Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.
Som konsulent er det den ultimative succes at se sin rådgivning blive til handling hos kunden eller i organisationen. Så hvordan sikrer du, at din rådgivning bliver til virkelighed? Vi har spurgt en ekspert, som giver dig tre simple råd, du kan anvende allerede i dag.
Hvis du vil have, at dine råd bliver til virkelighed, så handler alt om tillid. Så når du skal lykkes med at implementere din rådgivning, skal du bygge tillid op
Allan J. Christensen, Indehaver og ledelsesrådgiver, Cambiamento
Allan J. Christensen har over 20 års erfaring med at rådgive konsulenter i at styrke deres rolle og faglighed. Han er indehaver af rådgivningsvirksomheden Cambiamento
Allan J. Christensen fremhæver tre hovedområder, du skal balancere: Din faglige troværdighed, din pålidelighed og dit nærvær.
Du skal være bevidst om din egen faglige troværdighed. Hvor vidensbaseret er det, du siger? Hvor velunderbygget er det? Hvor meget er holdninger, og hvor meget er fast viden? Hvis du kommer med synsninger og holdninger, kan det være fint nok input. Men skaber det tillid?
- Din rådgivning skal være fagligt holdbar. For den du sidder overfor, skal kunne bære det ind i organisationen eller direktionen, siger Allan J. Christensen og fortsætter: - Det, du siger, skal virkelig kunne underbygges. Det skaber tillid, og det leder til at din rådgivning bliver til virkelighed.
Konsulenter ofte stolte af deres faglighed. Men du skal passe på med at tage din faglighed som en garanti for, at du bliver taget alvorligt som konsulent.
- Det er vigtigt at kombinere sin faglige troværdighed med pålidelighed. Besvar mails, tag telefonen og mød op til tiden – det er små ting, der gør en stor forskel. Ellers kan du fremstå lidt flosset i kanten, selv om du er enormt fagligt dygtig. Og det skader din pålidelighed og din chance for succes, forklarer Allan Christensen.
Kunden, uanset om det er eksternt eller en intern stakeholder, skal synes, du er en tilforladelig person. En man har lyst til at omgås. En som spørger ind og interesser sig for kunden som person – en som har empati.
- Tillid kræver, at du er nærværende. Ring efter tre måneder og spørg: ’Hvordan går det med implementeringen? Det er jo med et mersalg for øje, men man skal interessere sig for kunden, uddyber Allan Christensen.
Han afslutter: - Hvis du lykkes med at balancere din faglige troværdighed, din pålidelighed og dit nærvær, så lykkes du som konsulent.
Held og lykke med at finde balancen i dit konsulentarbejde.
Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.