Lovkvaliteten lider og tempoet buldrer. Alligevel vil regeringen spare på staten

Sara Vergo, Formand for Djøf

Denne sommer midt i agurketid og liggestole udkom Tænketanken Justitia med en tankevækkende rapport. En rapport om et emne, de færreste danskere nok bruger deres sommerferie på at gruble over. Den belyste noget, der er svært at tage og føle på og forstå, men som har stor betydning for alle danskere, nemlig lovkvalitet.

Justitia konstaterer nok så deprimerende, at lovforslag i Danmark »lider under ufuldstændige faktuelle oplysninger og utilsigtede konsekvenser«. Prøv lige at dvæle lidt ved den konklusion. Det er ganske enkelt foruroligende, for det tyder jo på, at der er lovforslag, som bliver jappet igennem. At embedsværket simpelthen ikke har den fornødne tid til at lave gennemarbejdede lovforslag.

Det handler ikke om embedsværkets kompetencer eller tilgang. I Danmark har vi verdens bedste embedsværk. Det handler snarere om de rammer, embedsværket arbejder under. Om et politisk system, der har fået stress.

Ifølge rapporten har embedsværket travlt med at imødekomme en lang række kontrolhensyn som samråd, §20-spørgsmål og udvalgsspørgsmål, mens de mangler tid til at udarbejde grundige lovforslag. Rapporten konkluderer også, at de konsekvensanalyser, der ellers skal belyse konsekvensen af ny lovgivning, desværre ofte er uklare eller mangelfulde.

Djøf’s eget jurapanel har tidligere peget på samme problem: Lovkvaliteten i Danmark er faldende. Desuden beretter Djøf’s medlemmer i ministerierne – hvor lovgivning bliver til – om, at kvaliteten af deres arbejde er påvirket af for højt arbejdstempo.

Embedsværket i staten arbejder hårdt, nogle gange meget hårdt, for at servicere folkestyret og levere på politiske ønsker og krav. Dem er der mange af. Lad mig komme med nogle få eksempler: genopretning af Skat, nye it-systemer, grøn omstilling, initiativer for miljø og biodiversitet, løft af psykiatrien, styrket indsats for udsatte børn og unge, innovation og iværksætteri, GDPR samt kompliceret og stadig mere omfattende EU-regulering. Dertil kommer en tilstrømning af nye krav, regler og tilsyn. I en tid med øget behov for koordinering og tværfaglige løsninger.

Der er tale om politiske initiativer, der bliver vedtaget af politikere med de bedste intentioner. Hver gang smøger embedsværket ærmerne op og lægger sig i selen for at bidrage klogt og grundigt til den meningsfulde opgave med at forbedre og udvikle Danmark. Men kan man levere høj lovkvalitet, udarbejde gennemarbejdede løsninger og konsekvensvurderinger – og dermed sikre den bedst mulige velfærd for borgerne og rammer for virksomhederne – hvis tiden er knap og opgavemængden for stor?

Folketingsmedlemmer, embedsværk og høringsparter har over for Justitia bekræftet, at en omhyggelig lovgivningsproces i høj grad udfordres, når der er for lidt tid til rådighed for lovgivningsarbejdet.

NÅR JUSTITIA påpeger udfordringer med lovkvaliteten og mangelfulde konsekvensvurderinger, bør vi alle lytte. Klog og grundig lovgivning, der virker efter hensigten, er et anliggende for os alle. Det er først og fremmest et anliggende for danskerne, men sådan set også for politikerne på Christiansborg og i regeringen. I sidste ende er det jo et spørgsmål om danskernes tillid til systemet – og om at få omsat politiske ambitioner til reelle forandringer.

Løsningen? Justitias anbefalinger går på flere ben, men indebærer blandt andet en styrkelse af Justitsministeriets lovkvalitetskontor. Det bør være obligatorisk for alle fagministerier at redegøre for en række konsekvenser ved ny lovgivning, og så skal der sikres ensartethed og kvalitet i konsekvensvurderinger af nye lovforslag.

I Djøf ser vi positivt på den type forslag. Men spørgsmålet er, hvem der skal lave det? Og hvad de så til gengæld ikke længere skal lave?

I den aktuelle politiske debat falder politiske partier nærmest over hinanden for at kræve færre embedsfolk og administrative medarbejdere i staten. Det står nu klart, at regeringen senere på ugen konkretiserer sit ønske om at fjerne medarbejdere i ministerier og styrelser. Vi håber, at regeringen har lyttet til vores gentagne opfordringer om samtidig at fjerne tilstrækkeligt med opgaver og enheder. Arbejdsmængde og hænder må naturligvis hænge sammen.

Men i lyset af Justitias konklusioner og anbefalinger bør regeringen tænke sig ekstra grundigt om, når den fjerner medarbejdere og sparer på Slotsholmen og i de underliggende styrelser. Djøf har ikke en holdning til størrelsen på den offentlige sektor, men vi har en holdning til, at opgaver og ressourcer hænger sammen.

Søren Gade (V) har som Folketingets formand klogt sat fokus på tempo i folketingsarbejdet og allerede besluttet en række meget fornuftige tiltag for at øge grundigheden med flere på vej. Det er den helt rigtige vej at gå.

Men alle politikere bærer et ansvar for at lette foden fra speederen og modstå fristelsen til at foreslå nye regler, nye tilsyn, nye dokumentationskrav, ny lovgivning, nye reformer, hver gang medierne påpeger et problem, eller chancen for at markere en mærkesag byder sig. Vi kan ikke få både høj lovkvalitet, højt tempo og samtidig gennemføre besparelser. Det politiske Danmark skal gøre mindre, men gøre det grundigere og klogere. Og regeringen skal midt i sin iver for at skære ned på staten minde sig selv om, at embedsværket har brug for de fornødne rammer og ressourcer til at kunne levere klogt og grundigt på politiske ønsker, så danskerne får gode, gennemarbejdede løsninger, der virker efter hensigten.