Bliv en del af Djøfs AI-medlemspanel

Har du interesse for AI og erfaring med værktøjerne? - Og har du lyst til at dele din viden og erfaring med Djøf og andre medlemmer? Så kan du blive en del af Djøfs nye AI-medlemspanel.

Bliv en del af vores AI-medlemspanel

I Djøf sætter vi sætter vi fokus på den indflydelse AI har på vores faglighed og samfund. Derfor danner vi et panel af medlemmer, der på tværs af brancher og sektorer skal samle, udvikle og udbrede viden om AI.

Som medlem af AI-panelet kan du fx:

  1. Drøfte, hvordan AI påvirker arbejdsmarkedet.
  2. Dele konkrete erfaringer med AI fra din egen arbejdsplads.
  3. Være med til at pege på vigtige AI-kompetencer fremover.
  4. Komme med ideer til etiske retningslinjer for brugen af AI.
  5. Give input til, hvordan politikerne kan understøtte ansvarlig brug af AI.

Du behøver ikke være ekspert i AI for at være en del af panelet. Men du skal være nysgerrig og have lyst til at dele din viden og deltage i samtalen.

Vi vil gerne høre dine input, fordi din viden kan styrke Djøfs forståelse af AI’s betydning for vores faglighed og arbejdsmarked – og hjælpe os med at udvikle de rette tilbud, såsom arrangementer og netværk, der understøtter dig og andre medlemmer i arbejdet med AI. 

Vi håber, at du har lyst til at være med.

Tilmeld dig AI-medlemspanelet

Praktisk information

Hvad kan du forvente som medlem af panelet?

Du bidrager med dine erfaringer med AI fra din hverdag. Du behøver ikke være AI-ekspert – det vigtigste er, at du har lyst til at dele din viden og deltage i samtalen.

Hvornår mødes panelet?

Vi mødes 4 gange, og vi håber, at du kan deltage de fleste gange:

  • Den 9. april 2025, kl. 16.30-18.30
  • Den 3. juni 2025, kl. 16.30-18.30
  • Den 19. august 2025, kl. 16.30-18.30
  • Den 13. november 2025, kl. 16.30-18.30

Djøf står for planlægning af møderne og inviterer eksperter med, når det er relevant. Der vil være forplejning til alle møder. 

Hvad er Djøfs AI-medlemspanel?

Panelet samler medlemmer fra forskellige brancher og sektorer der kan dele viden og sparre med hinanden. Panelet mødes 4 gange i løbet 2025 for at tale om, hvordan AI udvikler sig og påvirker vores arbejdsdag, faglighed og opgaver.