Kursus

Strategiimplementering

Effektiv strategiimplementering er vejen til værdiskabende transformationer. Få hands-on-viden om og træning i at træffe de rigtige valg, når du skal implementere en strategi.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
16.500 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

3 dage

Alle dage 9.00-16.00

Er kurset for dig?

Du arbejder med strategiimplementering, og du skal være med til at sikre, at I omsætter ambitionerne i organisationens strategi til resultater. Du ønsker, at forandringer skal skabe reel værdi, og du vil øge din forståelse for, hvad der driver succesfulde transformationer – og hvad der står i vejen for dem.

Du er fx leder/manager, faglig leder, områdeansvarlig, projektleder, strategikonsulent, strategiansvarlig eller udviklingskonsulent.

Måske står du midt i en proces, hvor en ny strategi er ved at blive formuleret, og ønsker at forstå dynamikkerne i implementering. Måske står du med en færdigformuleret strategi, som du nu skal implementere.  

Det får du

  • kendskab til de mest anvendte modeller til strategiimplementering
  • viden om drivere og barrierer for strategiimplementering
  • træning i metoder og værktøjer til at designe og gennemføre en strategiimplementering
  • forståelse for sammenhænge mellem de forskellige organisatoriske forudsætninger for strategiimplementering
  • øvelse i at bruge værktøjer på rigtige cases for strategiimplementering, inkl. din egen
  • mulighed for at arbejde med din strategicase og få sparring og feedback
  • en plan for implementering af din case, hvor du har identificeret risici og barrierer for implementering og gevinstrealisering. 

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • udvikler skræddersyede implementeringsplaner, der tager højde for organisationens unikke kontekst og udfordringer
  • kan omsætte strategiske beslutninger til konkrete handlinger og implemente dem
  • forstår og bruger de mest anerkendte modeller og metoder til strategiimplementering
  • kan identificere og overvinde barrierer for succesfuld strategiimplementering og løbende tilpasse strategien
  • kan skabe engagement og forpligtelse blandt medarbejdere og ledelse gennem hele implementeringsprocessen
  • kan gennemføre værdiskabende transformationer, som øger gevinstrealiseringen.

Kursets indhold og forløb

På ’Strategiimplementering’ får du indsigt i, hvorfor transformationer er komplicerede, og hvad der ligger til grund for både de succesfulde og mindre succesfulde transformationer.

I løbet af tre dage får du hands-on-viden, redskaber og sparring til at træffe de rigtige valg, når du skal implementere organisationens strategi. Strategiimplementering er tæt forbundet med selve strategiformuleringen og strategiprocessen, og en væsentlig del af en succesfuld strategi handler derfor om at være tydelig omkring de strategiske til- og fravalg.

Der findes ikke én gylden model, som altid er den rette, men snarere en sammenhængende måde at tænke på og en ensartet tilgang, der kan understøtte dine muligheder for succes. Undervejs lærer du at oversætte kursets værktøjer til din egen organisatoriske kontekst, da vejen til succes i en transformation altid kræver en individuel tilpasning.

Efter kurset har du:

  • et stærkt udgangspunkt for at implementere strategier og forandringer
  • en tilgang og metodik til at planlægge og gennemføre processen
  • en konkret og skræddersyet implementeringsplan, inkl. risici og barrierer
  • en tilgang til strategiimplementering i din egen organisation og input til konkrete værktøjer/kapabiliteter, du kan bruge i flere sammenhænge.
  • 28. oktober 2024, 9.00-16.00

  • 29. oktober 2024, 9.00-16.00

  • 30. oktober 2024, 9.00-16.00

Hvem møder du?

Troels Møller Grosen

Underviser, Partner i Implement Consulting Group

Mille Marcussen

Underviser, Senior-managementkonsulent i Implement Consulting Group

Kursets form

I undervisningen bliver du præsenteret for teoretiske rammeværktøjer og elementer, som du bliver trænet i at bruge i forskellige øvelser. I løbet af kurset diskuterer du og holdet begrænsninger, muligheder og paradokser, der kan opstå, når I planlægger og gennemfører en strategiimplementering.

Alle dele tager afsæt i din egen case/kontekst, og i løbet af kurset får du sparring og feedback af en fast læringsgruppe.

Undervejs på kurset forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset. 

Gratis Læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til at deltage i 1,5 times gratis læringsworkshop.

På workshoppen ’100% læring’ får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du kan også supplere workshoppen med vores gratis onlinelæringskursus på Djøfs læringsportal.

Det er Djøfs bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?