Kursus

Proceskonsulentuddannelsen

På ’Proceskonsulentuddannelsen’ bliver du trænet i at facilitere, designe og lede forandrings- og udviklingsprocesser, der sikrer fremdrift i organisationen.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
44.900 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

11 dage

Alle dage 9.00-16.00

Er uddannelsen for dig?

Du ønsker at styrke din tilgang til at arbejde struktureret og målrettet med processer, forandringsledelse og procesledelse med fokus på praktisk træning.

Du ønsker at blive bedre til at håndtere relationelle processer og få mennesker til at tale bedre sammen for at skabe bedre resultater for organisationen. Din rolle i egen organisation kræver, at du kan orkestrere processer og møder på en effektiv og konstruktiv måde, og du ønsker at blive bedre til at facilitere dialoger.

På uddannelsen møder du andre akademikere, der kan være fagspecialister i forretningsudvikling eller HR. Du kan enten have lidt eller meget erfaring med at fungere som intern konsulent i en organisation eller som ekstern konsulent hos kunder eller brugere. Det vigtigste er, at du har en træningsbane i din hjemmeorganisation. 

Det får du

  • forståelse for relationelle processer mellem mennesker og evne til at håndtere disse
  • metoder til at designe, facilitere og gennemføre processer og optimere samarbejdet mellem forskellige faggrupper
  • træning i at designe og gennemføre større og mindre processer
  • større autenticitet og gennemslagskraft som proceskonsulent, fordi du forstår rollen i spændingsfeltet mellem faglighed og legitimitet
  • afklaring af dine styrker og faldgruber som proceskonsulent
  • større ro i rollen til at kunne navigere stilsikkert i komplekse organisatoriske sammenhænge
  • personlig indsigt og handlekraft, der har en afsmittende effekt på alle dine organisatoriske relationer
  • træning i kommunikative kompetencer i kraft af spørge-, lytte- og feedbackteknikker
  • viden om en bred vifte af organisatoriske og ledelsesmæssige teorier og metoder
  • en studiegruppe med andre proceskonsulenter, som du bruger som sparringspart under hele uddannelsesforløbet
  • personlig supervision af underviserne på proceskonsulentopgaver undervejs og mellem modulerne på uddannelsen.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • effektivt leder og gennemfører udviklings- og forandringsprocesser og sikrer fremdrift
  • har en række velafprøvede procesmetoder til forskellige typer af processer
  • vælger og tilpasser sin metode til konteksten og den enkelte proces’ formål
  • analyserer og navigerer sikkert i komplekse organisatoriske processer
  • bidrager til et godt samarbejde i teams og på tværs i organisationen
  • bruger avancerede spørge-, lytte- og feedbackteknikker til at optimere dialoger og samarbejde undervejs i en proces
  • bidrager aktivt til organisationens udvikling
  • kommunikerer klart og sammenhængende
  • har en øget autenticitet og gennemslagskraft som proceskonsulent
  • har et netværk af proceskonsulenter til at dele viden og sparre med.

Uddannelsens indhold og forløb

Filosofien bag ’Proceskonsulentuddannelsen’ er, at du skal lære at gøre frem for at tale om at gøre. Derfor kan du forvente høj inddragelse i undervisningen, løbende feedback og refleksioner over praksis og et intensivt program. Der er ikke et fast pensum; du vælger selv med undervisernes hjælp, hvad du vil fordybe dig i som selvstudie. Til gengæld kan du forvente, at værktøjer og metoder bliver trænet, når vi mødes, så du bliver sikker i dit ståsted som proceskonsulent.

Der er to undervisere for at sikre optimal læring og fokus på din udvikling som proceskonsulent. De få deltagere på holdet giver underviserne mulighed for at supervisere den enkelte deltager på opgaver mellem modulerne. Det gør din læringskurve stejl, og underviserne sætter alt ind for at udfordre dig lige præcis dér, hvor du bliver skubbet tilpas i din udvikling og vokser i rollen som proceskonsulent.

Mellem modulerne mødes du med en studiegruppe, hvor gruppen med supervision fra underviserne virtuelt/fysisk arbejder med refleksion, diskussion, casearbejde og repetition. Gruppemøderne bliver planlagt i forbindelse med modul 1, så de passer i deltagernes kalendere.

