Kursus

Strategisk salg for konsulenter

4 dage

Styrk strategisk salg, dine salgskompetencer og dit salgsmindset i dobbeltrollen som udførende konsulent og salgsansvarlig, så du kan skabe gode resultater og trives med at sælge.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
23.000 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

4 dage

Alle dage 9.00-16.00

Er kurset for dig?

Du arbejder som konsulent, hvor din viden og faglighed er dit produkt, og du er eksperten inden for dit område. Ud over din faglighed har du et salgsansvar knyttet til din jobbeskrivelse.

Du ønsker at styrke dine B2B-salgskompetencer og dit eget salgsmindset, så du løbende leverer gode resultater og kan bruge rådgivende salg som redskab.

Kurset er særligt til dig, som ønsker at gøre op med din indre modstand mod at have en sælgende rolle. Du får håndgribelige salgsværktøjer og ny inspiration til, hvordan du bruger din faglighed til at sælge med troværdighed og integritet.

Kurset er for alle typer af konsulenter og rådgivere, fx managementkonsulenter, faglige konsulenter, advokater og revisorer.

Det får du

  • en dybere forståelse for, hvad strategisk salg er
  • indblik i dine egne styrker som sælgende konsulent
  • træning i kompetencer inden for B2B-salg, strategi og personligt lederskab
  • konkrete værktøjer til at planlægge og eksekvere strategiske salgsaktiviteter
  • konkrete øvelser til personlig udvikling via refleksion og coachende dialoger
  • en personlig handleplan, der sætter dig i stand til at eksekvere sikkert på salget og komme i mål
  • sparring og feedback på individuelle udfordringer i den sælgende rolle
  • indsigt, inspiration og øget motivation for at sælge.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • har en bedre kommerciel forståelse af salg, både strategisk og i praksis
  • står stærkere og trives bedre i rollen som konsulent med salgsansvar
  • ved, hvad der skal til for at indfri strategiske salgsmål
  • har indsigt og øvelse i at forstå kunden og kvalificere salgsmuligheder
  • er bevidst om, hvad der skal til for at drive en god salgsproces og sikre kontinuerlige salgsaktiviteter og -resultater.

Kursets indhold og forløb

På kurset lærer du at kombinere dine kernefagligheder med et stærkt fundament af kompetencer og værktøjer inden for B2B-salg. Gennem effektiv salgstræning styrker du din evne til at udvikle dit salg og skabe ny forretning. 

Du bliver klædt på til at arbejde strategisk med salg. Du lærer at definere de rigtige målsætninger, drive salgsprocesser og styrke din personlige autoritet og relationen til dine kunder og samarbejdspartnere.

På kurset styrker du dit salgsmindset, og du bliver trænet i at bearbejde eventuelle mentale blokeringer, du måtte have for at træde i en sælgende rolle. Alt sammen for at du kan øge din motivation, trives i din salgsproces og ikke mindst skabe gode salgsresultater.

  • 23. september 2025, 9.00-16.00

  • 24. september 2025, 9.00-16.00

  • 8. oktober 2025, 9.00-16.00

  • 9. oktober 2025, 9.00-16.00

Hvorfor arbejde med dit salgsmindset?

Strategisk salg er et håndværk, alle kan lære, og dit salgsmindset er afgørende for, hvordan du lykkes.

Dit salgsmindset er den måde, du tænker, tror og forholder dig til salg og dig selv i rollen som sælger på. Det omfatter din mentale indstilling, din holdning, dine overbevisninger og de værdier, du forbinder med strategisk salg. Dit salgsmindset vil således påvirke din adfærd: hvordan du går til salgsopgaven, træffer beslutninger og handler/ikke handler i forskellige salgssituationer.

Mange mennesker har modstand mod at skulle sælge og har dermed et fastlåst salgsmindset. Det skyldes ofte mentale blokeringer, uhensigtsmæssige overbevisninger og negative associationer til fx dårlige oplevelser med andre sælgere, som ikke har noget med dem selv at gøre.

På kurset arbejder vi aktivt hen imod det udviklingsorienterede mindset og erstatter negative overbevisninger med mere hensigtsmæssige overbevisninger – en styrkelse af dit salgsmindset, som er afgørende for, hvordan du lykkes med dit fremtidige salgsarbejde og dine salgsresultater.

Hvem møder du?

Marie Gregersen

Kursets form

Undervisningen på ’Strategisk salg for konsulenter’ er en dynamisk vekselvirkning mellem teorioplæg, coachende dialoger, casearbejde, øvelser og præsentationer. Du skal være parat til at deltage aktivt sammen med de øvrige deltagere og kommer både til at arbejde individuelt og i grupper.

Mellem modulerne har du mulighed for at afprøve det lærte i praksis og gøre dig nye erfaringer, der understøtter dit arbejde med din sælgerrolle. På modul 2 samler vi op, så du kan få svar på spørgsmål og feedback på, hvad der er opstået for dig i mellemtiden.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviseren  at kende allerede før kurset.

Tilkøb individuel salgscoaching efter kurset

Du har mulighed for at tilkøbe 2 x 1,5 times fortrolig salgscoaching med underviseren. Prisen for 2 sessioner er 4500 kr. ex moms.

Sessionerne giver dig:

  • mulighed for målrettet at omsætte forløbets læring til netop din arbejdssituation
  • sparring på aktuelle faglige og personlige udfordringer i salgsrollen
  • opfølgning på dit arbejde med salgsmindset fra kurset
  • input til din handleplan/udviklingsplan i rollen som sælger og konsulent.

Bonus: 1,5 times læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.

På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.

Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser
Hvornår foregår det?
23.-24. september 2025, 9.00-16.00
8.-9. oktober 2025, 9.00-16.00
Hvor foregår det?
Djøf Møde & Events kursuslokaler
Gothersgade 133
1123 København
Hvad koster det at deltage?
Medlemmer
23.000 kr. ekskl. moms


Ikke-medlemmer
27.000 kr. ekskl. moms


Tilkøb individuel salgscoaching efter kurset
Du har mulighed for at tilkøbe 2 x 1 ½ times fortrolig salgscoaching med underviseren. Prisen for 2 sessioner er 4500 kr. ex moms.
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
16. september 2025, 16.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Margit Jørgensen
maj@djoef.dk
33 95 98 73
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Kan kurset blive holdt hos os?

Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.

Hvordan betaler jeg?

En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura. 

Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.