Magtudredning: Derfor styrer få fjendtlige brugere den politiske samtale på SoMe

"Dét kunne de aldrig finde på at sige, hvis man mødte dem nede i supermarkedet," siger vi ofte til hinanden, når vi læser de ubehagelige beskeder, som de sociale medier ser ud til at flyde over med i disse år. Beskeder som har skabt voksende bekymring for, om internettet får det værste frem i os, og har gjort os langt mere fjendtlige overfor hinanden. Men i virkeligheden viser forskningen noget helt andet. Det er nemlig kun få hadske super aktive brugere, der er afsendere af de fleste fjendtlige og misinformerende budskaber, der rammer os. 

- Der er en klar forestilling blandt mange af os om, at de ubehagelige beskeder, som folk skriver på internettet, er nogle, som de aldrig ville have sagt, hvis vi sad ved siden af dem i bussen. Vi har det nemlig sådan med de sociale medier, at vi tror, at de gør noget særligt ved os, som får os til at være mere aggressive i den måde, vi diskuterer politik på online, end når vi gør det offline. Men forskningen viser faktisk noget andet, siger Michael Bang Petersen, professor på Institut for Statskundskab ved Århus Universitet, som står i spidsen for den nye magtudredning, Magtudredningen 2.0, og blandt andet set nærmere på, hvorfor den politiske samtale på de sociale medier er så fjendtlig.

Hvad viser forskningen så om tonen på de sociale medier?

- Den peger på, at langt de fleste brugere på de sociale medier i bund og grund er ordentlige mennesker, der taler ordentlig til hinanden. Og at den fjendtlige tone faktisk er koncentreret om en meget begrænset gruppe af brugerne. Brugere der er lige så tilbøjelige til at være fjendtlige, når de diskuterer politik alle mulige andre steder end på internettet, og som har en mere hårdfør personlighed. De ser det nok ikke selv som særligt slemt, at der bliver gået hårdt til den i en debat. Man kan sige, at de er mere disponerede for at gå i politisk clinch med andre mennesker og oplever, at de sociale medier har givet dem et godt værktøj til at kyse modstandere i politiske debatter.

Når kun få brugere afsender de hadske beskeder på de sociale medier, hvorfor virker debatterne så mere fjendtlige end dem, vi har med vores venner, familie og naboer?

- En forklaring er, at selvom debatterne bliver domineret af en ganske lille gruppe brugere, så er det til gengæld brugere, som er meget mere motiverede for at lufte deres politiske holdninger, end vi andre er. De er superaktive, og sådan en slags superbrugere på de sociale medier. Det får dem til at fylde mere.

- En anden forklaring bunder i en misforståelse. Vi tror, at de sociale medier er ekkokamre og forstår derfor ikke, hvorfor vi møder folk med aggressive holdninger, som slet ikke ligner os selv. Men i virkeligheden er de største ekkokamre faktisk dem, vi oplever i vores offline liv, hvor vi omgås folk med samme politiske holdninger og livssituation som os selv. De sociale medier derimod er netop kendetegnet ved at skabe en masse løse forbindelser mellem folk, der ellers ikke er forbundet. Derfor bliver vi her eksponerede for folk og for en adfærd, som vi ikke eksponeres for ret mange andre steder. 
- Endelig er de sociale medier påvirket af nogle algoritmer, som fodrer os med det, vi kigger mest på. Og selvom almindelige brugere siger, at de ikke kan lide at kigge på folk, der råber ad hinanden, viser psykologien os, at vi stik modsat bliver tiltrukket af det konfliktfyldte. Og det er så det, som algoritmerne giver os endnu mere af. 

Men fjendtligheden er bare en af tidens store bekymringer med SoMe. En anden er misinformation. Hvad siger forskningen her?

- Den viser faktisk lidt det samme. Nemlig, at spredningen af misinformation har rod i et meget lille antal personers aktiviteter. Den viser også, at langt de fleste af os ikke er interesserede i at sprede misinformation, og heller ikke selv gør det. Og derfor, at der er tale om få personer med meget ekstreme politiske holdninger. De kan betragtes som sådan en slags SoMe-aktivister, som bruger internettet til at mobilisere en masse mennesker, når en politisk sag er særlig vigtig for dem. 

Hvad har den spredning af misinformation af konsekvenser?

- I Danmark har vi stærke public service-institutioner, og vi har generelt større tillid til vores medier, end man har i mange andre lande. Men på trods af, at langt de fleste af os faktisk godt kan skelne mellem falsk og sandt, så gør det alligevel noget ved os, når vi hele tiden får at vide, at vi skal passe på det, vi læser, fordi vi ikke kan være sikre på, at vi kan stole på det. Det gør os mere skeptiske overfor ikke bare misinformation, men også overfor valid information helt generelt fra klassiske medier. 

Så hvilken effekt får disse super brugere på den offentlige debat og i sidste ende vores demokrati?

- Ja, det er præcis et af fokuspunkterne indenfor forskningsmiljøerne lige nu. For godt nok foretrækker de fleste af os sobre samtaler på internettet fremfor de fjendtlige og kan også finde ud af at adskille misinformation fra korrekt information. Men med de sociale medier har fjendtlige individer pludselig fået et stærkt værktøj, og det gør dem langt mere effektive. De bliver en form for superspredere. Og når almindelige mennesker bliver ramt af hadske beskeder og fejlagtig information, desuagtet at de slet ikke selv gider tage del i dem, så får det os til at trække os fra den politiske debat. Det gælder både politikere og almindelige borgere. Det er dybt uheldigt for den politiske samtale og for vores demokrati. Derfor noget der klart bør være et bekymringspunkt i dag. 

Hvordan kan vi så sikre, at de skyggesider af de sociale medier gør mindst mulig skade på den offentlige debat og på vores demokrati? 

- Ja, der er et enormt vigtigt spørgsmål, som har en masse dilemmaer indbygget i sig. For hvis problemet er koncentreret omkring få individer, så kunne vi jo egentlig bare lukke dem ude af platformene. Men det vil formentlig bare gøre dem mere aktivistiske andre steder.

- Vi kan også kræve, at tech-giganterne bruger det, vi kalder de-platforming, som dybest set fjerner de fjendtlige individer. Men så ender vi jo med at give tech-giganterne magten.

- Den bedste måde at styre udenom om de her dilemmaer på, er måske ved at ruste det store tavse flertal. Vi skal lære folk at blive bedre til at skelne rigtigt fra forkert og lære hvordan man bør agere, når man bliver mødt med eller ser fjendtlighed på de sociale medier. Vi skal altså have empowered det tavse flertal, så det vrede mindretal ikke får så stor en indflydelse.