Hvorfor valg af ny regnemetode skaber stor forandring for lønnen i det offentlige

Staten er det offentlige område, der lægger rammen for overenskomstforhandlingerne i hele den offentlige sektor, og hvad der bliver besluttet her, siver videre ned til de andre forhandlinger i kommuner og regioner. Men rammen for de offentlige forhandlinger bliver egentlig bestemt et helt andet sted: Ved de private forhandlinger, der traditionelt foregår året før.

- Dansk Arbejdsgiverforening udarbejder i forbindelse med forhandlingen af de private overenskomster et referenceforløb, hvor de ”oversætter” overenskomstresultat til en prognose for den private lønudvikling. Den prognose tager Finansministeriet med som et væsentligt hovedinput til deres prognose for den private lønudvikling, som danner rammen for de offentlige overenskomstforlig ud fra den logik, at de offentlige lønninger skal vokse i samme takt som de private, forklarer Martin Laurberg, cheføkonom i Akademikerne.

Årsagen til den sammenhæng er, at udviklingen i den offentlige og private lønudvikling i årtier har været koblet sammen i den såkaldte reguleringsordning. Den efterregulerer de offentliges lønninger med 80% af forskellen op til de private og lukker dermed en del af lønforskellen på de to grupper.

Sådan har det været i mange år, men i midten af 2010’erne opstod der en debat om det indeks, som ligger til grund for selve beregningen. I 2018 udgav Danmarks Statistik det standardberegnede lønindeks med tal tilbage fra 2016, mens ”det gamle” indeks, det implicitte indeks, gik tilbage til 2005.

Lad os se på de to indekser og på hvad valg af indeks egentlig betyder.

Og så er vi tilbage ved diskussionerne om indekserne.

- Den offentlige lønudvikling reguleres efter det private gennem reguleringsordningen, så derfor er det utroligt vigtigt, hvilket indeks man regulerer efter. Man har de seneste år brugt meget krudt på at diskutere med arbejdsgiverne på det offentlige område, om vi kunne lande på en fælles forståelse af, hvilket indeks der er mest korrekt at bruge. Det er udslagsgivende for, hvordan de offentlige lønninger overhovedet udvikler sig, forklarer Martin Laurberg.

I det fælles arbejde, der fulgte efter det nye indeks i 2018, fandt man blandt andet frem til, at de forskellige metodiske valg i udarbejdelsen af indeksene især påvirker opgørelsen af den private lønudvikling, mens lønudviklingen i den offentlige sektor i højere grad ser ens ud, uanset hvordan den opgøres. Og eftersom man har lagt sig fast på et princip om, at den offentlige lønudvikling skal matche den private, får opgørelsen af den private lønudvikling direkte betydning for, hvordan de offentlige lønninger bliver reguleret.

- Min forventning er, at det vil ret entydigt være en fordel at ændre indeks. Der kan godt være enkelte undtagelser, men i det store billede tyder statistikkerne på, at det ret entydigt vil være en fordel for de offentlige lønmodtagere, at man skifter det her indekseringsgrundlag. Hvis man skal kvantificere det, så er min forventning, at det vil være knap et halvt procentpoint om året i snit, og alene på statens område, hvor lønsummen er ca. på 100 milliarder kroner, vil forskellen mellem at benytte det gamle og nye indeks være 500 millioner kroner om året, påpeger han.

 

^{De to grafer viser, hvor tæt lønudviklingen i det private og det offentlige har været på hinanden afhængig af, hvilket indeks man bruger. I det implicitte indeks er de offentlige lønninger vokset med 16-18% siden 2016, mens det private er vokset med 18,5%. I det standardberegnede er det offentlige vokset med omtrent det samme som i det implicitte, hvorimod lønnen i det private nu er vokset med 21%. Kilde: Kraka pba. Danmarks Statistik.}

Sjældent skifte påvirker ikke de offentlige finanser

Det er langt fra hverdagskost, at man på den måde skifter fra et indeks til et andet i beregningen af udgifter. Ingen af de to økonomer kan komme på tidligere eksempler og nævner, at det kun er i forbindelse med lønudviklingen og reguleringen af offentlige ydelser, at udgifter på denne måde er indeksreguleret.

Det kommer ikke til at påvirke statens udgifter, at offentligt ansatte fremover skal reguleres efter et nyt indeks, der – formentlig – vil give dem en højere lønudvikling, forklarer Niels Storm Knigge:

- Der kommer som udgangspunkt ikke til at mangle penge på de offentlige finanser, selvom de offentligt ansatte skulle få mere i løn ved skiftet. For Finansministeriets fremskrivninger forudsætter, at offentlige løn følger det private, siger han og uddyber:

- Det, der tidligere er sket, er, at man har fået nogle penge i kassen, hvis lønninger ikke er steget helt så hurtigt som de private som forudsat. Disse overraskelser kan man så fremadrettet gå glip af, men der skal ikke tages penge ud af fremskrivningen som følge af ændringen, slutter Niels Storm Knigge.

Løngab på over 12 mia. milliarder kroner

Niels Storm Knigge peger på, at vi endnu har til gode at se, hvordan konjunkturer vil påvirke det nye indeks, fordi der stort set kun har været højkonjunktur i den periode, det har været muligt at måle.

Men noget kan tyde på, at Martin Laurberg får ret i forhold til effekten, mener Knigge. Han har i en analyse set på, hvordan lønudviklingen havde set ud, hvis man siden 2016, hvilket er det længste, man kan gå tilbage og finde data til det standardberegnede indeks, havde brugt det nye indeks frem for det, man anvendte – det implicitte:

- Vi kan se, at rammen for de offentligt ansattes løn skulle have været 4-5% højere i dag, hvis man havde brugt standardindekset siden 2016. Den forskel i regnemetode svarer til cirka 12,5 milliarder kroner, og det vil sige, at ens løn er lavere, end den burde være. Det betyder også, at det lønløft på 6,8 milliarder kroner, man har givet til fire offentlige grupper denne gang, skulle have været næsten dobbelt så stort og fordelt på alle, hvis man vil lukke forskellen på de to indekstyper, forklarer han.

Læs analysen fra Kraka her: Aftalt lønløft lukker kun delvist offentligt løngab | Kraka

Vi har blandt andre spurgt finansminister Nicolai Vammen om hans forventninger til det nye indeks’ betydning for lønudviklingen, men det har ikke været muligt at få et svar.

Martin Laurberg var en del af det hold, der dels har brugt de seneste måneder på at forhandle overenskomster for lønmodtagerne på statens område.

- Jeg tror næsten ikke, at Danmarks Statistik har andre produkter, der rykker lige så mange penge rundt i samfundet, som det her ene emne, og som jeg ser det, er det til gavn for de offentligt ansatte i fremtiden.

Ordene kommer med stor overbevisning fra Martin Laurberg om den tekniske forandring, han betegner som den måske største sejr ved de netop afsluttede offentlige overenskomstforhandlinger: At lønudviklingen fremover skal følge et nyt indeks.