Sådan ændrer AI din rolle som konsulent: Fire færdigheder du skal mestre

AI konsulenter

3 min.

Lasse Skole Hansen
Kopier link

Hvordan påvirker AI dit job som konsulent eller rådgiver? Få svaret her, hvor vores ekspert opfordrer dig til allerede i dag at slå din kreativitet løs og få kvalificeret sparring på din rådgivning.

- Konsulenters rådgivningsarbejde bliver mindst lige så påvirket af AI som så mange andres. Vi kender ikke omfanget, men de konsulenter og rådgivere som følger vores fire råd er godt på vej til at lykkes.Sådan siger Helle Hvilshøj, chefkonsulent og karriererådgiver for Djøfs medlemmer i konsulentbranchen . Hun fremhæver fire færdigheder, du som konsulent skal dyrke, når AI bliver en del af dit arbejde.

Fire tips: Gør dit konsulentarbejde bedre med AI

1. Forstærk din kreativitet 

- Din kreativitet som konsulent er guld værd, og AI kan forløse kreativitet meget bedre, end de fleste kan,  siger Helle Hvilshøj og fortsætter: 
- Vi skal væk fra, at AI er ren automatisering og standard-opgaveløsning. Fordi AI’en har adgang til så megen information, kan den lave kreative krydsninger, vi aldrig selv ville have fundet på. Der er den faktisk os overlegen, om vi vil det eller ej.

Derfor skal du få AI til at tænke kreativt for dig. Som altid vil den spytte en masse idéer ud, som rammer skævt, men det er netop her, din menneskelige kompetence kommer i spil: At skille de gode idéer fra de dårlige.

Sådan gør du

Prompt din AI til at tage en relevant rolle fra dit job, og instruér den i at give kreative bud på at løse opgaven, og skal det være ekstra kreativt, så sig det skal være helt unikke forslag, den skal komme med. Brug din faglighed til at sortere i dens forslag.

2. Din nye sparringspartner

- Vi har efterhånden længe brugt AI til at generere tekster, lave specifikke søgninger og eller få skabt overblik over data. Men den udmærker sig også ved at være en dygtig sparringspartner, siger Helle Hvilshøj.
Du kan derfor med fordel bede AI om hjælp til en given konsulentopgave, og bede den føre en dialog med dig om eks. en metodisk tilgang. Du kan vælge at drøfte de dilemmaer, du står over for i opgaveløsningen, og bede om sparring, så du bliver skarpere på netop det, der er det helt centrale. 

Sådan gør du

Prompt AI’en til at indtage en sparringspartner-rolle og fortæl den, at den har en given relevant ekspertise. Derefter at den med det afsæt i denne rolle skal stille dig kvalificerede spørgsmål, så du bliver skarpere på de vanskelige dilemmaer du står overfor og give dig yderligere feedback til at komme videre med opgaven: Fx ”Du er ledelsesrådgiver med ekspertise indenfor forhandlingsteknik.   Jeg skal rådgive ledelsen i min virksomhed, og jeg vil gerne have dem til at træffe en bestemt beslutning ud fra min faglige anbefaling. Find svaghederne i min argumentation (som du har uploadet) og kom med forslag til det, jeg skal lægge vægt på i min præsentation.”  

3. Brug transparens til at vise, hvor kompetent en rådgiver du er 

- Efterhånden synes de færreste, at AI er snyd. Men du skal være transparent om, hvordan du har brugt det. For oftest vil dem, du rådgiver blive både inspirerede og imponerede over, at du anvender AI kompetent og måske for dem på en ny måde.Ifølge Helle Hvilshøj handler det om vise, hvad du selv har tilført af faglig kompetence og menneskelig tænkning oveni de generiske løsninger fra AI’en.

Sådan gør du

Forklar kort og tydeligt, hvordan du har anvendt AI. Ikke defensivt men til at understrege, at du ved, hvordan du bruger værktøjet – og at du tager det fulde ansvar for opgaven. Det kan AI’en naturligvis ikke gøre.

4. Du skal være nysgerrig på, hvad AI kan hjælpe dig med som konsulent

- Alle kan føle sig forpustede over hvor hurtigt udviklingen går. Men ligesom du skal holde alle dine andre kompetencer levende, så er AI-brug en kompetence, som du skal udvikle.

Husk derfor at udfordre din egen tænkning i, hvad AI kan gøre for dig som konsulent.

Sådan gør du

Forklar din AI om din stilling og arbejdsopgaver, og instruer den i at give et bud på, hvordan den kan lette din arbejdsdag. Brug dét som inspiration til at udvikle din brug af værktøjet og blive en bedre konsulent. Og når du opdager, at du overtænker løsningen af en opgave, så start i stedet AI’en og se, hvordan den kan hjælpe dig.

Med disse fire færdigheder er du klar til at udvikle din brug af AI i din hverdag som konsulent.

Denne tekst er delvist revideret med hjælp fra ChatGPT.