Kursus

Personlig power med krop og stemme

Du træner at bruge din krop og din stemme, så dit personlige udtryk og budskab står klokkeklart.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
8.800 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

1 dag

9.00-16.00

Er kurset for dig?

Du ønsker at lære, hvordan du anvender det fulde potentiale af din krop og din stemme til at underbygge dine budskaber.

Det får du

  • træning i at bruge din stemme og din krop til at formidle dit budskab, så du når helt ud, også til dem på bagerste række
  • øvelse i at tage aktiv kontakt til dine tilhørere og fastholde deres opmærksomhed
  • metoder til at finpudse dit personlige udtryk
  • træning i at bruge din personlige fremtoning, så du føler dig tilpas og komfortabel i din krop, når du præsenterer foran mange.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • kommunikerer og præsenterer sine budskaber klart og autentisk
  • skaber tillid og troværdighed med et tydeligt personligt udtryk og kropssprog
  • engagerer og fastholder opmærksomhed under præsentationer
  • ikke er bange for at tage ordet og præsentere for mange.

Kursets indhold og forløb

På kurset bliver du trænet i at brænde igennem med dit budskab på en måde, som underbygger dit personlige udtryk og din faglighed.

Du får enkle metoder, du kan bruge i selve situationen, når du skal formidle mundtligt. Du arbejder med at finde årsagen til, at du føler dig komfortabel, og hvordan du kan eliminere symptomerne, når du føler dig utilpas.

Efter kurset får du en-til-en-træning og kan arbejde mod at overføre effekten af træningen til de ukomfortable situationer, så du kan føle dig godt tilpas som taler i de fleste situationer. 

  • 22. maj 2025. 9.00-16.00

Hvem møder du?

Lisbeth Holdt Jørgensen

Skuespiller og cand.mag. i audiologopædi og retorik, Voice Incorporated

Kursets form

Kurset består af en kursusdag fra kl. 9-16 med praktiske øvelser for hele holdet. Derudover får du to individuelle krops- og stemmetræningstimer med underviseren.

Der kan maksimalt være 12 deltagere på holdet, og du skal være villig til at træne og øve dig sammen med de andre deltagere.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset. 

Det siger tidligere deltagere

Gennemsnitlig tilfredshed

4.5

26 bedømmelser

Lærerig, udfordrende og inspirerende dag. Vi fandt meget hurtigt fandt frem til praktiske "værktøjer" og fik afprøvet det i et trygt miljø.

Kasper Jensen, Planlægningskonsulent, Region Hovedstaden Rigshospitalet

Et virkelig godt, intimt og trygt rum til at udfolde sig sammen med sine medkursister. Virkelig kompetent underviser med masser af faglig viden, pondus og stor erfaring.

Andreas Saxild, Redaktør, Saga Egmont

Fantastisk kursus med en sjælden kompetent og didaktisk dygtig underviser. Undervisningen er super konkret med udgangspunkt i deltagernes behov. Alle pointer er "to the point" og intet overflødigt snak. Kan på det varmeste anbefale det.

Charlotte Mikkelsen, Karrierevejleder, chefkonsulent, Skattestyrelsen

Bonus: 1,5 times læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.

På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.

Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser
Hvor foregår det?
Voice Incorporated
Strandgade 36A, st.
1401 København K
Denmark
Hvornår foregår det?

22. maj 2025

Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
15. maj 2025, 12.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Line Holm Vang
lic@djoef.dk
33950196
Hvad koster det at deltage?
Medlemmer
8800 kr. ekskl. moms
Ikke-medlemmer
10390 kr. ekskl. moms
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Kan kurset blive holdt hos os?

Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.

Hvordan betaler jeg?

En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura. 

Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?