhurtig AI, der letter din informationssøgning og kan svare på juridiske spørgsmål 
  • konsoliderede love og bekendtgørelser  
  • forarbejder på paragrafniveau. 

Med AI-assistenten får du hurtigt svar på juridiske spørgsmål og links til de steder i lovgivningen og litteraturen, som svaret bygger på. AI’en er udarbejdet af Djøf Forlags juridiske eksperter, og dens besvarelser er udelukkende baseret på forlagets udgivelser og konsolideret lovgivning. 

Et års abonnementet til ’Jurabibliotek-Lovgivning’ har en værdi af 3.490 kr. ekskl. moms. 

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser
Hvornår foregår det?

30. april 2025

Hvor foregår det?
CfL
Folke Bernadottes Alle 45
2100 København Ø
Hvad koster det at deltage?
Medlemmer
5.500 kr. ekskl. moms

Ikke-medlemmer
6.700 kr. ekskl. moms

Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
23. april 2025, 16.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Christina Aggergaard Johnson
caj@djoef.dk
33959878
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Kan kurset blive holdt hos os?

Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.

Hvordan betaler jeg?

En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura. 

Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?