Sådan får du mest ud af jobopsvinget i din lønforhandling

Bithe Larsen, lektor i økonomi på CBS

Birthe Larsen, lektor i økonomi på CBS

5 min.

Annemette Schultz Jørgensen, journalist
Kopier link

Den historisk lave ledighed og robuste danske økonomi giver i disse år danske lønmodtagere en sjældent høj markedsværdi, lyder det fra økonomiekspert. Den styrkeposition bør du udnytte, når du forhandler løn og arbejdsvilkår, siger Djøfs lønforhandlingschef, som anbefaler, at du kommer velforberedt, ikke er bange for at stille ambitiøse krav og aldrig går til en lønforhandling som en kampzone.

Den danske økonomi er fortsat robust med en historisk høj beskæftigelse, stabil vækst og en inflation igen under kontrol. Så selv om priserne er steget, er der grund til optimisme. Ikke mindst hvis man er lønmodtager og skal forhandle løn og arbejdsvilkår. Den lave ledighed giver dig nemlig en stærkere forhandlingsposition og gode muligheder for at sikre dig højere løn og bedre vilkår på arbejdspladsen.

Vi har talt med to eksperter om, hvordan du bedst udnytter de forhandlingskort, du har på hånden lige nu og får det maksimale ud af den aktuelle jobfest. 

- Det går fortsat godt med den danske økonomi, og vi har en stabil vækst. Arbejdsløsheden er lav og inflationen igen dæmpet, og det giver god grund til optimisme, siger Birthe Larsen, der er lektor i økonomi på CBS.

Arbejdsløsheden er lav og inflationen igen dæmpet, og det giver god grund til optimisme

Birthe Larsen, lektor i økonomi på CBS

En af de primære grunde til, at den danske økonomi bliver ved med at være stærk, er at der fortsat er høj efterspørgsel på danske varer i verden omkring os. Det giver ifølge Birthe Larsen vind i sejlene til den danske eksportsektor. Og når den danske eksportsektor har det godt, er det ikke kun til fordel for lønmodtagere i eksportvirksomheder. Væksten spreder nemlig ringe i vandet ud i resten af samfundet, og er derfor med til at sikre høj beskæftigelse helt generelt. 

- En af de vigtigste eksportsucceser for Danmark er Novo Nordisk, som spiller en central rolle for vores stærke økonomi lige nu. Men også andre eksportsektorer i Danmark klarer sig godt. Det smitter af på resten af samfundet og er det med til at holde arbejdsløsheden lav, siger Birthe Larsen, som dog også spotter usikkerhedsfaktorer i horisonten. 

- Det nylige amerikanske præsidentvalg, sendte et chok ud i verden og har skabt usikkerhed for en handelskrig. Samtidig er flere økonomier omkring os også mere svækkede. Men det ændrer lige nu ikke på, at den danske økonomi fortsat er robust, og vi kan derfor også forvente, at beskæftigelsen forbliver høj.

Lønforhandlingschef: - Benyt dig af den stærke forhandlingsposition

Ifølge Helene Rafn giver den historisk lave ledighed danske lønmodtagere en stærk position på arbejdsmarkedet lige nu. Hun er lønforhandlingschef i Djøf, hvor hun rådgiver medlemmer om alle aspekter af løn og ansættelsesvilkår. 

- Den lave arbejdsløshed betyder, at der er mangel på akademikere i mange sektorer lige nu. Det er en klar fordel, da det for det første gør det lettere for dem at finde job. Men det betyder for det andet også, at højtuddannede har en stærk forhandlingsposition, hvad angår løn og fleksibilitet. For når virksomheder har svært ved at rekruttere medarbejdere, vil de ofte også være mere villige til at imødekomme krav fra både eksisterende og kommende ansatte. Og det er klart, at det kan man drage fordel af lige i nu, siger Helene Rafn. 

Når virksomheder har svært ved at rekruttere medarbejdere, vil de ofte også være mere villige til at imødekomme krav fra både eksisterende og kommende ansatte.

Helene Rafn, lønforhandlingschef hos Djøf

Lønforhandlingen hviler på din markedsværdi

Hun har flere gode råd til, hvordan man som akademiker bedst kan udnytte fordelene ved tidens lave ledighed, når man forhandler løn og vilkår i et job.

- Fundamentet for enhver forhandling om løn og arbejdsvilkår handler om din markedsværdi. Og den bygger på værdien af det arbejde, du udfører, som igen er afhængig af udbud og efterspørgsel på dine kompetencer, siger hun.

