Kære leder, det er din opgave at fremme dine medarbej­deres nysger­righed på AI

Jeg oplever tit at blive spurgt om, hvor jeg placerer mig i forhold til AI. “Er du positiv eller negativ?” spørger folk.

I virkeligheden er det jo et dybt forenklet perspektiv, hvor det eneste rigtige svar kan være: “Det kommer an på…”

For det gør det jo. Det kommer an på, hvordan vi vælger at bruge AI, og det er langt hen ad vejen ledere, der kommer til at stå for at tage de valg, hvad angår de store linjer. Måske netop derfor udråbte Googles tidligere chief decision scientist, Cassie Kozyrkov, ledere til at være “det farligste ved AI”, da hun talte på en stor AI-konference i foråret. Hun sagde:

“Det er let at tænke på teknologi som noget autonomt. Men der er mennesker bag denne teknologi, som træffer subjektive beslutninger, med eller uden færdigheder, hvilket påvirker millioner af liv.”

Ser vi på debatten om AI både herhjemme og i mange andre dele af verden, så handler den i høj grad om effektivisering, automatisering, produktivitet og vækst. Om hvor mange ansatte virksomhederne kan undvære, hvor hurtigt det kan ske, og om hvilke job der vil forsvinde.

En rapport udarbejdet af Kraka og Deloitte før sommeren viste, at der er “et stort potentiale for en automatisering af arbejdsopgaver, som de fleste indtil for ganske nylig ikke troede var mulig”. Analysen konkluderer også, at hele 46 pct. af den danske beskæftigelse teknisk set kan automatiseres alene ved hjælp af den teknologi, vi har i dag.

Det er ikke skidt. Det er vigtigt, at vi som samfund og erhvervsliv hele tiden ser på de effektiviseringsmuligheder, der er, så vi sikrer produktivitet og vækst. Min bekymring går bare på, om ledelsesopgaven og de potentialeanalyser, vi laver af AI, kommer til at handle for meget om det.

AI skaber utryghed

Faktum er nemlig, at vi fra andre undersøgelser ved, at AI for mange danskere er lig med bekymring for deres jobmæssige fremtid. Vi ved også, at mange af vores egne medlemmer her i Djøf trods høj uddannelse og lang erfaring er bekymrede for at blive overflødige på grund af AI. De er også bekymret for, at AI vil ændre deres jobfunktion til noget, de måske ikke er helt kompetente til.

Når danskerne skal udpege de største fordele ved kunstig intelligens, så ser de også de største gevinster i automatiseringen af rutineopgaver i arbejdet, som frigør mere tid. Og derudover fremhæver de, at AI potentielt vil give færre menneskelige fejl i arbejdet, det viser svarene i en PwC-undersøgelse fra sidste år.

Men når danskerne skal pege på, hvad de ser som ulemperne og farerne ved kunstig intelligens, så er de igen mest bekymrede for det, der har konsekvenser for samfundet og for dem selv personligt (fx cyberkriminalitet og misbrug af personlige data). Og i Pwc-undersøgelsen vurderer, hver fjerde dansker i arbejdsstyrken endda i høj eller meget høj grad, at deres job vil blive påvirket af kunstig intelligens inden for de næste fem år.

Min pointe er, at der ikke er nogen tvivl om, at AI har et stort potentiale. Men implementeringen af teknologien både i samfundet og i den enkelte virksomhed er forbundet med en stor portion menneskelig utryghed og uvished. Vi ved ikke rigtig, om AI er en god ting for os.

Den utryghed kan potentielt virke kontraproduktiv i forhold til at få det bedste ud af teknologien, både som virksomhed og samfund, fordi man som medarbejder eller borger er i tvivl om, om man skal se teknologien som en modstander eller en medspiller.

En stor ledelsesopgave

Derfor er der en stor og vigtig ledelsesopgave i at gøre de ansatte til medspillere. Det kan gøres ved at skabe rammer, hvor det er muligt at afprøve teknologien og øve sig, og hvor det er læringen, der er i centrum frem for effektivisering. Nogle rammer, hvor der er fokus på kvalitet, på faglig udvikling og på ansvarlig brug af AI, og hvor arbejdet med AI er knyttet til et fællesskab, der kan understøtte trivsel og arbejdsglæde.

Det bør være en ledelsesopgave at være undersøgende over for, hvordan vi kan bruge AI til at supplere og løfte menneskelig faglighed, så AI ikke bruges blindt til effektivisering, men også til at sikre kvalitet i produkterne og tilliden til teknologien.

Hvis fokus på og retorik omkring implementering af AI i en organisation primært handler om de mere kortsigtede automatiseringsgevinster i kraft af afvikling af faglighed frem for udvikling, så risikerer vi at skabe modstand mod teknologien frem for nysgerrighed, udvikling og tid til læring. Det gavner os ikke.

Vi befinder os alle i en svær læringsfase omkring brugen af AI og konsekvenserne af den. Vi har en unik mulighed for at effektivisere og automatisere – men også for at bruge AI til at gentænke, hvordan vi arbejder, og hvordan vi leder mennesker i en verden af rivende teknologisk udvikling.

Personligt håber jeg, vi som minimum kan gøre mindst lige meget af begge dele.