Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.
Eksperterne spår om dit arbejdsliv i 2025
Fra venstre: Mette Østergård, Casper Kirketerp-Møller, Marie Nipper, Rasmus Dahlberg og Dennis Nørmark
Rasmus Dahlberg, forfatter og forsker med speciale i kriser, katastrofer og samfundssikkerhed
2024 blev året, hvor danskerne endelig fik mulighed for selv at tage en del af ansvaret for samfundets samlede beredskab. Den trend, tror og håber jeg, vil fortsætte i 2025, så beredskabstænkning kommer til at gennemsyre alle planer i samfundet.
Vi skal som privatpersoner, medarbejdere, arbejdsgivere, faglige organisationer, brancheforeninger og almindelige arbejdspladser blive mere bevidste om vores rolle i samfundssikkerhed.
Derfor får kriseberedskab indflydelse på vores arbejdsliv og vil påvirke arbejdskulturen, ledelsesstrategier og den enkelte medarbejders daglige adfærd.
Individuel og organisatorisk resiliens, samarbejde og fleksibilitet om den fælles opgave bliver nøgleord i denne nye virkelighed.
Vi skal som privatpersoner, medarbejdere, arbejdsgivere, faglige organisationer, brancheforeninger og almindelige arbejdspladser blive mere bevidste om vores rolle i samfundssikkerhed.
Derfor får kriseberedskab indflydelse på vores arbejdsliv og vil påvirke arbejdskulturen, ledelsesstrategier og den enkelte medarbejders daglige adfærd.
Individuel og organisatorisk resiliens, samarbejde og fleksibilitet om den fælles opgave bliver nøgleord i denne nye virkelighed.
Mette Østergård, Direktør for PA, Kommunikation, Brand & Marketing, DI
Medarbejdere får gradvist større forventninger om, at ledelse tager højde for ting, der tidligere hørte privatlivet til, og derfor bliver livsfasepolitik vigtigere fremover.
Virksomheder bruger i stigende grad AI i rekruttering, og det bliver ekstremt afgørende, at vi bruger teknologien mere bevidst, så vi stadig kan mærke mennesket bag.
Den hybride arbejdsplads bliver også mere udbredt, og her skal vi passe på, at det ikke sker på bekostning af det fysiske arbejdsfællesskab og kreativiteten.
Endelig vil forandring og usikkerhed præge organisationer mere fremover og skabe behov for, at ledere klædes bedre på til at kunne navigere i mange forskellige usikre scenarier og forudsige konsekvenserne for forretningen og medarbejderne.
Dennis Nørmark, antropolog, forfatter og foredragsholder
Rummelighed på arbejdspladsen uden politisk propaganda vil optage os mere i 2025. Woke-bølgen og senest Trump i Det Hvide Hus har gjort arbejdspladser bange for, at den identitetspolitiske agenda skaber flere fjender end venner.
Derfor skal vi lære at afpolitisere spørgsmål om kvinder i ledelse, homoseksuelle, neurodivergens og fred og fordragelighed mellem generationerne. Det kræver HR-dagsordener uden smagsdommeri og tankepoliti og større fokus på forretningen.
Vi skal forstå, at vi alle får gavn af diversitet på arbejdspladsen, og at det ikke kun er noget, særlige grupper kæmper for. Vi er splittede nok, som det er i øjeblikket.
Marie Nipper, direktør for kunstmuseet ARKEN
Mange arbejdspladser vil fortsat arbejde med at skabe fleksible arbejdsforhold for medarbejderne.
Men jeg tror også, at et opmærksomhedspunkt bliver at sætte rammer om den fleksibilitet, da hjemmearbejde har vist sig at give udfordringer og lært os, at det er vigtigt for os som mennesker at mødes fysisk.
Samtidig bør arbejdspladser prioritere at styrke og kompetenceudvikle kommende generationer inden for fremtidskundskab.
Vi skal blive bedre til at håndtere usikkerhed og kompleksitet for at bevare handlekraften og aktivt forme fremtiden, frem for passivt at vente på den. Det kræver en proaktiv tilgang, der fremmer innovation og robusthed i arbejdsstyrken.
Casper Kirketerp-Møller, CEO for Clever
Trump har afskaffet hjemmearbejde, og Zuckerberg efterspørger mere maskulin energi i erhvervslivet.
Min forventning er, at vi i Danmark bevæger os endnu længere i den helt anden retning.
Frihed under ansvar bliver kun vigtigere for danskerne, og kravene til god ledelse, hvor både de hårde og de bløde værdier spiller ind, stiger.
For et godt arbejdsliv handler ikke længere kun om flotte titler og højere løn, men også om balance, kreativitet og plads til at lære af sine fejl.
Og om ledere, der møder én med nysgerrighed, omsorg og nærvær.
Jan Molin, Professor, professor emeritus, ekstern lektor, Institut for Organisation, CBS
Jeg er principielt ikke tilhænger af at tale om trends eller af, at man stereotypiserer forskellige generationer efter deres særlige forventninger og 'værdier'.
Ledelse handler i mine øjne om at udvikle relationer og lokal dialog om, hvad vi hver især er optagede af, og hvordan vi på den baggrund bør indrette og organisere os.
Det handler om 'ledelse til tiden', om at tilpasse ledelse til de aktuelle forhold og behov på en arbejdsplads, og om at ledere er opmærksomme på, hvordan rammer og forestillinger løbende udvikler sig blandt både unge og ældre medarbejdere.