Ledelse

For at kunne udføre god ledelse har du brug for de rigtige rammer og vilkår, faglig inspiration og gode råd undervejs i din karriere.

Vi bidrager til at styrke dig som leder, din ledelse og din karriere, uanset om du er aspirerende eller erfaren leder.

En kvinde står ved et bord

God ledelse skaber gode resultater

Hver eneste arbejdsplads i det private og det offentlige har brug for dedikerede ledere og god ledelse. God ledelse handler både om performance, at skabe resultater og sikre, at medarbejderne trives i et godt arbejdsmiljø med psykologisk tryghed. Ingen af delene kan stå alene.

Som fagforening arbejder vi for, at du trives i lederjobbet og har de rigtige rammer og vilkår, så du kan være en kompetent leder med mulighed for at udvikle dig gennem hele din karriere. I Djøf er du en del af et fagligt fællesskab af ledere med længere uddannelser, som du bl.a. kan møde og sparre med til netværksarrangementer. 

Sparring og rådgivning for ledere

Thomas og Leila taler sammen ved et bord

Nyheder om ledelse

Når du er leder og medlem af Djøf, modtager du hver måned nyheder om ledelse på mail. Du får ledelsesfaglige vitaminer i form af ekspertråd, nye data, tidens trends og portrætter af andre ledere.

Brug mailen til at holde dig opdateret om ledelse, og få ny viden på en nem og lettilgængelig måde. Mailen giver dig noget at tænke over og noget at tale med dine lederkollegaer om.

Du får også seneste nyt om ledelsesarrangementer, netværksmøder og andre fordele, der følger med i dit medlemskab.

Modtager du ikke nyheder fra Djøf, så log ind på Mit Djøf og giv samtykke til, at vi må kontakte dig via mail. Så får du automatisk nyhederne i din indbakke.