  • Moduler: 7
  • Undervisningsdage: 9 dage + 4 x ½ dags transferfremmende gruppetræning
  • Deltagere: maks. 14

Du har mulighed for at tilkøbe en diplomeksamen på 5 ECTS-point. Du går til eksamen i det valgfrie modul ’Ledelse og facilitering’ fra Diplomuddannelsen i ledelse.

Du kan også læse om Djøfs faciliteringsuddannelse, hvor du lærer at levere god mødefacilitering og mødeledelse med effektive og dynamiske metoder.

  • 1.-2. september 2025, IDA Conference, Kbh. V

  • Online

  • 23. september 2025, MBK Kursuslokaler, Kbh. K

  • Online

  • 22. oktober 2025, MBK Kursuslokaler, Kbh. K

  • Online

  • 4.-5. november 2025, IDA Conference, Kbh. V

  • Online

  • 1. december 2025, MBK Kursuslokaler, Kbh. K

  • 14. januar 2026, MBK Kursuslokaler, Kbh. K

  • 23. februar 2026, IDA Conference, Kbh. V

Hvem møder du?

Peter Hjermind

MA i strategisk og finansiel styring , Senior consultant, Sales Force 1

Eva Jakobsen

Selvstændig proceskonsulent, JakobsenConsulting

Uddannelsens form

Undervisningen er praksisnær og veksler mellem refleksion, personlig feedback, læring og træning, så du opbygger en proceskonsulentværktøjskasse med mange facetter.

På ’Proceskonsulentuddannelsen’ arbejder du med:

  • Konkrete værktøjer: Din træning er hands-on, og du arbejder med cases fra din egen virkelighed, som øger din selvrefleksion.
  • Personlig feedback: Du får kontinuerligt vedkommende og relevant feedback fra både undervisere og medkursister.
  • Ansvar for egen læring: Du indgår i en parallelproces med underviserne, så du får indsigt i og indflydelse på uddannelsens design og er medansvarlig for din egen læring.

Du forbereder dig til hvert modul ved enten at arbejde med det lærte i din egen organisation, læse eller forberede en case, og du mødes fysisk eller online med din studiegruppe. På første modul bliver du præsenteret for en del litteratur som inspiration, men du vælger selv, hvad du vil fokusere på teoretisk i dit selvstudie.

Undervejs forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring på uddannelsen med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende, allerede før uddannelsen starter. 

Tilkøb en eksamen på diplomniveau

Du kan tilkøbe en kompetencegivende diplomeksamen mod en merbetaling på 5.500 kr. ekskl. moms. Diplomeksamen bliver afholdt samtidig med den praktiske eksamen af Zealand i samarbejde med Djøfs Kurser og Uddannelser.

Det siger tidligere deltagere

Gennemsnitlig tilfredshed

4.5

33 bedømmelser

Jeg kan varmt anbefale kurset til alle, der arbejder med processer i deres organisation. Jeg har fundet alle moduler relevante og yderst anvendelige, nærmest 1:1. Du får ikke kun værktøjer til, hvordan du kan arbejde med processer og de mennesker, der deltagere i processerne, men også værktøjer til at arbejde med dig selv og hvordan du agere som proceskonsulent.

Stine Madsen, Programme Cycle Management Advisor, International Media Support (IMS)

Proceskonsulentuddannelsen giver viden, træning og refleksion og stiller dig stærkere som proceskonsulent - både internt og eksternt.

Tanja Eiberg, Virksomhedskonsulent, Gentofte Kommune

Bonus: 1,5 times læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.

På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.

Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser
Hvornår foregår det?
Modul 1: 1-2. september 2025
Modul 2: 23. september 2025
Modul 3: 22. oktober 2025
Modul 4: 4-5. november 2025
Modul 5: 1. december 2025
Modul 6: 14. januar 2026
Modul 7: 23. februar 2026
Alle dage 9.00-16.00
Hvor foregår det?
Modul 1, 4 og 7:
IDA Conference
Kalvebod Brygge 31
1560 København V


Modul 2, 3, 5 og 6:
MBK Kursuslokaler
Pilestræde 61, 1.
1112 København K
Hvad koster det at deltage?
Medlemmer
44.900 kr. ekskl. moms
Ikke-medlemmer
49.900 kr. ekskl. moms


Du kan tilkøbe en kompetencegivende
diplomeksamen mod en merbetaling på
5.500 kr. ekskl. moms.
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
25. august 2025, 16.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Mette Loft
mel@djoef.dk
33 95 98 30
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Kan kurset blive holdt hos os?

Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.

Hvordan betaler jeg?

En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura. 

Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?