Alt du skal vide om de nye regler om registrering af arbejdstid

FAQ til de nye regler om registrering af arbejdstid fra 1. juli 2024

Hvad er det for en ændring fra 1. juli 2024?

Fra den 1. juli 2024 har alle arbejdsgivere pligt til at registrere hver enkelt medarbejders daglige arbejdstid. Det er alene antal timer, som der formelt er pligt til at registrere, ikke tidspunktet. 

Hvem gælder registreringspligten for?

Registreringspligten gælder for alle typer af medarbejdere, både i virksomheder, i organisationer og i det offentlige. Den eneste undtagelse er det, som man kalder ’selvtilrettelæggere’.

En selvtilrettelægger er en, der HELT selv bestemmer egen arbejdstid og som ikke er forpligtet til at være på arbejdspladsen på bestemte tidspunkter.  Vi fortolker det snævert, et eksempel kunne være en administrerende direktører. Det skal fremgå af ens kontrakt, hvis man er selvtilrettelægger.

Registreringspligten gælder kun for ansatte og altså ikke for selvstændige eller freelancere.

Hvorfor er registreringspligten indført?

Tidsregistreringskravet er indført i kølvandet på en sag ved EU-Domstolen fra 2019, hvor en bank ikke kunne dokumentere, at arbejdstidsdirektivet, som indeholder regler om hviletid og om arbejdstid, var overholdt. 

Arbejdstidsdirektivet sætter et loft over arbejdstiden på 48 timer om ugen hen over en fire måneders periode, 11 timers hvile i streg og minimum ét ugentligt fridøgn.

EU-Domstolen slog fast, at EU’s medlemslande skal kræve af arbejdsgiverne, at de etablerer systemer, der kan registrere de ansattes faktiske arbejdstid. 

Vi tidsregistrerer allerede. Skal vi have et nyt system?

Ikke nødvendigvis. Der er tæt på metodefrihed for den enkelte arbejdsgiver i forhold til at vælge et system, som passer til den enkelte virksomhed eller organisation.

Mange arbejdspladser har allerede systemer som fint fortsat kan bruges. Det eneste krav er, at systemet er ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt”.

Det kan være et it-system. Men det kan også gerne være noget mere manuelt, fx et excel-ark.

Det er alene antallet af timer, som der er pligt til at registrere, ikke tidspunktet. Timerne må gerne må være for-udfyldte til fx 7.4 timer om dagen, så man kun registrerer, hvis der er afvigelse.

Medarbejdere skal have adgang til egne oplysninger under ansættelsen, GDPR-hensyn skal overholdes og arbejdsgiveren er forpligtet til at opbevare de registrerede oplysninger i fem år.

Hvad skal registeres? Hvad tæller som arbejdstid?

Når man skal registrere arbejdstid, så vil spørgsmålet om, hvad der så er arbejdstid uundgåeligt opstå, ikke mindst på vidensarbejdspladser. Er det fx arbejdstid, hvis man læser en fagbog i toget hjem eller lytter til en fagligt relevant podcast? Det har altid været en vigtig og relevant snak at have på den enkelte arbejdsplads og sådan vil det også være fremadrettet. 

I forhold til det mere juridiske, så er gråzonerne kun afgørende, hvis man er tæt på de 48 timer om ugen over en fire måneders periode, som Arbejdstidsloven sætter som maksimum. I det tilfælde vil gråzonerne kunne være det, som enten hiver i den ene eller anden retning i forhold til om loven er overholdt.

Betyder registreringen noget i forhold til fx merarbejdsbetaling?

Nej. At medarbejdere registrerer arbejdstid betyder ikke ændringer i ret til fx merarbejdsbetaling. Arbejdstidsreglerne er som de altid har været. Det nye er alene pligten til at registrere.

Hvad skal jeg være opmærksom på som leder?

Vores opfordring til alle medlemmer, også ledere, er at bruge registreringen som et personligt redskab til at få overblik over egen reelle arbejdstid. Altså at bruge det som en anledning til selvrefleksion: Ser det fornuftigt ud? Er det sådan her, det skal være?

Hvis man ikke har haft tidsregistrering før, så er det også vigtigt at være opmærksom på, hvad det kan gøre ved kulturen på en arbejdsplads, på godt og ondt. Kan det påvirke adfærden mod endnu mere arbejde? Kan det presse folk, som måske er nye, til ikke at turde skrive ind, hvor meget tid man reelt bruger? Og altså lave skyggearbejde. Det er vigtigt at have opmærksomhed på.

Ligesom snakken om, hvad der er arbejdstid og hvad der ikke er, vil være en, som vil få ny aktualitet mange steder.  

Har du spørgsmål til de nye regler om registrering af arbejdstid, kan du kontakte Djøfs Rådgivningscenter på 33 95 97 00.

Se også:
Vi skal alle til at registrere vores arbejdstid | Djøfbladet (djoefbladet.dk)