Hvorfor så meget snak om pensionsalder, når de fleste af danskerne alligevel ikke kan holde til at være på arbejdsmarkedet så længe?
Det spørgsmål kan man sidde tilbage med efter mandag at have læst Berlingskes artikel med Velliv-direktør Kim Kehlet Johansen med overskriften »Topdirektør frygter for danskernes holdbarhed på arbejdsmarkedet«.
Jeg deler hans bekymring. Selvom medlemmerne af Djøf er blandt de danskere, der arbejder allerlængst, kan vi også spotte en trist udvikling blandt dem: Flere må forlade arbejdsmarkedet og modtager invalidepension fra pensionskassen.
Det kalder på to vigtige pointer: For det første er det helt centralt for sammenhængskraften i Danmark, at alle oplever, at pensionssystemet er rimeligt og med ordentlige muligheder for tidlig udgang til dem, der enten er fysisk eller psykisk nedslidte.
For det andet skal og bør vi have en seriøs diskussion om, hvordan vi kan give flere mulighed for at holde hele vejen til folkepensionsalderen. Det er trist, urimeligt – og dyrt, at folk må forlade arbejdsmarkedet, inden de bliver folkepensionister. Tænk, hvis vi øgede ambitionerne for
arbejdslivet og satsede benhårdt på at skabe arbejdsliv, som mange flere kan finde glæde og trivsel i – også gerne ud over pensionsalderen.