Resultaterne fra OK24

For børn, der er født/modtaget 1. april 2024 eller senere, er det aftalt:

• at lønretten til far/medmor stiger med 3 uger i fraværsperioden efter den 10. uge efter fødslen
• at lønretten til de familier, hvor barnet ved fødslen kun har én forælder (soloforældre), øges med 10 uger. I situationer, hvor en forælder dør efter fødslen, indtræder den efterlevende forælder i den afdøde forælders uudnyttede ret til lønnet fravær.

Det er desuden aftalt, at lønretten til de forældre, der får to eller flere børn ved samme fødsel, øges med 13 uger til hver af forældrene. Retten skal anvendes, inden barnet fylder 1 år.

Forbedringerne gælder også for adoptanter.

Djøf har i en længere periode arbejdet strategisk med at forbedre grundlønnen for chefer i løngruppe 1 i den statslige kontraktrammeaftale, og ved OK24 tog vi fat på et lignende projekt for løngruppe 2. Begge løngrupper er lønintervaller, hvor vi nu har fået hævet bunden af intervallet, således:

• Løngruppe 1 – der typisk omfatter kontorchefer – hæves fra 534.703 kr. om året i grundbeløb til 543.776 kr. om året. Omregnet til en aktuel værdi udgør det p.t. ca. 10.500 kr. om året.
• Løngruppe 2 – der typisk omfatter afdelingschefer – hæves fra 592.911 kr. om året i grundbeløb til 615.593 om året. Omregnet til en aktuel værdi udgør det p.t. ca. 26.300 kr. om året.

Lønændringerne, som er pensionsgivende, sker uden modregning i den samlede løn, der allerede er aftalt. Der er med andre ord tale om et særligt lønløft til mange chefer i centraladministrationen med videre.

Ændringerne har virkning fra 1. april 2024.

Over 80% af statens chefer på Djøfs forhandlingsområde er ansat på tidsbegrænsede kontrakter (åremål). For denne gruppe har en række drøftelser med arbejdsgiverne ført til en præcisering af, at åremålsansatte ikke kan stilles ringere end varigt ansatte ved uansøgt afsked.

Det er aftalt, at parterne frem mod 2026 skal optage drøftelser om en chefaftale på universiteter og kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Dommeres særlige forfatningsretlige stilling lægger begrænsninger på mulighederne for individuel løndannelse for dommere. For at supplere de almindelige statslige generelle lønforbedringer, er der aftalt en særlig økonomisk pulje til dommergruppen. 

Der er blevet aftalt en opsparingskonto for alle statsansatte, som betyder, at det nu bliver muligt at skabe et økonomisk grundlag for at kunne tage pauser eller foretage skift i arbejdslivet. Det vil i fremtiden blive muligt at spare fritvalgsmidler op på en konto i pensionskassen, som man får mulighed for at hæve af, hvis der er behov før pensionsalderen, til fx pauser eller sporskifte hen over et langt arbejdsliv.

I dag kan akademikere vælge, at den del af pensionen, der overstiger 16,8%,  i stedet skal udbetales som løn (fritvalgsmidler). Denne grænse ændres til 15%. 

Der er aftalt en generel forhøjelse af pensionsbidraget på 0,97%.

Det indebærer følgende forbedringer:

• Chefer ansat på kontraktrammeaftalen - på det akademiske forhandlingsområde – pensionsprocenten hæves fra 17,1% til 18,07%.
• For chefkonsulenter med personaleledelse hæves pensionsprocenten fra 17,1 til 18,07%.
• For overenskomstansatte chefer efter akademikeroverenskomsten i LR37 og højere hæves pensionsprocenten fra 17,1 til 18,07%.
• For chefer og ledere på undervisningsinstitutioner under Børne- og Undervisningsministeriets område (chefaftalen) hæves pensionsprocenten fra 18,00% til 18,97% for det akademiske forhandlingsområde.
• For chefer og ledere på uddannelses- og forskningsinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (chefaftalen) hæves pensionsprocenten fra 18,00% til 18,97% på det akademiske forhandlingsområde.
• For rektor- og direktørstillinger ved FGU-institutioner hæves pensionsprocenten fra 18,00% til 18,97%.
• For tjenestemandsansatte rektorer ved gymnasieskoler (lukket gruppe) hæves pensionssatsen af cheflønstillæg mv. til 18,07%.
• For øvrige chefer og ledere, hvor ansættelsesgrundlaget har et ophæng i akademikeroverenskomsten, herunder cheflønsaftalen, hæves den konkret gældende pensionsprocent med 0,97 procentpoint.

Ændringerne har virkning fra 1. april 2025

Den nye aftale om opsparing af frihed giver mulighed for at opspare afspadsering og særlige fridage til senere brug. I alt vil 2 ugers afspadsering som følge af merarbejde og særlige feriedage fremover kunne gemmes til senere afholdelse. Aftalen sikrer øget fleksibilitet, så de statsansatte kan spare op til pauser, der tilpasses den enkelte.

Denne del af forliget træder i kraft 1. april 2025. 

Gruppen af retsassessorer med og uden personaleledelse har hidtil være omfattet af nogle særlige regler om puljefinansiering af deres løntillæg. Denne puljefinansiering ophæves. Lønforhandlinger skal herefter ske på baggrund af de faktiske økonomiske rammer ved domstolene.  Det vil fortsat være Domstolsstyrelsen og Dommerfuldmægtigforeningen, der forhandler for retsassessorgruppen. 

