Dybvad-udvalget

Hvad er det, der får samspillet mellem politikere, embedsværk og medier til at knage i fugerne?

Det har Djøfs uafhængige ekspertudvalg med tidligere departementschef Karsten Dybvad i spidsen brugt et år på at granske. Her på siden kan du læse mere om Dybvad-udvalget og se deres anbefalinger til, hvordan samarbejdet på Slotsholmen kan styrkes.

Hent Dybvad-udvalgets rapport

Anbefalinger til et styrket samarbejde

Skyldes de senere års kulegravninger og kommissioner, at embedsværket har mistet sit faglige kompas, at Slotsholmen har lukket sig om sig selv eller at ministre og medier har fortabt sig i enkeltsager og clickbaits, så befolkningen står tilbage med politik på steroider?

Dybvad-udvalget har identificeret otte problemstillinger og otte anbefalinger, der skal bidrage til at styrke samspillet mellem politikere, embedsværk og medier.

Styrket legalitetssikring i centraladministrationen
Hvordan kan det i højere grad sikres, at beslutninger i regeringen og ministerierne er lovlige, inden de meldes ud, herunder i sager præget af tidspres?

Anbefaling:

At der etableres en fast og formaliseret ordning i ministerierne, hvor der i alle sager, der involverer ministre, og hvor der er rimelig grund til nærmere juridiske vurderinger, foretages en skriftlig vurdering af, om en beslutning er lovlig, inden den meldes ud.
Mere effektivitet og transparens i regeringskoordinationen
Hvilke konsekvenser har en centralt koordineret beslutningsproces i regeringen, og hvordan kan de ulemper, som en sådan beslutningsproces har, adresseres?

Anbefalinger:

At der i højere grad gøres brug af delte indstillinger i sager, der forelægges for regeringsudvalg, hvor der er substantielle uenigheder mellem de involverede ministerier, som meningsfuldt kan forelægges for regeringsudvalget med henblik på politisk stillingtagen.

At der i forlængelse af møder i regeringsudvalg afsættes tid til en tilbundsgående og eventuelt tværgående tilbagemelding fra mødet.

At der indføres en praksis med at tage referater fra møder i regeringsudvalg. Sådanne referater bør som minimum angive konklusionen på mødet, ligesom det bør afspejles, hvis der har været væsentlige diskussionspunkter, som har ført frem til den beslutning, som blev truffet på mødet.
Bedre rammer for gennemarbejdede politiske udspil
Hvordan kan beslutningsprocesser og politikskabelse tilrettelægges, således at der er tid til grundig udformning og behandling af politiske udspil, herunder reformer og lovgivning?

Anbefalinger:

At der sker en bedre tilrettelæggelse af lovgivningsarbejdet og forberedelsen af væsentlige politiske udspil.

At hastelovgivning i videst muligt omfang undgås, og at høringsfrister respekteres.

At der i videre omfang gøres brug af sagkyndige udvalg, navnlig på områder, der kræver større og kompliceret regulering af samfundsforholdene.

At andre tværgående udvalg i videre omfang benyttes til at forberede og kvalitetssikre politiske udspil mv.
Genoprettelse af tilliden mellem medier og embedsværk
Hvordan kan en udfordret tillidsrelation mellem medierne og embedsværket genoprettes?

Anbefalinger:

At repræsentanter fra embedsværket og medierne indleder en formaliseret dialog på højt niveau om, hvordan parternes samarbejde kan forbedres.

At der sikres bedre adgang for medierne til fagmedarbejdere i ministerierne.

At der sikres bedre samarbejde om behandling af sager om aktindsigt.

At der sikres bedre muligheder for ministerierne til at udarbejde fyldestgørende svar til medierne.
Klare rammer for brugen af sociale medier
Hvordan kan rammerne for ministres brug af sociale medier og embedsværkets bistand hertil blive mere klare?

Anbefalinger:

At der skabes klare rammer for ministres brug af sociale medier, herunder at der skal kunne skelnes klart mellem profiler, der føres af et ministerium, og profiler, der føres af ministeren privat.

At ministres private profiler ikke anvendes som den primære kommunikationskanal for lancering af officielle nyheder mv. på ministerens ressortområde.

