LA vil skære i bureaukratiet, men hvilke opgaver skal så ikke løses?

Liberal Alliance er her i Børsen 17. marts igen-igen ude med en kritik af antallet af “bureaukrater” i den offentlige sektor. Det vrimler med superlativer som “bureaukratiets urskov”, “ukrudt”, “makværk” osv.

Man må forstå, at verden ville være et bedre sted, hvis vi bare fjernede nogle bureaukrater. Men ærlig talt. Det er en utroligt letkøbt påstand – for indlægget glimrer med fravær af konkrete forslag til, hvilke opgaver der ikke længere skal løftes.

Eksempelvis fjerner man ikke bureaukrati ved at fjerne et antal ministerier.

Opgaverne skal jo stadig løses, selv om de organisatorisk bliver lagt over i andre ministerier. Jeg går da ud fra, at LA stadig synes, at indsatsen for at give vores ældre medborgere en værdig alderdom fortsat skal løses, selv om ældreministeriet (som var LA’s opfindelse) bliver nedlagt.

Og egentlig synes jeg, at præmissen for debatten om bureaukratiet er forkert: Bureaukrati er jo det modsatte af makværk: Det er ordentlighed, retssikkerhed, holden styr på, at de politiske ambitioner indfries, og at pengene bruges rigtigt.

Er listen for lang?

Danmark er blandt de lande i verden, der har den bedste konkurrenceevne, når vi kigger på de internationale ranglister. Virksomhederne klarer sig generelt set rigtig godt. På trods af regler og “bureaukrati”. Eller er det måske på grund af det?

Orden i eget penalhus er faktisk en styrkeposition for virksomhederne og samfundet bredt. Og Danmark bliver år efter år også kåret som det mindst korrupte land i verden, når Transparency International ser på os udefra. Det er en klar fordel for os alle sammen.

I Djøf er vi ikke tilhængere af unødvendigt bureaukrati. Langt fra. Vores offentligt ansatte medlemmer er optaget af hver dag at gå på arbejde og løfte deres del af opgaverne, der får samfundet til at fungere og sikre borgere og virksomheder en god og regelret behandling, når de møder den offentlige sektor.

Og ikke mindst at omsætte de politiske beslutninger – uanset om de er truffet i Folketinget, kommunalbestyrelserne eller regionsrådene eller EU – til handling inden for de politiske vedtagne rammer. Det gælder, uanset om emnet er forsvar og oprustning, ældrepleje, kræftbehandling, klima- og miljøbeskyttelse, sunde fødevarer osv. Listen er nærmest uendelig.

Og spørgsmålet er naturligvis, om listen er for lang? Det spørgsmål må politikerne stille sig selv. For det er dem, der vedtager reglerne.

Folketinget laver reglerne

For nogle måneder siden fortalte trafikminister Thomas Danielsen i Berlingske, at han havde prøvet at få reduceret antallet af regler på sit ressortområde med 40 pct. Og erkendte åbent og noget overrasket, at den modstand, han har mødt, ikke kom fra embedsværket, men fra Folketingets partier.

“Alle vil gerne have færre og mindre komplicerede regler. Men lige så snart det bliver konkret, er det pludselig anderledes,” sagde ministeren og konkluderede: “Det er politikerne i Folketinget, der skaber bureaukrati.”

Samme historie har vi set udfolde sig i forbindelse med regeringens ønske om at fjerne 1000 administrative medarbejdere i staten. Her er langt række af regeringens forslag blevet mødt med modstand.

Så i Djøf er vi ærlig talt lidt trætte af, at administrative medarbejdere bliver udskammet for at passe deres arbejde i den offentlige forvaltning – eller private virksomheder, der skal leve op til de krav, der nu engang gælder.

Hvis man vil have færre administrative medarbejdere, må man tage politisk ansvar og fjerne opgaver. Der skal være balance mellem opgaver og ressourcer. Det er ikke en løsning blot at bede de resterende medarbejdere om at løbe stærkere.

I min optik er debatten om værdien af bureaukrati velkommen. Men hvis vi skal ud over slagord og stærke overskrifter, skal debatten være konkret: Hvad er det, der ikke længere skal reguleres?

Hvor vi vil løsne grebet og acceptere et mere grovmasket sikkerhedsnet? Hvor vil man slippe fagligheden mere fri til at træffe beslutninger? Det er dét, vi bør tale om. I stedet for at stille lighedstegn mellem bøvl og bureaukrater.

Indlægget blev bragt i Børsen den 24. marts 2025