Velkommen til vores nye website! Nogle steder vil du stadig se vores gamle site - lidt endnu.
Kursus

Præsentationsteknik – power i præsentationer

Bliv mere sikker, når du præsenterer. Lær at holde overbevisende præsentationer med høj faglighed og slip din nervøsitet.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
14.400 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

2 dage

Begge dage 9.00-16.00

Er kurset for dig?

Du vil lære at lave og holde overbevisende præsentationer. Du savner træning i både din mundtlige præsentation og dit PowerPoint-show.

Uanset om du er begynder eller har meget erfaring, bliver du på kurset mødt, hvor du er nu, og du udvikler dig i den retning, du ønsker.

Du lærer at

  • holde overbevisende præsentationer med høj faglighed og troværdighed
  • arbejde strategisk med dine præsentationer, så du får læst situationen rigtigt og opnår det, du gerne vil
  • få form, indhold, struktur, sprogvalg, kropssprog og stemme til at understøtte dine budskaber
  • tackle nervøsitet
  • håndtere udfordrende tilhørere
  • sige ja til opgaver, der kræver, at du stiller dig op foran både store og små forsamlinger.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • sikkert stiller sig op og præsenterer for både små og større grupper
  • fremstår troværdig og faglig i sin formidling
  • kender sine virkemidler og får sine budskaber klart igennem
  • skaber engagerende og effektfulde PowerPoint-præsentationer
  • tænker strategisk i forhold til sin præsentations målsætning og målgruppe
  • kan håndtere både sin egen nervøsitet og mulig modstand fra tilhørerne.

Kursets indhold og forløb

På kurset får du en strategisk tilgang til dine præsentationer, og du lærer at lave PowerPoints, der understøtter dine budskaber uden at konkurrere med dig. Du får viden om dynamisk præsentationsteori og praktisk træning i præsentationsteknik med power.

  • Før start

  • Dag 1

    8. april 2025, 9.00-16.00

  • Dag 2

    9. april 2025, 9.00-16.00

  • Efter kurset

Hvem møder du?

Maria Bernbom Svejstrup

Underviser, Cand.ling.merc., journalist og administrerende direktør, Kommunikationshuset Mixerpulten

Kursets form

Kurset er et individuelt fokuseret, ambitiøst forløb, hvor din læring starter allerede før kurset. Du får intensiv træning i præsentationsteknik under kurset, og du afslutter kurset med individuel coaching og sparring. Ud fra netop dine værdier og din faglighed finder du din vej til optimal gennemslagskraft.

Du får praktiske kommunikationsværktøjer og træning i at præsentere selv og evaluere andres præsentationer.

Alt foregår i et trygt rum, hvor vi taler om det svære ved præsentationer, fx nervøsitet.

Du får adgang til Djøfs læringsportal, hvor underviseren byder dig velkommen, og du finder alt kursusmaterialet. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviseren at kende allerede før kurset. 

Gratis Læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til at deltage i 1,5 times gratis læringsworkshop.

På workshoppen ’100% læring’ får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du kan også supplere workshoppen med vores gratis onlinelæringskursus på Djøfs læringsportal.

Det er Djøfs bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?