Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.
Nafisa Fidow er embedskvinde i Erhvervsstyrelsen og debattør med skarpe holdninger på TV2 og Politiken. Men det lå ikke i kortene, at det var sådan, hendes karriere skulle udvikle sig.
- Jeg er statskundskaber – sådan præsenterer jeg mig oftest. Herefter fortæller jeg, at jeg arbejder i Erhvervsstyrelsen, hvilket jeg er vanvittig stolt af. Tænk at jeg arbejder for regeringen – det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, da jeg som barn gik til lektiecafé.
Nafisa Fidow identificerer sig stærkt med sin uddannelse og faglighed, da det præger hendes perspektiv på verden:
- Det kan være mit kritiske blik på nyheder og politik eller, som min mor har påpeget, mit behov for altid at læse indlægssedlen til medicin eller elektroniske produkter. Min familie driller mig tit med, at jeg skal læse og diskutere alt.
Når Nafisa reflekterer over sin uddannelse og rolle i samfundet, bliver hendes opfattelse af den generelle viden om samfundets opbygning tydelig:
- Det er også et kæmpe privilegium – min uddannelse og faglighed har givet mig forudsætninger for at påvirke andre og skabe forandring. Som statskundskaber er man pinlig bevidst om, at der altid er nogen, der ved mere. Økonomer, sociologer, jurister – listen er lang. Men den særlige evne til at forstå lidt af hvert betyder, at man kan anskue udfordringer fra forskellige vinkler. Evnen til at vurdere, om det bedste argument er økonomisk eller juridisk, og så tale det sprog, der er nødvendigt for at skabe forandring. Det er også kompromisets og diplomatiets kunst, som man lærer som statskundskaber.
Nafisa perspektiverer på det at være boglig, en kvalitet som ofte overses, men som er fundamentet for mange af de væsentlige elementer i det danske samfund:
- Nogle gange kan man få indtryk af, at boglighed ikke betragtes som et talent, man kan dygtiggøre sig i. Når det gælder fodbold eller kunst og kultur, er der stor opbakning til at gøre sit bedste. Kapitalisere på sine evner og dygtiggøre sig. Ikke fordi ens menneskelige værdi ligger i at vinde OL-medaljer, eller at man er bedre end dem, der fik 4 i idræt, men fordi det er godt for både individet og samfundet, at vi har mennesker, som gør sig umage.
- Som embedskvinde har jeg erfaret, at det typiske Djøf-medlem har et særligt talent, som først og fremmest handler om at tage ansvar for samfundets udvikling. Derudover kræver det evnen til at læse, beskrive, forstå, analysere og udvikle samfundet i en kompleks politisk kontekst. Tålmodighed er en dyd, men også mod, da der er et ansvar for at råbe op og stille kritiske spørgsmål, selvom det kan være svært, påpeger Nafisa.
- På mange måder er det ikke anderledes end det særlige talent, det kræver at arbejde med mennesker, omsorg, maskiner, træ, elektricitet eller kroppen. Nogle gange kan de såkaldte djøffere som faggruppe godt være nemme at pege på som de 'kolde hænder', der skal tage skraldet for dårlige politiske beslutninger. Det går mig egentlig ikke på, jeg tænker bare, at det er ærgerligt, at frustrationerne ikke rettes mod dem, der har den reelle magt og ansvar for det, man er utilfreds med. Jeg har dog svært ved at forstå politikere, som vi er sat i verden for at betjene, på den måde kaster offentligt ansatte under bussen.
- Min egen søskendeflok består af ufaglærte, faglærte, mellem- og højtuddannede, og vi er slet ikke i tvivl om, hvordan samfundet har brug for alle vores professioner. Der er plads til fejringer og stolthed på tværs – både når du bliver udlært social- og sundhedshjælper og cand.scient.pol. Og så hjælper vi hinanden med vores forskellige fagligheder. Sådan tror jeg, det er hos de fleste danskere.
Nafisa er både debattør på TV med skarpe holdninger og embedskvinde med et fast job i Erhvervsstyrelsen. Kan de to sider hænge sammen, når de umiddelbart lyder som modsætninger? Til det siger Nafisa:
- Jeg troede faktisk ikke, at jeg kunne arbejde som embedskvinde, mens jeg havde mange holdninger. Jeg har altid haft tillid til egne evner og troet på, at jeg kunne arbejde partipolitisk neutralt. Jeg ved også, at offentligt ansatte selvfølgelig har ytringsfrihed. Min bekymring har mest handlet om de tilfælde, som man har set eksempler på tidligere, hvor politikere kontakter offentligt ansattes arbejdsplads, hvis de ytrer noget, der provokerer. Man kan jo ikke gardere sig mod det, men heldigvis har jeg kun oplevet en arbejdsplads og en fagforening, der står last og brast ved offentlig ansattes ytringsfrihed.
Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.