At der ved embedsværkets bistand til opslag på ministres private profiler er særlig opmærksomhed på princippet om partipolitisk neutralitet.

At ministre som det helt klare udgangspunkt undlader at blokere for adgang til private profiler, der i ikke ubetydeligt omfang anvendes til opslag vedrørende funktionen som minister.
Samarbejdet mellem Folketing og regering
Hvordan kan et mere hensigtsmæssigt samarbejde mellem Folketinget og regeringen tilrettelægges?

Anbefaling:

At Folketingets anvendelse af parlamentariske kontrolredskaber sker med større opmærksomhed på det ressourceforbrug, som det genererer i ministerierne, således at Folketingets kontrol med regeringen reelt bliver mere effektiv.
Styrkede rammer for embedsværkets integritet og faglige rådgivning
Hvordan kan der sikres bedre rammer for, at embedsværket kan værne egen faglighed og integritet?

Anbefalinger:

At hensynet til, at statslige chefers ansættelsesvilkår understøtter deres faglighed og integritet og herunder deres evne til at stå fast i rådgivningen, får fornyet opmærksomhed.

At der gennemføres en nærmere analyse af ansættelsesformerne for statslige chefer med henblik på at vurdere, om de er hensigtsmæssige og tidssvarende i forhold til bedre at kunne understøtte chefernes faglighed og integritet.

At der løbende er fokus på, hvordan rammerne for og udviklingen af den indholdsmæssige (faglige) del af ministerrådgivningen prioriteres og styrkes i lyset af den øgede efterspørgsel på politisk-taktisk rådgivning.
Mere åbenhed i forvaltningen (ændring af offentlighedsloven)
Hvordan kan der sikres en mere afbalanceret offentlighedslov og en bedre behandling af sager om aktindsigt?

Anbefalinger:

At der iværksættes en proces med henblik på ændring af offentlighedsloven, således at bl.a. anvendelsesområdet for ministerbetjenings- og folketingspolitikerreglen begrænses.

At it-systemerne i centraladministrationen indrettes på en sådan måde, at de sikrer effektiv journalisering og i relevant omfang opbevaring af SMS-beskeder.

At ministerierne sikrer, at aktindsigtssager behandles rettidigt, herunder om nødvendigt afsætter flere ressourcer.

Dybvad-udvalgets rapport i hænderne på høringsdeltagere

Bedre samspil mellem Folketing, regering, embedsværk og medier

Rigsret, mink, Tibet og FE. Listen over sager, der har ramt avisernes forsider, er lang. Men hvad er det, der ser ud til at få samspillet mellem politikere, embedsværk og medier til at knage i fugerne?

Dybvad-udvalget går i dybden med denne og andre problemstillinger i deres samlede rapport på 117 sider, der derudover også består af 9 bilag med 365 siders analyser.

Hent Dybvad-udvalgets rapport

Analyser

Udvalget har rekvireret omfattende kvalitative og kvantitative undersøgelser hos Rambøll Management Consulting for at belyse centrale aktørers oplevelse af samspillet mellem folketingspolitikere, ministre, embedsværk og medier, herunder mødet mellem embedsværkets pligter som formuleret i Kodex VII og praksis.

For at sætte de oplevede udviklingstræk og forhold, der fremgår af Rambølls undersøgelser, i et strukturelt perspektiv, har udvalget rekvireret undersøgelser med afsæt i anerkendt dansk forvaltningsforskning og nøgletal om udviklingen i centraladministrationen fra Finansministeriet og KL.

Endelig har Djøf bidraget med et notat om udviklingen i ansættelsesform og -tryghed i centraladministrationen.

Interviews med tidligere og nuværende ministre, politiske rådgivere m.fl.

