Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.
Vi har tidligere fortalt om Benedicte, der rykkede sig fra student til fuldtidsansat og talte åbent med sin chef om at få nye opgaver. Men hvordan oplevede hendes chef egentlig skiftet? Det har vi spurgt Benedictes chef om, og vi har spurgt ham, hvordan man bedst er leder for de nyuddannede.
- Jeg syntes, det var en moden overvejelse, som Benedicte havde. Hun forstod jo, at når man skifter rolle på en arbejdsplads, kan det være svært at slippe studenter-opgaverne fra den ene dag til den anden.
Mark Wöhlk Leffers er Benedicte Christiansens chef, og vi har bedt ham fortælle, hvordan han oplevede at være chef for en tidligere student, der nu skulle være fuldtidsansat i teamet.
- Jeg havde erfaring med et lignende rolleskift. Dengang lærte jeg at lave meget konkrete aftaler med den tidligere chef. For den tidligere student har jo forsøgt at være dygtig i sin gamle stilling og vil altid gerne efterlade et positivt indtryk hos de gamle kollegaer.
- Da aftalen om stillingen var på plads, kontaktede jeg Benedictes tidligere leder for at kortlægge hendes tidligere opgaver og sikre, at Benedicte ikke skulle tænke på det. Benedicte ville jo gerne præstere ovre hos mig, for det vil man altid gerne. Det snakkede vi åbent om.
- I langt de fleste jobs samarbejder man jo meget, og de fleste kan komme i tvivl om, om man bidrager tilstrækkeligt som medarbejder, og om de skal levere mest i deres tidligere team eller det nye. Derfor var det vigtigt for mig at lave de der aftaler, så det blev nemmere for os begge at prioritere.
- Det syntes jeg var megafedt. Vores team er nyt og skal ”arbejde ud”, det vil sige vi skal skabe værdi på eget initiativ. Derfor har jeg brug for medarbejdere med det initiativ, som Benedicte viste dér. Da jeg talte første gang med Benedicte, havde jeg ikke et job, men hendes nysgerrighed og ønsket om at komme i betragtning gjorde, at hun stak ud.
Oplever du som chef forskel på at lede medarbejdere, der tidligere har været studerende?
- Man skal i hvert fald være opmærksom på at få de tidligere studerende involveret og give dem et rum, hvor de kan bidrage på lige fod med de erfarne i teamet.
- Det er nemmere for de erfarne at positionere sig på deres erfaringer, fordi de kan sige ”det der har vi prøvet før, derfor synes jeg nu, vi skal prøve noget andet.” Der har de studerende til gengæld en masse ny akademisk viden, nysgerrighed og et stort ønske om at bidrage. Der skal man som chef arbejde for at skabe et rum, hvor nysgerrighed og erfaring er ligeværdigt. Eller komplementerer hinanden.
Mark Leffers forklarer, at han arbejder bevidst med en særlig form for støtte til sine medarbejdere, der tidligere har været studenter:
- Det kan være et stort skridt at kommunikere ud i en organisation skriftligt, når man lige er startet fuld tid. Også fordi man har mange eksisterende relationer og ens egen rolle er ved at skifte. Derfor lavede vi en aftale om, at Benedicte måtte trække på mig, hvis hun havde brug for det, når hun skulle kommunikere med sine tidligere kollegaer om fx hvem der tog hvilke opgaver.
-De fleste medarbejdere vil ikke forstyrre chefen uden de har en god grund. Der sagde jeg specifikt til Benedicte, at hun gerne måtte forstyrre, hvis hun havde behov for den støtte.
- Jeg synes, man skal arbejde for at skabe rum for fagligt ligeværd i teamet. Det er det vigtigste. Og så har jeg sagt til de tidligere studerende i mit team: ”Det er okay at føle, man keder sig i starten.” Det er bare utålmodighed, og det er et vilkår, når man vil og kan virkelig meget, men trods alt stadig er ny på arbejdsmarkedet.
- Og så synes jeg, man skal være opmærksom på sine forventninger til de tidligere studenter. Bare fordi de har været i organisationen før, skal man ikke stille krav om at de kan alt fra dag ét. Det er meget vigtigt, man er der som leder til at vise vej.
- Derfor er mit råd, at al den tid man sparer på indkøring og intro til organisationen ved at vælge en tidligere student til jobbet. Den tid skal man helst kunne give i nærvær som chef.
Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.