Kursus

Strategiproces – udvikling og design

Lær at udvikle og designe en strategiproces, der matcher situationen i netop din virksomhed. Du får forskellige metoder til alt fra analyser til eksekvering i strategiprocessen.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
16.500 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

3 dage

Alle dage 9.00-16.00

Er kurset for dig?

Du arbejder med strategi eller strategisk planlægning som en del af virksomhedens samlede strategi. Måske er du allerede i gang med en strategiproces eller skal det lige om lidt. Du ønsker at øge kvaliteten i strategiarbejdet, og du savner redskaber til at sikre en god strategiproces, der matcher virksomhedens strategiske udfordring.

Måske er du business developer, business consultant, forretningsudvikler, project manager, innovation lead, strategy manager eller tilsvarende titler. Du kan også være linjeleder eller faglig leder med ansvar for hele eller dele af virksomhedens strategiske procesudvikling. Du arbejder formodentlig i den private sektor eller for en offentligt ejet virksomhed.

Det får du

  • viden om udviklingen i de forskellige strategiskoler
  • indsigt i, hvilke typer strategier der findes, og hvordan du arbejder med strategi i en specifik kontekst
  • redskaber til at tilrettelægge din strategiproces ud fra forskellige situationsbeskrivelser
  • værktøjer til at udvikle en konkrete strategiproces
  • skabeloner til strategiens konkrete leverancer  
  • metoder til at holde styr på interessenter og risici
  • netværk med andre, der arbejder i lignende position som dig eller med samme opgaver.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • kan udvikle og designe en strategiproces, der matcher de strategiske udfordringer
  • sikre en struktureret og effektiv strategiproces fra analyse til eksekvering
  • kan identificere og håndtere de interessenter og risici, der kan påvirke strategiudviklingen
  • faciliterer møder og sikrer nødvendigt input og beslutningskraft i strategiprocessen
  • bidrager til virksomhedens strategiske succes ved at bruge best practices og tilpasse strategiprocessen til virksomhedens behov.

Kursets indhold og forløb

Forløbet ’Strategiproces – udvikling og design’ giver dig metoder og redskaber til at arbejde struktureret med din strategiproces ud fra forskellige situationsbeskrivelser.

I løbet af tre dage får du hands-on viden, redskaber og sparring til at udvikle og designe en strategiproces, der tager udgangspunkt i din virksomheds specifikke strategiske udfordring. Du får konkrete værktøjer til indholdet i processen og hjælp til at identificere de vigtigste spørgsmål, og du lærer at opstille en proces med et balanceret fokus på analyse, involvering og output.

Efter kurset har du:

  • et stærkt fundament for din virksomheds strategiproces 
  • en varieret metodesamling, du kan anvende i kommende strategiprocesser.

Du får ikke kun én metode, men mange, så du kan vælge præcis den, der passer til den strategiproces, din virksomhed står over for.

  • 29. oktober 2024, 9.00-16.00

  • 30. oktober 2024, 9.00-16.00

  • 31. oktober 2024, 9.00-16.00

Hvorfor lære om strategiprocessen?

For mange strategiprocesser bliver unødigt lange, fordi de ikke tager udgangspunkt i virksomhedens konkrete situation og strategiske udfordring.

På kurset ’Strategiproces – udvikling og design’ lærer du at kigge ind i strategidisciplinen og udvælge de rette elementer – og frem for alt med den rette balance – til den konkrete situation.

Når du har forskellige strategiredskaber, -metoder og -tilgange at vælge imellem, kan du langt lettere sikre, at din strategiproces matcher det strategiske fokus og niveau i netop din virksomhed. På den måde kan du bedre bygge en operationel strategiproces, der passer til den specifikke organisatoriske og markedsmæssige kontekst – og dermed øger muligheden for en succesfuld strategieksekvering.

Hvem møder du?

Nikolas Bakke

Underviser, Senior Manager, H&B | Hildebrandt & Brandi

Kursets form

Undervisningen på kurset bygger på erfaringer fra flere hundrede succesfulde strategiprocesser. Vi veksler mellem teori, værktøjer, forskning og eksempler kombineret med øvelser og refleksioner over egen praksis. Målet er, at du kan bruge de lærte redskaber og metoder i praksis, du får derfor rig mulighed for at diskutere med de øvrige deltagere i praktiske øvelser, i gruppearbejde og i drøftelser i plenum.

Undervejs forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, når som helst du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviseren at kende allerede før kurset.

Gratis Læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til at deltage i 1,5 times gratis læringsworkshop.

På workshoppen ’100% læring’ får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du kan også supplere workshoppen med vores gratis onlinelæringskursus på Djøfs læringsportal.

Det er Djøfs bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?