Den kvalitative undersøgelse består af en interviewundersøgelse med en række ministre, embedsfolk med og uden ledelsesansvar, herunder særlige rådgivere, og politiske og undersøgende journalister, som er foretaget i perioden juni til oktober 2022. Rambøll har gennemført interview og fokusgrupper med i alt 77 personer, der på det tidspunkt, interviewene blev foretaget, fordelte sig som opstillet herunder:

Kategori	Antal gennemførte interviews
Ministre	8 (2 nuværende og 6 forhenværende)
Departementschefer	29 (20 nuværende og 9 forhenværende)
Afdelingschefer og styrelsesdirektører	8 (6 nuværende og 2 forhenværende)
Særlige rådgivere	5 (1 nuværende og 4 forhenværende)
Embedsmænd i centraladministrationen uden ledelsesansvar	16 (gennemført som to fokusgrupper)
Politiske og undersøgende journalister	11

Hent interviewundersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelse blandt embedsværket

Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt embedsværket er gennemført i samarbejde med Djøf i september og oktober 2022. Spørgeskemaet blev sendt ud til medlemmer af Djøf, der er ansat i departementer, styrelser og andre statslige institutioner. Der blev af hensyn til undersøgelsens genstandsfelt foretaget en mindre populationsafgræsning, idet spørgeskemaet ikke blev distribueret til ansatte i selvstændige eller selvejende institutioner/virksomheder samt uafhængige institutioner, organer, råd eller nævn.

Spørgeskemaet blev distribueret til i alt 14.463 respondenter, hvoraf 3.509 besvarede spørgeskemaet (svarprocent på 24,3). Heraf har 3.157 besvaret hele spørgeskemaet, mens de resterende har besvaret dele af spørgeskemaet. Der er samtidig foretaget en vægtning af datagrundlaget, der sikrer den bedst mulige repræsentativitet i undersøgelsen.

Hent spørgeskemaundersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen

Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen er i samarbejde med Norstat gennemført blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, der er 18 år eller ældre, i perioden fra den 15. juni til og med den 27. juni 2022. Det endelige datagrundlag for befolkningsundersøgelsen består af 1.504 respondenter, der i meget høj grad afspejler befolkningen på centrale karakteristika som køn, alder, geografi og uddannelse.

Hent spørgeskemaundersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelse blandt journalister

Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt politiske journalister er gennemført i perioden juni til september 2022. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført blandt journalister, der er medlemmer af Folketingets Presseloge.

Spørgeskemaet blev distribueret til i alt 121 respondenter, hvoraf 56 besvarede spørgeskemaet (svarprocent på 46). Heraf har 48 besvaret hele spørgeskemaet, mens de resterende har besvaret dele af spørgeskemaet.

Hent spørgeskemaundersøgelsen

Undersøgelser med afsæt i anerkendt dansk forvaltningsforskning

Udvalget har rekvireret et notat af professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen og professor Peter Bjerre Mortensen (begge Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet) om centraladministrationen efter årtusindskiftet.

Hent notat om centraladministrationen efter årtusindskiftet

Hent sammenfatning af notat om centraladministrationen

Notater og nøgletal om centraladministrationen

Som yderligere grundlag har udvalget rekvireret et notat fra Finansministeriet og KL, som indeholder en række bearbejdede nøgletal vedrørende ansatte i departementer og styrelser, herunder om personaleomsætning, sygefravær, årsværk, anciennitet og uddannelsesbaggrund.

Hent notat om udvikling i personaletal

Endelig har udvalget rekvireret et notat fra Djøf om udviklingen i ansættelsesform og -tryghed for chefer i centraladministrationen.

Hent notat om udvikling i ansættelsesform

Dybvad-udvalget bestod af:

Formand

Tidl. departementschef i Statsministeriet og Finansministeriet.

Medlem

Generalsekretær i Nordisk Ministerråd, tidl. MF (V) og tidl. miljø-, social-, indenrigs- fiskeri- og ligestillingsminister.

Medlem

MF (RV), tidl. udenrigs-, klima-, energi- og bygningsminister.

Medlem

Adm. direktør i DBU, tidl. departementschef i Beskæftigelsesministeriet.

Medlem

Adjunkt på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Medlem

Adm. direktør i KL, tidl. departementschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Medlem

Højesteretsdommer, tidl. Folketingets Ombudsmand og Rigsadvokat.

Medlem

Direktør på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Medlem

Chefredaktør på Berlingske.

Medlem

Chefredaktør på A4 Medier.

