Faglige netværk

Bliv en del af et fagligt og professionelt netværk, hvor du kan sparre med de andre deltagere om arbejdsrelaterede dilemmaer og udfordringer, og hvor I inspirerer hinanden til at handle.

To kvinder og en mand snakker og drikker kaffe

I vores netværksgrupper udvikler du dig professionelt i et stærkt fællesskab med de andre deltagere. På netværksmøderne deler du og de andre deltagere erfaringer, viden og giver sparring på faglige og personlige udfordringer.

Typisk er der 8-25 deltagere i en netværksgruppe, og møderne tager udgangspunkt i deltagernes aktuelle udfordringer og ønsker til temaer.

For at få fuldt udbytte af et netværk, skal du have tid og lyst til at engagere dig i netværksgruppen, fx ved at være med til at planlægge netværksmøderne og bidrage med din viden og sparring. Når du investerer i et netværk, får du masser af værdifulde relationer igen.

I vores kalender kan du finde aktuelle netværksgrupper som du kan tilmelde dig.

Et godt netværk giver dig modet til at handle

Det er ofte i forbindelse med en større forandring i arbejdslivet, at tanken om at blive en del af et professionelt netværk opstår. Det kan være, at du har fået en ny chef, nye opgaver, været igennem en ny organisering, fusion, nedskæringer eller vækst. Du har brug for ny viden og kompetencer som du ikke kan få på din arbejdsplads og derfor opsøger du det eksternt, fx i form af en netværksgruppe.

Det giver rigtig god mening at være med i en netværksgruppe, hvis du fx:

  • savner kontakt til andre med samme opgaver som dig
  • har brug for et sted at trykprøve nye idéer
  • ønsker et rum til at udveksle erfaringer fra praksis
  • savner nye faglige input. 

Vælg et netværk, der er rigtigt for dig

En god netværksgruppe er en, hvor du og de andre deltagere har et fælles fagligt udgangspunkt, så I kan genkende jer i hinandens dilemmaer og problemstillinger. Et netværk er et fællesskab, hvor I alle ser det som en fordel at arbejde sammen i forhold til enten faglige eller personlige interesser.

Hvis du fx er ene-specialist eller tværgående generalist, kan du have brug for at sparring og opbakning fra andre som dig eller have brug for at diskutere din faglige praksis. Er du leder, kan du have brug for at drøfte udfordringer med andre ledere i fortrolighed.

Du skal med andre ord finde ud af, hvilket netværk, der giver mening for dig at være en del af.