Hvem tager ansvaret, når studerende udsættes for grænseoverskridende adfærd?

Kopier link

Læs debatindlægget af Anders Vile, forperson for Djøf Studerende, om undersøgelsen af studerendes oplevelser med grænseoverskridende adfærd på studiejob eller praktikophold.

Jeg studerer statskundskab ved Syddansk Universitet, og har som de fleste af mine medstuderende et studierelevant job ved siden af studiet. Studiejobbet er en helt afgørende del af livet som studerende af flere grunde.

For mange - inklusiv mig selv - er studiejobbet den første smagsprøve på arbejdslivet og en mulighed for at omsætte teori til praksis. Det er ligeledes økonomisk nødvendigt for mange for at få hverdagen til at hænge sammen, ligesom det også er guld værd på CV"et.

En undersøgelse fra Djøf viser, at den gennemsnitlige periode mellem afsluttet studie og første job er halvt så lang for dem, der har haft et studierelevant studiejob sammenlignet med dem, der ikke har. Der er rigtig mange gode grunde til at have et studiejob. Men desværre bliver det første møde med arbejdslivet ikke helt, som mange studerende drømmer om.

En ny undersøgelse fra Djøf viser, at næsten hver femte kvindelige studerende (18 procent) har oplevet grænseoverskridende adfærd i studiejobbet. Det gælder også syv procent af de mandlige studerende - og halvdelen af dem, der har oplevet noget grænseoverskridende på jobbet, har oplevet det mere end tre gange.

Skal tages alvorligt

Det er bekymrende, at så mange unge oplever grænseoverskridende adfærd fra begyndelsen af deres arbejdsliv. Som ung og ny i arbejdslivet kan det være svært at vide, hvad man skal gøre, hvis man oplever noget upassende eller ubehageligt på arbejdspladsen.

Risikoen er derfor, at man som studerende oplever at stå helt alene med oplevelserne. Derfor er det afgørende, at man på arbejdspladsen har klare procedurer, som er kendt af alle, så det er klart, hvem man kan henvende sig til, hvis man for eksempel oplever noget grænseoverskridende på job. Og man skal kunne have tillid til, at man bliver lyttet til og taget alvorligt - også selv om man blot har et studiejob 15 timer om ugen.

Arbejdsmiljøloven og ligebehandlingsloven stiller klare krav om, at arbejdspladser har ansvaret for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø uden sexisme og seksuel chikane.

Vi må desværre konstatere, at arbejdspladserne langt fra lever op til forpligtelserne. Det er uacceptabelt og kan have store konsekvenser for vores videre arbejdsliv, hvis ikke virksomheder tager et større ansvar for at beskytte os unge ansatte.

Djøfs undersøgelse viser desuden, at det ikke kun er i studiejobs, men også på praktiksteder, at studerende oplever grænseoverskridende adfærd. Her er det vigtigt, at universiteterne påtager sig et større ansvar for at bistå studerende. Der skal være klare processer og let adgang til hjælp, så ingen står alene, hvis de oplever problemer.

Det er uacceptabelt, at studerende risikerer grænseoverskridende oplevelser allerede inden deres arbejdsliv for alvor er i gang. Arbejdspladserne kæmper i øjeblikket om at ansætte de nyuddannede unge. Hvem tror I lykkes med at tiltrække og ikke mindst fastholde de eftertragtede unge talenter? Mit bud er, at det gør dem, som formår at skabe et godt og trygt arbejdsmiljø for alle medarbejdere uanset stilling.