TR Kursus

Djøfs Forhandleruddannelse++

Få omfattende praktisk og teoretisk træning og føling med forhandling.

Hvem kan deltage?
Kun for tillidsrepræsentanter/suppleanter
Pris
0 kr.
Varighed

5 dage + forhandlingsdag

Første dag 10.00-17.20

Om uddannelsen

Uddannelsen er Djøf Offentligs overbygningstilbud i forhandling. Det er en uddannelse til dig, der allerede har gennemført kurset 'Den gode forhandler', og ønsker omfattende praktisk og teoretisk træning.

Du kan alene deltage på denne uddannelse, hvis du er tillidsrepræsentant eller - suppleant på en arbejdsplads i den offentlige sektor.

På uddannelsen får du inspiration og input fra en række erfarne konsulenter fra Djøfs sekretariat samt af eksterne eksperter.

Gennem uddannelsesforløbet vil vi arbejde målrettet med din gennemslagskraft og status som forhandler, nej-fyldte forhandlinger, forberedelse af forhandlinger, forhandlinger i hårdknude og med hvordan du skaber optimale forhandlingsresultater.

Program

Djøfs forhandleruddannelse++ består af 5 egentlige kursusdage, der løber over 4 måneder. Der er 3 moduler og én forhandlingsdag. Imellem modulerne er der opgaver og træningsforløb.

Opgaverne og træningsforløbene løser du i de netværksgrupper, som etableres under uddannelsen. Djøfs forhandleruddannelse++ er Overenskomstforeningens tilbud til dig om en forhandleruddannelse, der er blandt de allerbedste i Danmark. Det er en forudsætning for din tilmelding, at du har mulighed for og lyst til at deltage i alle kursusdagene og i opgaver og træningsforløb mellem modulerne.

Uddannelsen bygger på dine, Djøfs og andre tillidsrepræsentanters erfaringer, så den er nærværende, og giver dig samtidig en forhandlingsmæssig ballast, der gør dig til en bedre forhandler – som tillidsrepræsentant, medarbejder og i det hele taget i din fremtidige karriere.

Datoer for uddannelsen:

Modul 1: 2. september

Forhandlerdage: 22.-23. september. Aftales på første modul

Modul 2: 28.-29. oktober, med overnatning

Modul 3: 18.-19. november, med overnatning


Hvem møder du?

Konsulenter fra Djøf

Konsulenter fra Djøf

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?