Prepping er en holdsport

Flåede tomater, vand og nødgeneratorer er bare nogle af de ting, som danskerne de seneste måneder har været i gang med at fylde kældrene op med. En fouragering der tog fart, da forsvarsminister Troels Lund Poulsen i juni gik på skærmen og opfordrede os til at opbygge et hjemmeberedskab, og da Beredskabsstyrelsen samtidigt udgav pjecen "Forberedt på kriser" med råd om, hvad vi bør fylde vores forrådskamre op med. Den opfordring gjorde på rekordtid  Rasmus Dahlberg til en af tidens travleste eksperter med daglige udtalelser i medierne om, hvor store truslerne egentlig er, og hvordan vi skal preppe. 

- Der er tale om en bred vifte af hybridtrusler, og det kan måske virke som om, at de pludselig er optrappet på én gang. Men de mange forskellige trusler har bygget sig op over mange år, startende med 11. september, klimaforandringerne, Covid, geopolitisk ustabilitet og senest krigen i Ukraine.

Alle sammen trusler jeg har fulgt længe, og derfor var jeg faktisk godt tilfreds, da myndigheder i foråret tog truslerne så alvorligt, at de gik ud med en klar opfordring og præcis information til befolkningen til om, hvordan de skal forholde sig, siger Rasmus Dahlberg, krise- og katastrofeforsker, leder af Center for Samfundssikkerhed og en af landets førende eksperter i samfundssikkerhed.

- Jeg mener, at vi har brug for at forhandle det, jeg kalder en ny form for samfundssikkerhedskontrakt. En kontrakt hvor alle kender og er bevidste om præcis deres bidrag, siger ham, som har været positivt overrasket over, hvor godt danskerne har taget imod myndighedernes udmelding og helt konkret Beredskabsstyrelsens pjece "Forberedt på kriser".

Læs pjecen her

- Folk vil gerne have mulighed for at selv at handle, når de står overfor kriser. Det giver dem en tryghed, at de selv kan gøre noget. Derfor er det rigtig godt, at danskerne nu har fået den præcise information, der sætter dem i stand til selv at forberede sig, slutter han.

Med trusselsniveauet indkredset, har næste skridt været at få klarlagt, hvordan de eksisterende trusler så potentielt vil kunne påvirke den danske befolkning. Her landede myndighederne på en anbefaling om at vi skal kunne klare sig selv i tre døgn i tilfælde af kriser. Og med afsæt i det drøftede man så, hvad der konkret skal til for, at vi kan det. 

- Det har været afgørende for formuleringen af de konkrete råd at få alle de myndigheder med, der har en faglig ekspertise. Dem, der kan vurdere, hvad det er, vi som danskere har brug for, for at kunne opretholde en nogenlunde normal hverdag i 72 timer på egen hånd. Både når gælder fødevarer, medicin og andre basale fornødenheder. Men også når det kommer til at kunne klare sig uden strøm, lys, varme og betalingsmidler, siger han og fortæller, at den del af processen blandt andet har involveret Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen, Danmarks Nationalbank og Digitaliseringsstyrelsen.

Udfordring at balancere rådene 

- Samarbejdet har bestået af en række møder med faglige drøftelser, men også af en fælles og konkret skriftlig proces for at blive enige om, hvilke ord og præcise formuleringer pjecen har skullet indeholde, fortæller Kristian Anker-Møller og forklarer, at fokus her har været at finde en ordlyd, der balancerer rådene på en sådan måde, at de er alvorlige nok til, at danskerne vil handle på dem, men omvendt ikke så dramatiske, at de skaber overdreven panik. Råd der med andre ord ligger op til, at vi prepper med rettidig omhu. 

- Det sværeste i selve formuleringen af rådene har været at lande dem på det helt rigtige niveau. På den ene side skal vi give danskerne et så nøjagtigt billede af det skærpede trussels- og risikoniveau som muligt. Men på den anden side undgå at skabe en unødig frygt, der får folk til at reagere uhensigtsmæssigt, siger Kristian Anker-Møller, der også selv er godt i gang med at fylde forrådskammeret i privaten. Men med samme tilgang som rådene i pjecen ligger op til. 

- Budskabet i pjecen er ikke, at folk skal storme ud for at fylde hylderne på én gang. Opfordringen er i stedet, at vi alle lidt efter lidt skal begynde at købe lidt ekstra, i takt med at vi alligevel køber ind. Og det er også sådan, vi gør hjemme hos mig. Med to små børn i husholdningen har vi altid et ret solidt lager af pasta, kiks og havregryn. Så næste skridt for os har været at fylde hylderne op med vand, og nu skal vi til at finde en løsning på, hvordan vi kan tilberede maden, hvis strømmen går.