Uden opkvalificering er AI-strategierne hule

“Den offentlige sektor skal anvende kunstig intelligens til at tilbyde service i verdensklasse”. Sådan lød en af de i alt fire sigtelinjer for Danmarks nationale strategi for kunstig intelligens, som blev lanceret i 2019. Her fremgik det også, at anvendelsen af kunstig intelligens i det offentlige kan bidrage til at løfte vores velfærd, sundhedsbehandling og understøtte den grønne omstilling.

Cirka fem år senere, i januar 2024, kom en ny AI-strategi fra regeringen med en samlet ramme på 62,5 millioner kroner og en tilknyttet ‘Digital Taskforce’, der som led i regeringens nye strategi for kunstig intelligens skal bidrage til at reducere administration, øge kvaliteten og ikke mindst frigøre mange tusinde årsværk i den offentlige sektor ved hjælp af AI-løsninger inden 2030. Og senest har Dansk Industri været ude med en analyse, der viser, at der angiveligt kan spares 55.000 medarbejdere ved at benytte AI i den offentlige sektor.

Forventningerne til potentialerne i AI er med andre ord enorme. Men potentialerne forløses jo ikke af sig selv. Nogen skal definere behov, udpege opgaver, udvikle strategier og sikre, at medarbejderne kan bidrage til den omstilling af arbejdet, AI vil medføre.

Og de “nogen” er typisk de offentlige chefer. Men en ny analyse, som Djøf har udført blandt 2.185 medlemmer i lederstillinger viser, at kun 15% af lederne i det offentlige mener, at de har kompetencerne til at lede i forhold til AI, og næsten halvdelen (46%) føler sig kun i mindre grad eller slet ikke kompetente til at understøtte de medarbejdere, der arbejder med AI. Noget tyder altså på, at på trods af de store visioner for brugen af AI i den offentlige sektor, som vi har haft i årevis, så følger den nødvendige opkvalificering af de ansatte ikke med.

I min optik er det stærkt bekymrende, at de ledere, der skal tage store beslutninger om teknologivalg, etik og datasikkerhed (både borgernes og medarbejdernes), effektiviseringer og ledelse af medarbejdere inden for en helt ny faglighed, ikke er blevet klædt bedre på endnu.

Forstå mig ret: Jeg plæderer ikke for, at ledere i kommune, region og stat skal være eksperter i AI - men de skal have tilstrækkelig viden og indsigt til at træffe informerede beslutninger og understøtte medarbejdernes brug af teknologien, så den for eksempel kan omsættes til den ’service i verdensklasse’, vi ønsker os.

Kompetencer før effektivisering

Her er det rigtig vigtigt for mig at slå fast, at Djøfs medlemmer i den offentlige sektor – både ledere og medarbejdere - ikke er bange for kunstig intelligens. Tvært imod er de både nysgerrige og positive og anerkender, at AI kommer til at forandre arbejdslivet markant i de nærmeste år. Men nysgerrighed gør det ikke alene. De skal klædes på og opfordres til at eksperimentere med og udvikle nye AI-baserede løsninger.

Derfor er det bagvendt – grænsende til decideret uklogt - når både Dansk Industri og regeringens taskforce om brugen af AI i den offentlige sektor slynger om sig med sparemuligheder og -mål, inden man har identificeret, hvad der er gode løsninger og hvad de kræver. Og det kræver igen, at man har givet de ansatte de rette kvalifikationer til at kunne bruge og strategisk og etisk at vurdere teknologien.

At fastholde en benhård effektiviseringstilgang – fx ved at fyre folk, inden man har defineret, hvilke helt konkrete opgaver AI kan overtage, og i øvrigt har lavet en realistisk implementeringsplan – vil jeg stærkt advare imod. Vi har allerede set mange kedelige eksempler på en overvurdering af potentialet i digitale løsninger – og en undervurdering af, hvor meget ekstra arbejde sådanne løsninger også kan skabe i implementeringsfasen.

Så det haster med at få meget mere viden om potentialer – og faldgruber – i brugen af AI i den offentlige sektor. Ellers risikerer vi bare at gentage fortidens fejl med smarte digitaliseringsprojekter, hvor man fyrer medarbejdere, før teknologien er klar - med et enormt oprydningsarbejde til følge. Den såkaldte effektivisering af SKAT står som et skræmmeeksempel, vi burde have lært af.

Derfor står det tydeligt for mig, at hvis vi skal indfri de forventninger, vi har til innovation og effektivisering i det offentlige, som vi som nation ønsker os, så skylder vi at prioritere kompetenceudvikling gennem målrettede investeringer i grund-, efter- og videreuddannelse, forskning og innovation, så vi ved, hvordan vi kan og skal bruge teknologien.

For der mangler ikke gode ideer og strategier for, hvad vi skal have ud af AI. Men uden de rette kompetencer til forstå, udforske, vurdere og eksekvere på teknologien, så kan strategierne i bedste fald være hule og i værste fald decideret samfundsskadelige.