Jeg kan godt lide ikke at gå den lige vej. Også selvom det koster lidt

Lili Dreyer vidste, at hun skulle arbejde med bæredygtighed. Derfor co-foundede hun virksomhededen VAER, hvor hun er en del af løsningen på et af tidens største problemer: tekstil-affald.

Lili Dreyer sidder og smiler på en stol

Kan man starte en virksomhed, inden man er færdig med studiet?

Det var en af de mange ting, Lili Dreyer var i tvivl om – og som hun fik sparring fra Djøf omkring. Hun stod midt i sit studie, med en idé, hun ikke kunne slippe. Og hvad gør man så?

- Jeg fik en idé i London. Den handler dybest set om at bekæmpe tekstilaffald. Jeg vidste med det samme, at det var mit kald. Men så kom tvivlen, og her havde jeg brug for rådgivning."

Inden studieopholdet i London, hvor fundamentet og idéen til Lilis virksomhed blev grundlagt, var der faktisk også tvivl om, hvilket studie der var det rigtige.

- Jeg vidste, at jeg interesserede mig for bæredygtighed og ville studere inden for dette område. Jeg googlede 'bæredygtighed og kandidat' og fandt et studie på Brunel University i London, som var det helt rigtige. Der var ikke noget tilsvarende i Danmark."

Studiet blev gennemført, og idéen modnedes. I dag er Lili CEO i virksomheden VAER, som upcycler tekstiler og tekstilvarer til sko og kasketter. Samtidig er hun ved at læse til sin anden kandidatgrad på CBS.

Min vision er at gøre upcyclede tekstiler til noget, du ikke kan overse

Tanken bag virksomheden VAER er at upcycle overskudsstoffer inden for beklædning og lignende til nye sko. Senere har virksomheden udvidet til kasketter, og i fremtiden vil de endnu mere.

Kunsten ligger i at gøre det til en skalerbar forretning. Én ting er at producere sko til privatkunder, men noget helt andet er at upcycle tekstiler i stor skala, omdanne dem til metervare og sælge dem til tekstilvirksomheder. VAERs mål er at lade de upcyclede tekstiler indgå på lige fod med nye tekstiler i produktionen. Det er en ambitiøs opgave, som kræver tid og er fyldt med udfordringer – men som også bidrager til at redde så mange tekstiler som muligt.

Lili Dreyer står ved en reol

Jeg ville virkelig så meget – måske også for meget

- Jeg har brugt Djøf til sparring og til at tale med nogen, som kunne hjælpe mig igennem alle mine tanker og bekymringer. Jeg ville virkelig meget lige fra start; både upcycle produkter, afholde workshops og lave DIY kits. Jeg kan se nu, at det blev for ufokuseret. Derfor er jeg glad for, at jeg har kunnet læne mig op ad nogen, der havde erfaring og kunne skabe klarhed.

- Jeg ville jo egentlig gerne have et job som så mange andre. Men jeg fik kun en masse afslag, og så lå min idé hele tiden i baghovedet. Det er ret fedt at starte egen virksomhed, men også lidt tough:

- 'Kan det løbe rundt?', 'Er jeg start-up typen?' og 'Er der andre end mig, der tror på idéen?' Djøf arrangerede talks, hvor jeg deltog, og meget andet, som jeg godt kunne bruge til noget. Det var professionelt og lige noget for mig. For mig er det trygt at have Djøf i baghånden."

Jeg kan godt tilsidesætte en del. For jeg tænker, vi er en del af løsningen

Lili har ikke en målsætning om at være en lille spiller. Målet er at redde store mængder af kasserede tekstiler:

- En del af industrien. En del af løsningen. Det lyder måske lidt stort, men hvis vi skal lykkes, handler det om, at vores upcyclede tekstiler i et eller andet omfang skal kunne erstatte helt nye tekstiler i produktionen. Når vi når dertil, kan vi virkelig gøre en stor forskel.

Lili fortsætter:

- Så jeg ser et stort formål i det, jeg laver, og synes, det giver mening at tilsidesætte nogle andre ting for en mere bæredygtig fremtid for os alle.

Lili vil gøre alt for, at dette lykkes, og tilsidesætter ting, som andre kan finde vigtige, som bolig, bil, pension eller dyre ferier.

- Jeg vil gå langt for det her. Jeg arbejder også på en café ved siden af, for at holde de faste omkostninger nede, og betale vores kontorleje. Jeg har ingen opsparing, for den ligger i firmaet. Men det er det hele værd – det har jeg besluttet mig for.

- På trods af at VAER ikke er eksploderet i omsætning, synes jeg faktisk, det er en succes. Vi har både privatkunder og nu disse vigtige BtB-kunder som fx STARK og Europcar. Det er her, der kommer volumen på, og her, det virkelig begynder at betyde noget.

- BtB er en af de områder, vi vil satse endnu mere på fremover. Vi arbejder også på at få overskudstekstiler omdannet til metervare på en rulle – så vi står med en upcycled metervare. Jeg er helt sikkert en forretningskvinde, men jeg prioriterer formålet med det hele før forretningen, mens andre måske gør det omvendt.

Lili Dreyer sidder på en taburet

Djøf er naturligt for mig

- Djøf er min fagforening – jeg har altid syntes, Djøf var nice. Min far er Djøf-medlem, og så kan jeg godt lide bladet, som min far læste i, og jeg kiggede i. Djøf er og har været en god forening at læne sig op ad, når man står alene med tingene. Det gælder både i de mere kritiske situationer samt dem, hvor man har brug for inspiration.