Grøn økonomi er det nye sort

BNP-vækst. Betalingsbalance. Strukturel beskæftigelse. Konkurrenceevne. Pensionsalder. Demografisk træk. 

Listen over ord i den økonomiske Grønspættebog, hvor økonomer og regnemodeller føler sig hjemme og hurtigt kan spytte tal ud, er lang. Men de seneste år er det blevet klart for mange, at der er tomme sider bagerst i bogen, der skal udfyldes. 

For hvordan påvirker skrantende biodiversitet økonomien? Hvad betyder det for økonomien, hvis vi skal have bedre vandmiljø? Og når klimakrisen kræver mere end bare vækstberegninger efter storme, der sætter lidt gang i økonomien igen, hvor kigger man så hen for at blive klogere? 

Et af svarene ligger i GrønREFORM, som er en forholdsvis ny regnemodel udviklet i Dream-gruppen. Modellen kom for alvor i medierne, da den såkaldte Ekspertgruppe i februar fremlagde bud på, hvordan man på baggrund af beregninger fra modellen kunne lægge CO2-afgifter på landbruget. 

Den mediedækning vil blive husket for noget så usædvanligt som latente dødstrusler mod økonomer, og på sin vis var det et nybrud med måden, økonomer skal agere på: Det er et forskningsmæssigt underdækket område, der bliver mere og mere populært, og samtidigt kan det rokke ved økonomer som autoriteten, der skaber forudsætningerne for politiske beslutninger.

Vi begynder med det stigende fokus.

- Jeg har en meget klar oplevelse af, at grøn økonomi er gået fra at være en lille sidegren af mainstream fagøkonomisk verden, til at det nu er kommet ind på Centre Court: De store tidsskrifter publicerer langt mere inden for klima og miljø, det er blevet et hot forskningsemne, og der er kommet flere fag om det på universiteterne. Der et langt større appetit på at dykke ned i de problemstillinger i dag, end der var for bare fem år siden, forklarer Michael Svarer.

Han er professor i økonomi på Aarhus Universitet, tidligere økonomisk vismand og overvismand og har deltaget i en række ekspertgrupper, der har været nedsat til at komme med løsningsforslag på problemer. Herunder også den famøse CO2-afgift på landbruget. 

Den oplevelse har Jens Sand Kirk også. Han er økonom og projektchef med ansvaret for udviklingen af GrønREFORM. Han kan ikke huske nogle fag om miljøøkonomi, da han læste økonom i midten af 00’erne.

- Der er ingen tvivl om, at der er meget større interesse om det i dag. Ikke bare blandt økonomer, men det gælder jo generelt. Det bliver taget sådan rigtig alvorligt nu, siger han og beskriver den gamle Dream-model sådan:

- Den gamle Dream er en klassisk makromodel, som kunne regne på fx de økonomiske effekter af senere pensionsalder, samspillet mellem den offentlige og private sektor, og husholdningernes forbrug og opsparing. Det var en dynamisk generel ligevægtsmodel, og den var fodret med en meget detaljeret beskrivelse af befolkningens sammensætning og arbejdsmarkedsadfærd.

Det giver Dream visse fordele på nogle områder, men den er til gengæld ”helt uegnet” til at kigge på klima- og miljøøkonomiske spørgsmål, fordi den ikke siger noget om, hvor meget CO2-udledning der er, eller hvor meget energi, der bliver brugt i forskellige brancher, lyder det fra Jens Sand Kirk. 

- Og den siger faktisk heller ikke noget særlig detaljeret om produktionen i økonomien, samspillet mellem de forskellige produktionsgrene, hvilke typer af energi, der bliver brugt, eller de tekniske omstillingsmuligheder, der knytter sig til energi og emissioner. Men det gør GrønREFORM.

Selv om der til sammenligning med andre dele af økonomien ikke er samme mængde forskning til miljøspørgsmål, så giver den bedre mulighed for at skabe forudsætningen for at træffe bedre og mere økonomisk ansvarlige beslutninger. 

- Når man har tegnet vækstudsigterne op for verdensøkonomien historisk set, så har man været blind for disse her udfordringer, og hverken vores økonomiske værktøjskasse eller politiske løsninger har været så gode til at håndtere spørgsmål som ”planetære grænser” og ”tipping points”, tilføjer Jens Sand Kirk.

 

Han fremhæver desuden modellens fleksibilitet. Det er lidt en open source-model, hvor centraladministrationen og andre samarbejdspartnere kan bruge den og byde ind med viden og data.

Jens Kirk påpeger også, at modellen bedre skal kunne håndtere forventede skift til nye teknologier, som typisk er noget man beskæftiger sig med i ingeniørverdenen, således at det naturvidenskabelige og ingeniørfaglige bliver koblet med den økonomiske faglighed. Det kan hjælpe med eksempelvis udvikling af den cirkulære økonomi. På den måde kan man bedre regne på omkostningerne ved løsninger, fordi teknologien bliver en del af modellens svar.

Indtil videre har responsen på GrønREFORM været god:

- Nærmest alle, vi har været i kontakt med, kan godt se, at ”det her kommer til at give mig noget nyt”. Det kan berige analyserne, og jeg oplever ikke andet, end at institutioner står i spring for at kunne tage det i brug. Det er også rigtig stor international opmærksomhed omkring det, vi laver her i Danmark, og vi har samarbejder både i EU og med fx det amerikanske finansministerium, hvor vi skal til Washington senere i april og fortælle om, hvad vi har lavet, og diskutere, hvordan man får integreret klimapolitik og klimaøkonomiske modeller i finansministerier i hele verden.

Man kan måske endda sige, at vi er foregangsland på området?

- Det må man sige, at vi er, siger Jens Sand Kirk.