Baggrund

Følgegruppen

En følgegruppe bestående af 11 Djøf-medlemmer fra departementer og styrelser har bidraget med viden og erfaringer til Dybvad-udvalgets arbejde:

Fornavn	Efternavn	Titel	Ansættelsessted
Malene	Vestergaard	Afdelingschef	Social- og Boligministeriet
Elisabeth	Hvas	Vicedirektør	Roskilde Universitet, tidl. Finansministeriets departement
Helle	Krogsgaard	CEO	Tidl. Statens Serum Institut
Sine	Frederiksen	Direktør	Arbejdstilsynet
Mette	Kryger Gram	Kontorchef	Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Christian	Ougaard	Forvaltningsretskonsulent	Ankestyrelsen
Lukas	Schomacker	Fuldmægtig	Justitsministeriet
Hans	Prytz Henriksen	Chefkonsulent	Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Trine	Hasselström	Jurist	Fødevarestyrelsen
Anne	Inger Hedegaard	Chefkonsulent	Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
Peter	Lykke Berggreen	Chefkonsulent	Børne- og Undervisningsministeriet

Halvdelen af følgegruppen arbejder til dagligt som tillidsrepræsentanter for os med fagpolitisk arbejde til gavn for djøfernes løn- og arbejdsvilkår i ministerier og styrelser, mens den anden halvdel har ledelsesansvar. Dermed har de givet værdifulde perspektiver på forskellige aspekter af embedsværkets samspil med politikere og medier.

Djøfs Tillidsboostere

I Djøf arbejder vi for et levende og åbent demokrati. Åbne, transparente og legitime politiske processer er afgørende for befolkningens tillid til folkestyret.

Tillid er en superlim i vores samfundsmodel, for tillid får samfund til at hænge sammen. Det så vi under corona med nedlukninger og restriktioner på individets frihed. Den høje grad af tillid mellem danskerne og til myndighederne var en grundene til, at Danmark klarede sig relativt godt igennem pandemien.

Desværre er danskernes tillid til folkestyret og de bærende samfundsinstitutioner under pres. Det er vi nødt til at tage alvorligt, hvis det ikke skal udvikle sig et demokratisk problem.

Derfor har vi formuleret tre tillidsboostere, der kan bidrage til at bevare og styrke tilliden og samarbejdet mellem politikere, embedsværk og medier. Centraladministrationen er arbejdsplads for 15.000 af vores medlemmer, der som embedsfolk dagligt bidrager til og har et medansvar for at sikre høj tillid i befolkningen til det politisk-administrative system.

Formålet med Djøfs tillidsboostere er at styrke tilliden til folkestyret gennem:

Øget åbenhed og transparens i centraladministrationen via lempelse af offentlighedsloven og bedre adgang til teknisk-faglig viden.
Mere tid til politikudvikling via mindre hastelovgivning, længere høringsfrister og en styrkelse af Folketingets stående udvalg.
Tydeliggørelse af ministrenes ansvar og pligter som øverste forvaltningschef via et nyt ministerkodex og en ny ministeruddannelse med fokus på centrale love, regler, normer og procedurer for samarbejde mellem udøvende og lovgivende magt samt samspillet med embedsværk, offentlighed og medier.

Tillidsbooster #1
Åbenhed og transparens er godt for tilliden. Offentlighedsloven har været omdiskuteret siden den seneste udgave trådte i kraft i 2014. Politikere og embedsværk har et legitimt behov for et fortroligt rum, når der udvikles politik, men der er god grund til at diskutere, om det fortrolige rum i dag har den rette størrelse.

Djøf anbefaler,

at § 24 og § 27 i offentlighedsloven revideres, så adgangen til aktindsigt i de politiske beslutningsprocesser, herunder faglige vurderinger, udvides – i respekt for, at der fortsat er en vis beskyttelse af den interne politiske beslutningsproces

at der arbejdes mere systematisk med pressebriefinger i ministerierne, hvor journalister kan få indblik i tekniske og faglige forhold i igangværende politiske forløb med videre

at der etableres et nyt Mediernes Kontaktudvalg, hvor departementchefer, chefredaktører og disses organisationer mødes for at styrke samarbejdet

at der sikres de fornødne rammer og ressourcer, så ændringer i offentlighedsloven giver embedsværket reel mulighed for at sikre åbenhed
Tillidsbooster #2
Det høje tempo bør tages ud af dansk politik, så der kan udvikles bedre politik, der virker i virkeligheden, og så der begås færre fejl. Ministre, MF’ere, embedsværk og medier bør indgå en musketered om at sætte tempoet i dansk politik ned – uden at gå på kompromis med politiske ambitioner, forvaltningsdyder, magtkritik og pressefrihed.