Så før man overhovedet indleder en samtale om løn med sin chef eller potentielle arbejdsgiver, bør man ifølge Helen Rafn, derfor starte med at få styr på netop den markedsværdi. 
  

Find din plads på lønskalaen 

- Selvom de fleste lønmodtagere i dag ved, at de er i høj kurs, gør man klogt i at lave lidt research på, hvad man er værd, og hvilket lønniveau man egentlig ligger på, inden man forhandler. Ellers risikerer man at sælge sig selv for billigt eller for dyrt, siger hun og anbefaler, at man danner sig et lønoverblik ved at gennemgå statistikker og løndata fra Djøf særligt indenfor netop den branche og det kompetencefelt, som man tilhører.

- Leg lidt med tallene for at finde ud af, hvor du ligger i forhold til gennemsnittet og beslut dig for, hvor du mener, at du bør ligge. 

Desuden anbefaler hun, at man taler med kollegaer eller professionelle i samme branche for at få en føling med, hvad andre med lignende kompetencer og erfaring får i løn. Og endelig kan man række ud til sin fagforening, der kan hjælpe med at lave løntjek og vejlede om lønforhandlinger. 

Skab et stort forhandlingsrum 

Og når du så sætter dig til forhandlingsbordet, er det Helene Rafns klare anbefaling, at du ikke tøver med at spille ambitiøst ud. 

- Rigtig mange Djøf´ere vil gerne være fornuftige og fair og stille saglige krav.  De frygter ofte at starte med for høje krav, som kan virke urimelige. Problemet er, at du risikerer at begrænse dig selv forhandlingsmæssigt, fordi du sætter dig selv i en position, hvor du mangler plads til bevægelse, når modparten kommer med et modspil. Og det får dig kun til at fremstå endnu mere ultimativ og ufleksibel, når du efterfølgende ikke vil flytte dig, fordi du startede for lavt, siger Helene Rafn.

Derfor bør du ifølge lønforhandlingschefen lægge ud med et lidt højere lønudspil for at skabe et større forhandlingsrum.

- Starter du lavt, risikerer du desuden, at modparten straks accepterer dit udspil. Og så er det man ved, at man har solgt sig selv for billigt.

Leg lidt med tallene for at finde ud af, hvor du ligger i forhold til gennemsnittet og beslut dig for, hvor du mener, at du bør ligge.

Helene Rafn, lønforhandlingschef hos Djøf

Forhandling handler ikke kun om løn

Samtidig bør man huske, at forhandlingen ikke kun behøver at dreje sig om løn. For mange andre arbejdsvilkår kan også være afgørende for ens jobtilfredshed og de er også til forhandling. 

– Mange har et meget entydigt fokus på månedslønnen, men du bør gøre dig selv den tjeneste at overveje hvilke andre faktorer, der også kan være vigtige for dig i en samlet lønpakke. Ikke mindst, hvis nu du ikke helt kan få den løn forhandlet igennem, som du ønsker dig. 

Det kan være en lang række goder. Lige fra ekstra ferie eller barsel, hjemme-arbejdsdage eller fast ugentlig fridag eller måske betalt orlov hvert andet eller tredje år, så kan man gøre helt andre ting i sit liv. Og desuden kurser og efteruddannelse eller bonus, hvis man leverer en ekstra god indsats i løbet af år. 

Et ambitiøst udspil er rettidig omhu

Endelig har Helene Rafn et sidste afgørende råd. 

– Helt overordnet er det er uhyre vigtigt, at du ikke går ind til en forhandling som en kampzone. Langt de fleste arbejdsgivere i dag er fuldt ud bevidste om, at skal de kunne holde på en eksisterende eller ny medarbejder, er det afgørende, at I forhandler jer frem til en lønpakke, som du også er tilfreds med. Og det er de endnu mere bevidste om i dag, hvor der er kamp om akademikerne, siger hun og slutter:

Helene Rafn, lønforhandlingschef hos Djøf

Helene Rafn, lønforhandlingschef hos Djøf

- I mine øjne gør du derfor kun din arbejdsgiver en tjeneste ved at komme med et ambitiøst udspil. For de vil gerne kunne fastholde dig, også på længere sigt. Derfor er det hverken krævende eller usagligt, når du starter på et højere niveau. Det er tværtimod et udtryk for rettidig omhu.