Ændringen har virkning fra 1. april 2024.

For børn, der er født/modtaget 1. april 2024 eller senere, er det aftalt:

• at lønretten til far/medmor stiger med 3 uger i fraværsperioden efter den 10. uge efter fødslen
• at lønretten til de familier, hvor barnet ved fødslen kun har én forælder (soloforældre), øges med 10 uger. I situationer, hvor en forælder dør efter fødslen, indtræder den efterlevende forælder i den afdøde forælders uudnyttede ret til lønnet fravær.

Det er desuden aftalt, at lønretten til de forældre, der får to eller flere børn ved samme fødsel, øges med 13 uger til hver af forældrene. Retten skal anvendes, inden barnet fylder 1 år.

Forbedringerne gælder også for adoptanter.

Ferietillægget forhøjes med 0,54 procentpoint til 2,49% fra 1. maj 2024. Samtidig ophører udbetalingen af store bededagstillægget, der før udgjorde 0,45%.

Der er aftalt et projekt om inklusion af medarbejdere med særlige behov. Projektets formål er at understøtte de regionale arbejdspladser i at tiltrække, inkludere og fastholde medarbejdere, som er sårbare og har udfordringer.

Projektet vil blandt andet indhente cases fra de regionale arbejdspladser, der har gode erfaringer med inklusion af medarbejdere med særlige behov, og sigtet er at udarbejde materiale, der kan inspirere arbejdspladserne på dette vigtige område.

En ny opsparingskonto giver fremover mulighed for at indbetale en del af pensionsbidraget til kontoen. Formålet er, at den enkelte kan anvende opsparingen til at tage pauser i arbejdslivet eller dække andre økonomiske behov, inden man når pensionsalderen. Ordningen etableres tidligst fra 1. april 2025.

For ansatte omfattet af chefaftalen drejer det sig om den del af pensionsbidraget, som fra 1. april 2025 overstiger 15%, altså samlet 6,59% eller 6,84% for regionsdirektører. Denne del af pensionsbidraget kan udbetales som løn eller indbetales til opsparingskontoen. 

For chefer eller ledere omfattet af Akademikeroverenskomsten er det 5,57% af pensionsbidraget, som med virkning fra 1. april 2025 kan udbetales som løn eller indbetales til opsparingskontoen.

Parterne har aftalt, af pensionister, som genoptager beskæftigelsen, fremover omfattes fuldt ud af chefaftalen og overenskomsterne.

Nyansatte pensionister omfattes fuldt ud af overenskomsterne m.v. med virkning fra 1. maj 2024, mens der er aftalt en overgangsordning, så allerede ansatte omfattes hurtigst muligt og senest pr. 1. oktober 2024.

For børn, der er født/modtaget 1. april 2024 eller senere, er det aftalt:

• at lønretten til far/medmor stiger med 3 uger i fraværsperioden efter den 10. uge efter fødslen
• at lønretten til de familier, hvor barnet ved fødslen kun har én forælder (soloforældre), øges med 10 uger. I situationer, hvor en forælder dør efter fødslen, indtræder den efterlevende forælder i den afdøde forælders uudnyttede ret til lønnet fravær.

Det er desuden aftalt, at lønretten til de forældre, der får to eller flere børn ved samme fødsel, øges med 13 uger til hver af forældrene. Retten skal anvendes, inden barnet fylder 1 år.

Forbedringerne gælder også for adoptanter.

Den særlige feriegodtgørelse forhøjes med 0,53% fra 1,95% til 2,48% med virkning fra 1. maj 2024. Samtidig ophører kompensationen for store bededag.

Der indføres for alle akademikere i kommunerne en opsparingskonto. Kontoens formål er at skabe et økonomisk grundlag for at tage pauser i arbejdslivet eller dække andre økonomiske behov, inden man når pensionsalderen. 

Den del af pensionsbidraget, som kan konverteres til løn ifølge reglerne om frit valg, kan udbetales som løn eller som noget nyt indbetales til opsparingskontoen.

Opsparingskontoen etableres tidligst med virkning fra 1. april 2025.

I overenskomstperioden gennemfører parterne et projekt om inklusion af medarbejdere med særlige behov. Projektets formål er at understøtte kommunale arbejdspladser i at tiltrække, inkludere og fastholde medarbejdere med særlige sårbarheder og udfordringer. Projektet vil blandt andet indhente cases fra kommunale arbejdspladser, som har gode erfaringer med inklusion, og udarbejde inspirationsmateriale til arbejdspladserne.

Fra 1. april 2025 træder en ny aftale om opsparing af frihed i kraft. Aftalens formål er at skabe øget fleksibilitet for den enkelte med mulighed for at opspare frihed til senere afvikling. Opsparingen kan for akademikere bestå af 6. ferieugetimer.

Parterne har aftalt, at pensionerede, som genoptager beskæftigelsen, bliver omfattet af overenskomsterne.

Nyansatte omfattes fuldt ud af overenskomsterne pr. 1. maj 2024, mens der er aftalt en overgangsordning, så allerede ansatte omfattes hurtigst muligt og senest pr. 1. oktober 2024. 

Parterne har aftalt, at det i overenskomstperioden drøftes, om man fremtidigt skal etablere en ny stillingskategori som chefkonsulent med personaleledelse i kommunerne.

Det er aftalt, at med virkning fra 1. januar 2025 ændres udgangspunktet for ret til seniordage til i stedet for at være en ret til seniorbonus med mulighed for fortsat at vælge pension eller frihed.