Djøf anbefaler, at

regeringen stikker en kæp i hjulet på lovmøllen og stopper unødig hastelovgivning

ministrene går forrest i opgøret med ”alting haster”-kulturen og sætter en stopper for unødige hastesager til embedsværket

Folketinget bruger sin tid på effektiv parlamentarisk kontrol med regeringen ved blandt andet at opprioritere politikudvikling og lovarbejde i Folketingets stående udvalg

embedsværket – især topcheferne – forholder sig kritisk til forcerede processer, der fortrænger fagligheden, og står fast på, at der skal være bedre sammenhæng mellem opgaver og ressourcer

medierne opprioriterer substans frem for proceshistorier, nedtoner det personfikserede og sensationshungrende og giver længere svarfrister til ministre og embedsværk, så der kan leveres fyldestgørende svar

Folketinget lader lokale, kommunale og regionale aktører løse flere af problemerne selv fremfor at vedtage nye, centrale regler for at fremstå politisk handlekraftig

Folketingets stående udvalg styrker den systematiske opfølgning på reformer for at øge den politiske indsigt i implementeringen af de politiske aftaler og for at bidrage til et politisk ejerskab over konsekvenserne af vedtaget lovgivning.
Tillidsbooster #3
Dybvad-udvalgets undersøgelser viser, at ministrenes stigende efterspørgsel efter politisk-taktisk rådgivning fra embedsværket og flere centraliserede og tværgående beslutningsprocesser kalder på en klarere beskrivelse af grænsen mellem ministres og departementschefers respektive roller og opgaver.

Djøf anbefaler,

at der nedsættes et sagkyndigt udvalg, der udarbejder forslag til et kodex for ministre, som skal

tydeliggøre ministerens ansvar som politisk chef og øverste forvaltningschef

skabe klare retningslinjer foransvar og pligter i tværministerielle beslutningsprocesser

sikre ministerens kendskab til de centrale ministerpligter og samspillet mellem disse og embedsværkets pligter i Kodex VII

udvikle klarere rammer og roller for samspillet mellem ministre og departementschefer

at regeringen tilbyder nye ministre en systematisk ministeruddannelse, der fx kan omfatte en mentorordning, hvor forhenværende ministre stiller sig til rådighed for sparring med nye ministre

Kontakt

Spørgsmål om Dybvad-udvalget rettes til politisk chefrådgiver i Djøf, Jannik Schack, på mail jsk@djoef.dk eller mobil 22 85 47 17.

Kontakt os

Ring på 33 95 97 00

Alle hverdage kl. 9.00-16.00.

Skriv til os på djoef@djoef.dk

Dybvad-udvalget

Anbefalinger til et styrket samarbejde

Anbefaling:

Anbefalinger:

Anbefalinger:

Anbefalinger:

Anbefalinger:

Anbefaling:

Anbefalinger:

Anbefalinger:

Bedre samspil mellem Folketing, regering, embedsværk og medier

Dybvad-udvalget bestod af:

Baggrund

Høring på Christiansborg 3. marts 2023

Kommissorium

Udvalgt omtale i pressen

Følgegruppen

Arbejdsproces

Djøfs Tillidsboostere

Anbefalinger til et styrket samarbejde

Anbefaling:

Anbefalinger:

Anbefalinger:

Anbefalinger:

Anbefalinger:

Anbefaling:

Anbefalinger:

Anbefalinger:

Bedre samspil mellem Folketing, regering, embedsværk og medier

Dybvad-udvalget bestod af:

Karsten Dybvad

Karen Ellemann

Martin Lidegaard

Jakob Jensen

Amalie Trangbæk

Kristian Vendelbo

Jørgen Steen Sørensen

Lotte Jensen

Mette Østergaard

Kristian Madsen

Baggrund

Høring på Christiansborg 3. marts 2023

Kommissorium

Udvalgt omtale i pressen

Følgegruppen

Arbejdsproces

Djøfs Tillidsboostere