Nyuddannede Cathrine skiftede job efter otte måneder: ”Vi er så bange for at blive dømt af hinanden”

- For det første følte jeg, jeg burde være loyal mod min tidligere arbejdsplads. At jeg skyldte dem at blive, fordi de havde set noget i mig og investeret i at ansætte mig i mit første job efter, jeg var blevet færdiguddannet.

- For det andet havde jeg nogle ønsker til min faglige udvikling inden for det juridiske, hvor jeg ville kunne lære mere end i mit nuværende job. I det gamle job var jeg den eneste i min afdeling med juridisk baggrund, hvilket havde sin egen fordel, men jeg savnede noget faglig læring.

- For det tredje tænkte jeg meget på, hvordan andre ville se på mit CV, når jeg skiftede job så hurtigt. Også selv om jeg selv syntes, jeg havde en god grund.

- Og så fyldte det, at man selv på otte måneder bygger nogle sociale relationer, som jeg var ked af at komme til at bryde. Jeg kunne mærke alle dilemmaerne dag og nat, men jeg vidste også, hvad jeg skulle gøre.

- Jeg var ret nervøs, men valgte at tale med min arbejdsplads helt åbent om det. At jeg var blevet kontaktet med en mulighed, jeg synes var så spændende, at jeg ikke syntes, jeg kunne sige nej. 

- Jeg havde kørt det op inde i mig selv, og nærmest tænkt, at jeg svigtede nogen, som havde investeret i mig, og som jeg i øvrigt rigtig godt kunne lide. Men min arbejdsplads var utroligt forstående. De kunne sagtens følge min beslutning, selvom de selvfølgelig også var ærgerlige. Det tror jeg ikke, man kommer udenom, når man har været et sted, hvor begge parter var glade for ansættelsen.

Hvordan var den sidste tid så?

- Den var virkelig god! Jeg havde nogle gode exit-interviews, hvor jeg oplevede, at min arbejdsplads gerne ville bruge min opsigelse til at forstå, hvad jeg manglede.

- Det betød, at den sidste tid blev sindssygt god, fordi vi havde været så åbne med hinanden. Det fundament af ærlighed gav plads til en virkelig hyggelig afslutning med mange gode snakke.

- Jeg fik også gode råd med fra arbejdspladsen: De var kede af at udfaldet blev, som det gjorde, men de opfordrede mig også til at kæmpe endnu mere for det, jeg oplevede et behov for. Det gjorde mig glad, at de så det på den måde og var så konstruktive. 

- De sagde, at jeg gerne måtte sige endnu tydeligere, hvad jeg savnede. Men jeg ville rigtig gerne have endnu mere faglig sparring på det juridiske område, og det var svært for dem at give, når jeg var den eneste i afdelingen med min uddannelsesbaggrund.

- Jeg kommer til at savne relationerne. Det er mennesker, jeg har gået op og ned af længe. Én har købt hus, og en anden skal ud og rejse. På den måde bliver man jo vidner til sine kollegaers liv, og det kan jeg ikke undgå at blive påvirket af.

- Vi var ude og spise fire dage før, jeg lagde min opsigelse. Jeg sidder bare ved det her bord og tænker: Hold da op, jeg kender jer faktisk. Og nu skal jeg snart væk fra det her.

- Da jeg lavede overleveringen af mine opgaver til min efterfølger, opdagede jeg først rigtigt, hvor meget viden, jeg også havde fået, og hvor meget jeg havde udviklet i jobbet. Det opdager man ikke altid i hverdagen. 

- Den faglige udvikling er det, jeg ser mest frem til ved det nye.

Har du et godt råd til andre, der skifter job efter relativt kort tid?

- Vi er så bange for at blive dømt af hinanden, og det skal vi ikke være.  Hvis jeg får de her kommentarer om, at ”det var da hurtigt”, så har jeg tillid til min egen beslutning. Jeg har styr på mine egne prioriteter, jeg har truffet de valg, jeg skulle og gerne ville. Og så har jeg været åben med min omverden om, hvorfor jeg skiftede.

- Jeg har også lært, at jeg godt må sige, hvis jeg ønsker en forandring. Det kræver noget mod, som jeg vil råde andre til at have. Og når man har sagt sin stilling op, men skilles på god fod, så er det fantastisk nemt at være ærlige og anerkendende med hinanden, og det er en stor glæde.